2018 rinder ud…

Jeg må indrømme at jeg glæder mig til det her år er slut og vi kan tage fat på et nyt år. Året her har været præget af sorg og en ny tilværelse, hvor vi skulle prøve at finde en ny hverdag.

Året startede ellers så godt med, at vi var flyttet til et nyt og dejligt sted med god plads og vi glædede os til at tage hul på vores tilværelse her. Men allerede i slutningen af februar mistede vi Mathias’ far og som I måske har læst i tidligere indlæg, så har det været en hård omgang at komme igennem for mit vedkommende.

Selvfølgelig har året ikke kun indeholdt sorg. Der har også været plads til andre ting, men det er som om, at sorgen hele tiden overskygger og dukker op i alt hvad man laver.
Således valgte jeg også at sige mit ellers nye job op og takke ja til, at komme tilbage i vante rammer på mit gamle arbejde. Fordi det var trygt og jeg havde behov for at være i noget kendt og lave noget jeg kunne uden at skulle tænke så meget over det. Jeg vil dog sige, at det ikke var så nemt, at vende tilbage alligevel for på de 8 måneder jeg var væk, var der alligevel sket en del. Og samtidig kunne jeg også hurtigt mærke, at jeg alligevel var nået, at blive glad for mange af mine nye kolleger som jeg så sagde farvel til igen.

Jeg har nu været tilbage i syv måneder og jeg er stadig ved at finde mig til rette på mit gamle arbejde, som på nogen områder nu føles som nyt. Og ikke så trygt som jeg forventede.  

Udover jobskiftet er der også sket andre ting og vi har forsøgt at få en masse gode oplevelser sammen. Blandt andet var vi til VM i ishockey og se tre kampe, heraf én af Danmarks kampe, hvilket var en stor oplevelse. De spillede mod Norge og vandt og sikke en stemning – det var en fantastisk dag.

Men ét af de største lyspunkter i 2018 var vores sommerferie. Jeg nød den virkelig og det er længe siden jeg har haft så god en sommerferie. En tur til Skagen og en uge i Malaga. Det var virkelig kræs for sjælen og det blev toppet af, at vi nok havde det bedste sommervejr jeg kan huske i mange mange år. Jeg nød den varme og solen og glæden – ja det var bare en skøn sommer.

Efter sommerferien begyndte jeg at skrive lidt, og før jeg fik set mig om, så var jeg blevet blogger hos Kvinder uden filter. Og det var været et stort lyspunkt. For ikke bare får jeg skrevet og brugt de sociale medier til at formidle, men jeg har også lært nogen af de mest fantastiske kvinder at kende. Det er et fantastisk netværk og meget mere end bare et bloggerunivers. Jeg glæder mig rigtig meget til, at lære dem endnu mere at kende til mange hyggelige stunder fremover.

At gå online med bloggen har også betydet, at min tilstedeværelse på instagram er blevet større og jeg er begyndt at samarbejde med et par firmaer. Der er et par mere på vej og jeg håber der kommer mere af den slags, da jeg synes det er rigtig sjovt og jeg kan virkelig godt lide arbejdet med de sociale medier.

Et andet lyspunkt i året der gik var da M blev kåret til årets spiller af sin håndboldtræner i foråret. Det var kæmpe stort og så fortjent. Han havde i den forgangne sæson spillet på tre-fire hold og trænet en vis legemsdel ud af bukserne og holdt fokus på trods af han en måned inden sæsonen sluttede mistede sin far. Fokusset fortsatte da han rykkede en årgang op og henover sommeren og pludselig var han udtaget til 1. holdet som skulle spille i 1. division. Og jeg må nok sige, at han virkelig har givet alt og udviklet sig super godt. Det giver blod på tanden og forhåbentlig får han sit ønske opfyldt – noget der vedrører hans fremtid, som jeg endnu ikke kan løfte sløret for. Men i hvert fald har han og holdet sikret sig endnu en sæson i 1. division og jeg ser frem til at følge dem.

Han er også begyndt at spille lidt fodbold igen efter 2½ års pause. Dog på hyggeplan, men hold op hvor han hygger sig med det og så har han også fået nye venner på den konto i det nye område hvor vi bor. Det er jeg så glad for, da vi jo er tilflyttere her og han ikke kendte nogen i forvejen.

Jeg synes ikke jeg har så meget mere at fremhæve for 2018 – for nogen kan det vist virke som et ret kedeligt og sørgeligt år, men det har det jo så også i den grad været. Og meget af vores tid går med håndboldtræning og kampe, så der er ikke tid til så meget andet.

Når jeg kigger tilbage på året der er gået, føles det som om det er fløjet afsted og på mange områder er det rart, at det nu er ved at rinde ud og vi kan tage hul på et nyt år og et nyt kapitel. Jeg glæder mig i hvert fald og ser frem til at få 2018 på afstand.

Hvordan har jeres 2018 været? Lad mig endelig høre? Forhåbentlig har I haft en masse glæde og gode oplevelser

//Nette

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra mig

Skriv et svar