Kære Michael – som snart er en voksen dreng på 50 år 🙂

Tusind tak for dit meget søde og ærlige og kærlige respons på mit indlæg.
Du har jo så meget ret i det du skriver, og ja Hjemme er jo der hvor man voksede op og fik støtte og kærlighed til selv at blive voksen og forlade Hjemmet – så man kan skabe sig et nyt Hjem til voksenliv og skabe et liv for sine egne unger.

Jeg er evig glad for, at du som du skriver, så er hjemmet stadig der hvor ens mor er – og hun er stadig nr. et – selv om du er blevet en voksen mand, der kan stå på egne ben.
Sådan håber jeg også at min søn tænker, når han nærmere sig de 50 år – og jeg forhåbentlig stadig er i live til at kunne opleve dette.

Tak for at følge min blog og tak for at give dig tid til at skrive en respons på mit indlæg.

KH Charlotte

Hjemmet hvor man voksede op, vil altid være “Hjemme”.
Mor vil altid være nr.1.
Det kan kæreste, venner eller andre forandringer i livet ikke ændre på. Vis man har haft en god og tryg opvækst, hvilket jeg er sikker på din søn har haft.
Så forbliver det sådan i fremtiden.
Ja der kommer et tidspunkt hvor det virker som om at kæresten og venner er vigtigere.
Men det skyldes mest et afsavn og en tanke om at føle sig sat lidt på sidelinjen.
Ved første problemer kommer drengen “hjem” og vil have Mor igen pusser og nusser omkring drengen, som allerhelst bare vil flytte hjem igen.
Men man ved også godt at det trygge hjem, kun er midlertidigt.
Livet er at man skal ud af reden, selv lære at baske med de forbandet små vinger. Så de kan blive større og klare fremtiden, hvor man selv skal have sine unger under dem.

Men selv om drengen bliver 50. Så er hjemmet stadig hvor mor er, mor er stadig nr 1 og man elsker det.

Hilsen
Drengen på snart 50.

Tusind tak for dine ord, søde Gitte <3

Tak for at dele din erfaring med et stk udeboende barn, – kan se at vores sønner er flyttet nogenlunde på samme tid 🙂
Og ja det er en mærkelig følelse.
Godt at du har både mand og endnu en søn, der kan vente nogle år med at flytte hjemmefra <3 Så er der stadig en søn hjemme du kan "tage dig af" og give masser af mor-opmærksomhed 😉
Kram din vej
Zilotte