I som er mødre, ved at børn er den største gave man kan få.
De skal passes så godt på og de skal have så meget kærlighed.
Tålmodighed og energi, empati og forståelse er nogle af nøgleordene. Man skal altid være der for dem. Lytte til dem og hjælpe dem med det de har behov for hjælp til.
Du skal være et godt forbillede for dem. De skal være stolte af at have netop dig som deres mor. Du skal sørge for de har rent tøj. En seng at sove i. At der er mad på bordet og i deres madkasser. De skal køres frem og tilbage. Du skal læse lektier med dem. Der skal synges/læses godnat. Du skal sørge for at holde deres fødselsdag.
Der er også julen der skal fejres og den varer stort set hele december. Og fandeme om ikke du skal sørge for de tror på julemanden. Du skal lyve alt du kan, samtidig med den her lille ”nisse” jo skal flytter ind i 24 dage.
De skal nusses og plejes når de er syge. De skal til lægen. Man skal også huske at passe tandlægen (ellers kan de sende nogle ret så sure breve til din e-boks)!! Der er også fritidsinteresser og legeaftaler. Der er arrangementer i institutionerne. Fødselsdage i klassen. For ikke at nævne alle ferierne. De skal ud og opleve en masse. De skal føle de er specielle og elskede!
Og for at det ikke skal være fucking løgn, så skal man konstant være til skue for andres fordomme og meninger! De andre mødre i skolen og børnehaven. Pædagogerne, især de sure af dem. Lærerne som man fandeme nærmest skal stå skoleret overfor hvis ikke der er læst lektier eller ungen har glemt sin læsebog. I nogens tilfælde er der lægerne, psykologerne, kommunen og for ikke at snakke om de sociale medier, stedet hvor man altid skal være den bedste version af sig selv.
Man kan få de vildeste mindreværdskomplekser som mor, kvinde, kæreste, kone og menneske, hvis ikke man liiiiiige checker ind i træningscenteret hver dag. Eller lige får taget et lækkert billede af en intetsigende risengrød i en royal copenhagen skål.
Så er der kæresteparret der konstant skal se ”ihh” og ”åhh” så kvalmende lykkelige ud, når vi alle udmærket ved at det aldrig holder! For ikke at snakke om ”den perfekte mor”, som bare har det mest velopdragne barn der selvfølgelig bruger brune økologiske sutter der fylder hele dets hoved og som altid er skuret ren inden de tager et billede og lægger ud.
Og hvor vil jeg hen med dette indlæg??
Egentlig vil jeg bare gerne have at de mødre der sidder derude og som føler de er dårlige mødre, mødre som ikke slår til, mødre der ikke når det hele og mødre der ikke føler der er nok af dem til både mand og børn, at de læser med når jeg skriver hudløst ærligt om at være mor på godt og ondt.
Lad vær at få dårlig samvittighed over at købe tøj i H&M til dit barn, når din veninde kun køber mærketøj.
Eller din søster som altid har tid til at bage kage til familie tamtam og du dårligt føler du har tid til at beslutte om det skal være citronmånen eller småkagemix du skal tage med til mødregruppen.
Vi er ens alle sammen – på hver vores måde! Det giver sikkert ingen mening, men tænk over det.
Vi er alle sammen mødre som elsker vores børn og som vil vores børn det bedste!
Det du skriver her, der er min første tanke bare at, hold op du er en god mor! Jeg er desværre ikke selv mor. Men jeg synes du kommer rundt om mange emner og syn på hvordan andre også oplever en og hvilke forventninger og håb dine børn har til forskellige ting. Mest af alt for du skrevet det så fint her at det lyder som om du både er en mor og far i hverdagen for dem. Bliver helt rørt og synes det er så stærkt gået! Du så sej, hatten af for dig. Jeg ved du er en helt fantastisk mor og ved hvor stor din kærlighed er til dine børn og det er så dejligt at høre og læse om. Utrolig livsbekræftende! Igen jeg glæder mig til at følge dig og læse mere knus herfra.