Det er søndag igen og Brøndby spiller igen. Jeg ved, at min aften kommer til at gå med skrig, skrål og måske jubel mod skærmen – men ikke mindst udsigten til en aften med enten god eller dårlig stemning.
Jeg skal være helt ærlig når jeg siger, at jeg ikke forstår ”hypen” omkring fodbold! En sport, der dominerer så meget i sportens verden, så mange penge der flyver rundt og dårlige forbilleder… Det er egentlig dét, jeg forbinder med fodbold. Det er hamrende uvidende og dømmende, I know!
På den anden side, kan jeg også sagtens forstå at folk (heldigvis) er forskellige, og går op i forskellige ting. Det er så fint, at man har en hobby at gå op i, eller som jeg selv, følger min ridesport i små slag. Jeg elsker min hest og friheden/udfordringen i ridningen – men at bruge weekend efter weekend på at se andre lave det samme – det kan jeg sagtens være foruden.
Herhjemme er min kære kæreste skudt af en vild fodboldfan! Han er typen der, når tiden tillader det, gerne vil følge det meste fodbold verden over. Men er dog heller ikke typen, der står på ”Sydsiden” under hver en fodboldkamp. (Og det skriver jeg helt uden at dømme dem, der gør det!!)
Herhjemme er det mest Brøndby der fylder; på godt og ondt 😀
Jeg ved alt hvad der foregår i klubben, hvem de skal spille mod næste gang og jeg kender sågar de fleste spillere på holdet – og det er alt sammen fordi jeg følger min kærestes interesse.
Så selvom det egentlig ikke siger mig så meget, og selvom jeg mener, det er en sport med den mindste form for spænding, skal han ikke holdes tilbage i at tale om det, for det betyder jo noget for ham.
Det er vel også en del af det, at være et par? At dele ALLE sider af hinanden.
Min kæreste støtter mig i alle mine sjove påfund – og han ved også, at jeg skriver dette indlæg – for han kan sagtens se humoren i det. Indlægget skal læses med dét glimt i øjet, som det er skrevet med. For selvom jeg til tider er ved at KASTE OP over ordet BRØNDBY, så er det en del af ham. Og jeg elsker ham for det.
Dog kunne de aftener med dårlig stemning, når en kamp er tabt, godt undværes. Og det er nok dét jeg har så svært ved at forstå. Alle de følelser der rumler, når kampen ikke gik som forventet! Og hvor har vi mange gange siddet helt stille herhjemme, fordi Mark var rasende over resultatet.
Det er blevet klart bedre, efter lange snakke, hvor jeg kunne udtrykke mine tanker. Tanker omkring, at det på ingen måde er fair at ”bestemme” over resten af dagen, fordi man er ærgerlig…
Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg tænker da, at der må findes flere ”fodboldtosser” derude, som påvirkes af deres respektive holds resultater. Og sådan skal det da også være – for hvad er sport da uden resultater?
Men husk lige at tænke på dem, der sidder i sofaen, og faktisk glæder sig til jeres selskab efter kampen 😉
“Nogle mennesker mener, at fodbold er et spørgsmål om liv og død. Jeg er meget skuffet over den holdning. Jeg kan garantere, at det er meget vigtigere end dét. -“Bill Shankly