Sødeste Aura, tusind tak for dine tanker – hvor er det skønt og dejligt, når der stilles spørgsmålstegn til det hele. Det sætter tanker igang hos mig, og sikkert også hos min kammerat, hvis han læser med her. Tak for det ♥️

Du har ret – der følger flere komplikationer med. Og særligt for barnet, som er mit primære udgangspunkt i det her, er der nogle negativer.
Så er spørgsmålet om de negativer bliver opvejet af positiverne, for dem er der også mange af.

Uanset hvad jeg vælger, kan jeg ende med et barn, der synes det var det forkerte valg. Hvilket jo faktisk, er dét jeg frygter allermest.

Jeg tænker faktisk ikke at min kammerat ændre mening eller holdning efter barnets ankomst. Han er afklaret – selvfølgelig kan der komme stærkere følelser end forventet, men jeg tror sgu ikke han kommer rendende tilbage til DK.
Han lever det lev, han ønsker, og det han har kæmpet for alle de år jeg har kendt ham – og det er vel efterhånden en små 10 år (plus/minus)
Men du har ret, det er selvfølgelig en mulighed.

Tak for dig – håber vi ses igen snart ♥️

Tak for dit kærlige svar, søde Tatjana.

Jeg er selv skilsmissebarn, og kender dermed også til de medfølgende følelser.
Hvilket måske er med til at give mig tvivl?

Min kammerat er et fantastisk mandfolk, og sætter alle idioterne til skamme – uanset dette tilbud eller ej. Han er guld værd, og jeg tvivler ikke på hans intentioner. Hans første tanker var ikke at være ferie-far, men egentlig mere som en slags onkel. Far-titlen er kommet i takt med vores snakke.

Jeg er meget bevidst om at barnet skal vide hans er dets far. Det synes jeg er det eneste rigtige, når muligheden er der.

Jeg vil mærke efter ♥️

Dog kan jeg også godt se fordelen i at det er en kendt donor. Man har hørt flere donorbørn fortælle afsavnet, da de voksede op og med det i mente er en kendt nok meget god.

Kunne man forestille sig en anden konstellation end feriefar? For at være far kræver en del og er en titel, man gør sig fortjent til. Måske han kunne hedde noget andet end far, så far ikke kun er håndgribelig i ferierne.

Jeg ved ikke hvad du skal gøre søde, men det er så smukt et tilbud han giver dig og ærligt, så havde jeg nok valgt den vej, skulle jeg vælge en kendt donor.

Mærk efter i både hjerte, men også maven. Ofte ved vi godt hvad vi vil, men beslutningen er for svær at tage og derfor vender og drejer vi det mange gange.

Kram ❤️

Årh skatte ♥️

Jeg forsøger at følge mit hjerte – dog er jeg nødt til at have fornuften med også. Det er desværre ikke altid det samme:

Glæder mig til at du skal være Tante B for mit lille vidunder, og elske det, som jeg elsker W

Jeg tror desværre at der er mange flere uventede komplikationer ved denne løsning, som kommer til at såre dig, den biologiske far, og ikke mindst jeres barn. Fordi det handler om følelser. Følelser der udvikler sig, uanset hvilke velmenende aftaler I har lavet på forhånd. Måske ændrer hans prioriteringer sig radikalt i det øjeblik, han bliver far. Så har han ikke lyst til at arbejde udenlands, og vil hellere være mere sammen med barnet, end at at arbejde de sædvanlige timer. Og/eller ønsker baret at se ham mere, og savner, bliver ked af det, føler sig forladt og uønsket af ham.

Nå, jeg tror du har forstået mit budskab.. Det er en smuk tanke, men om den virker i praksis, er så spørgsmålet. Og når det omhandler et barns følelser og trivsel, er det så værd at tage chancen?

Alt det bedste, søde ❤️