Bare lidt tanker på en søndag

Sidder lige her og slapper lidt af mellem de praktiske gøremål på denne søndag og fik lyst til at skrive lidt om mine tanker… Det er regnvejr og dagen står blandt andet på huslige gøremål, ikke at forglemme VM-finalen i håndbold senere i dag.

Jeg tænker, at året 2019 kom godt fra start for mit vedkommende. Mit humør fejler intet og der sker nogen ting i øjeblikket, som jeg endnu ikke kan fortælle om, men det er noget som gør mig glad og  gør at dagligdagen er meget nemmere at komme igennem. Især efter et hårdt år, som i høj grad var præget rigtig meget af, at min søns far døde to måneder inde i 2018. I dag er det faktisk præcis 11 måneder siden.

I går fyldte jeg 43 og jeg havde en dejlig dag sammen med min søn. En hyggedag kun for os to. Med lidt shopping, en frokost og så var vi ude at se en håndboldkamp sammen i idrætshallen. I ugen op til har jeg forkælet mig selv med pleje af ansigtet og frisørtid, som jeg synes var både tiltrængt og fortjent.

Med det nye år og de ting der sker,  er jeg endelig nået til et punkt, hvor jeg ikke græder mere. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg er klar til at tage hul på nye kapitler i vores liv. Det har taget mig lang tid – ikke bare tiden efter min eksmand’s død, men i det hele taget efter vi blev skilt i 2007.

Det er som om, at bearbejdelsen af skilsmissen først rigtig kom i gang da han døde. Jeg ved ikke hvorfor der gik så lang tid. Det var ikke fordi jeg stadig havde den slags følelser, at jeg gik med håb om, at vi skulle finde sammen igen, for det ved jeg med sikkerhed, at det havde jeg ikke. Og jeg ønskede heller ikke, på nogen måder, at vi skulle have fundet sammen igen.

Måske er tiden bare gået med at holde hovedet oven vande, med at være mor for min søn og få dagene til at hænge sammen i den travle hverdag. Og måske har jeg simpelthen ikke formået, at give mig selv plads til, at være ked af at blive skilt dengang, ked af at det ikke blev til kernefamilien som jeg havde håbet på, ked af ikke at kunne være fælles om at være familie. Også selvom jeg egentlig troede, at jeg var afklaret og at jeg havde det godt.

Uanset hvordan jeg havde det, så har jeg i hvert fald manglet overskud til mange ting. Overskud til at se fremad og til at tænke på, hvad det var, jeg ville med mit liv.

De første år efter skilsmissen gik jeg rigtig meget i byen med veninder, som også selv dengang, nyligt var kommet ud af forhold. Der gik mange af mine barnfriweekender med fest og sjov med de veninder, men sådan noget går man også død i på et tidspunkt og langsomt begyndte jeg, at lulle mig selv i søvn og holde mere af bare at være hjemme i weekenderne, slappe af når jeg kunne, se tv, læse og bare være mig selv.

Jobmæssigt blev jeg i det samme job og for at få adspredelse tog jeg nogen uddannelser. Først var jeg i gang med en bachelor i engelsk, men det kedede mig, så jeg gik i stedet i gang med en Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning og administration, som jeg færdiggjorde samtidig med mit fuldtidsarbejde og imens jeg var mor for min søn. Et par år efter den, gik jeg også i gang med en overbygning dertil, nemlig diplomuddannelsen indenfor samme felt. Men den er jeg ”kun” nået halvvejs med på nuværende tidspunkt, da den blev afbrudt af, at jeg fik mod på at skifte jobbet ud. 

Desværre manglede mit overskud til det nye job da min eksmand døde, og jeg valgte derfor at vende tilbage til mit gamle job, da de manglede ”mig” (eller en anden). Det føltes trygt og det føltes nemt. Her otte måneder senere, er jeg stadig ikke sikker på, at jeg valgte at gøre det rigtige i forhold til jobfronten. Men det var det, der føltes rigtigt sidste forår og hvad der er rigtigt lige nu. Og så må vi se på længere sigt, hvad der så skal ske.

For fem måneder siden startede jeg op som blogger hos Kvinder uden filter. Noget som jeg i mange år har overvejet, men som jeg aldrig rigtig kom i gang med. Men da jeg lærte dette forum at kende, tænkte jeg, at det var her jeg hørte til og her jeg gerne ville udfolde mig som blogger. Så jeg gik i gang med at skrive og fik også min egen blog. Jeg har bestemt ikke fortrudt, for sikke et fællesskab, som jeg er blevet medlem af. Skønne kvinder, nye udfordringer og en masse nye oplevelser, som jeg nyder hvert et sekund af.

At blive aktiv som blogger har også gjort mig noget mere aktiv på sociale medier, især på Instagram (@thisisnette_odense). Det er sjovt og det har gjort mig ret interesseret i, hvad man kan bruge dette område til, og jeg synes det er enormt spændende. Derfor prøver jeg også nye kræfter af som ambassadør/influencer, for at se hvad det kan medføre af nye udfordringer og muligheder. Jeg er jo ret ny på dette område, både som blogger og ambassadør, så jeg lærer hele tiden og prøver at suge til mig i forhold til, hvad der virker og hvad jeg kan bruge.

At lære denne verden at kende har selvfølgelig også sat mine tanker i gang i forhold til om jeg nu også er på rette hylde rent jobmæssigt. Men som jeg skrev ovenfor, så er jeg hvor jeg er lige nu og så må vi se på længere sigt, hvad der sker i fremtiden. Min søn bliver jo også større og skal snart konfirmeres og inden vi får set os om, så er han på vej til at træffe valg om sin fremtid.

Der sker mange ting i øjeblikket og vi går en spændende tid i møde og jeg glæder mig. Måske fører det hele os nye steder hen, til nye muligheder og udfordringer, både på den ene og anden måde.

Én ting er sikkert, jeg er helt klar på et nyt år og nye eventyr.

Hvis du kunne lide mit indlæg, vil jeg blive rigtig glad, hvis du vil smide et like lige her nedenfor… Tak 🙂