Der er to kvinder i mig…..

Efter jeg er blevet alene, har jeg opdaget, at jeg har to forskellige slags kvinder i mig. Og de to kvinder handler nok lidt om, hvordan jeg tror, at andre forventer jeg er, og hvordan jeg selv føler, jeg er. Jeg synes, min personlighed ændrede sig, da jeg blev enke – Jeg blev lidt opgivende, mindre udadvendt, jeg følte mig svag, på en måde jeg ikke havde lyst til at føle mig….men heldigvis er det svært, at undertrykke den natur vi har…….hold tungen lige i munden og prøv at følge med i mine to kvinder:

Den ene kvinde i mig er 56 år. Hun er enke, hun er ”heldig” for da hun blev enke, kunne hun blive i huset og hun har et arbejde som hun elsker. Hun har også sin lille hund, og hun har en god omgangskreds, børn og børnebørn, så på trods af sit tab og sin sorg, har hun en hverdag der fungerer fint.

 Hun skriver lidt, og hun er faktisk blevet fast blogger på en side, der hedder kvinderudenfilter – men hun er temmelig usikker på, om hun overhovedet kan bidrage med noget, der er interessant. Hun kan ikke lige helt forestille sig, at andre mennesker skulle synes, det var spændende at læse, hvad hun skriver om.  

Hun er jo heller ikke helt ung mere; om fire år fylder hun tres……de andre bloggere er yngre….det er egentlig noget pjat, at tro man kan være blogger i sådan en alder. Hun er heller ikke heeeelt skarp på det der med instagram og snapchat…..FB går faktisk rimeligt godt….. det er mere alt det dér med # hun ikke helt tør kaste sig ud i….hvis nu hun ikke bruger det rigtigt….så synes man måske hun er tåbelig…..og gammel……

Hun er begyndt at synge i et rytmisk kor, hvilket hun egentlig er glad for, men hun slås med tanken om, hvorvidt hun er for gammel til at synge i et rytmisk kor, og om hun mon egentlig er god nok. Hun kender heller ikke altid alle de nye sange….men det gør de andre heller ikke….

Hun forsøger at dyrke noget motion. Hun har været meldt  til noget udendørs træning, men har været lidt uheldig og haft lidt småskader, så det blev ikke rigtig gennemført. Cyklen står for ofte stille, for hun transporterer sig rundt i bil, med den lille hund. Hun er glad for søde sager……og det er som om, at de dér farmor former træder tydeligere frem hele tiden…….hun stopper altid med de søde sager  ”i morgen…..” Hun vil nemlig gerne se godt ud igen…..på et tidspunkt…..

Hun har følt, siden hun blev alene, at hun er blevet ”gammel”. Der er sket en markant ændring med hende, efter at hun mistede den elskede. Det var ham der gjorde hende til den sprudlende person hun var. Ham, der gav hende de skøre ideer og fik hende til at tro, at hun kunne alt, som en tyveårig kan. Han gjorde hende til Pippi, han fik hende til at gøre de sjoveste ting, fordi det gjorde hende glad at se glæden i hans øjne og hun elskede, at spejle sig i hans beundring over den måde hun var på – nu er hun en halvgammel dame, der mistede pusten da hun blev enke. Sorg gør meget ved et menneske.

Så er der den anden kvinde. Hun er også 56 men det er på papiret, for hun føler sig som en, der er væsentligt yngre. Hun mener, alder er en sindstilstand og et stykke papir. Hun har arbejdet med sin sorg, for hun prøver af al magt, at lade livet og glæden være i fokus. 

Hun har brugt skrivningen som terapi, og har en hemmelig drøm om at udgive en bog på et tidspunkt. Hun er meget glad for at skrive, og synes egentlig selv, det går ret godt med det. Hun er mega stolt over, at hun har taget springet og sagt ja til, at være fast blogger på en super fed side, der hedder kvinderudefilter – for her kan hun skrive om alt det, der interesserer hende. Og hun kan dele det med andre kvinder – og mænd. Hun har lært, at livet er skrøbeligt. At hun skal gøre det hun vil – ikke om to eller ti år, men nu,sige ja til livet.

Hun ved, at man ikke skal være bange for at springe ud i noget nyt, at mennesker er fantastiske og at kærlighed er nøgleordet til alt her i livet. og hun har stadig så meget kærlighed i sig, at hun er nødt til at få lov at dele ud af den. Hun har fået nye venskaber hun elsker og så håber hun –  i al hemmelighed – at hun finder en ny kærlighed igen….hvordan det så end skal ske.  

Hun er begyndt at synge i et rytmisk kor og er vild med det. Hun får energi af det. Hun er hurtig til at lære sangene, og hun elsker at synge flerstemmigt, fordi det er udfordrende. Hun stortrives i koret og er fuld af energi hver tirsdag når hun skal afsted og endnu mere når hun kører hjem.

Hun har besluttet at få lagt et personligt træningsprogram, og begynde at danse igen. Dansen gør hende glad, og træningen er nødvendig for hun er nødt til at være i nogenlunde form, så hun kan lave tusinde ting med sine vidunderlige børnebørn. Hun tør oven i købet se i øjnene, at hun netop fordi hun nu er alene, har nogle muligheder hun ikke havde før. det gør ikke sorgen mindre – men det er sandheden.

De to kvinder er forskellige; Den første er, sådan som jeg tror, andre ser mig og så har jeg sat mig selv i den rolle og hæftet alderen grundigt op på den. Den anden er den, jeg føler, jeg er, men som jeg er bange for, kan virke stødende på andre. Når nu man er enke, kan man ikke bare ville leve livet og ha sjov og ballade! Og det er jo i virkeligheden mig selv, der har en absurd idé om, hvad jeg forventer andre tror om mig…… alligevel hænger jeg fast i de tanker, som måske er noget man tænkte, for 50 år siden….Men fordi jeg har sat en forventning til mig selv om, hvordan man er, som enke….og 56-årig….er jeg bange for, at jeg aldrig bliver ægte glad igen! Aldrig tør være fjollet og skør igen!!og det går jo slet ikke!!! Det ved jeg, Peter ville være enig med mig i. 

For livet, og jeg, skal jo ikke straffes, bare fordi døden er så grum. Livet vil altid være stærkere end døden og kærligheden kan vende sorgen til glæde. Kærligheden til livet og mine børn og børnebørn er jo ægte nok. Uanset hvor ondt mit hjerte gør når jeg tænker på Peter, og lige meget hvor stort mit savn er, så kan jeg ikke leve livet uden glæde, latter og masser af kærlighed. Min sorg bliver ikke mindre, fordi jeg også er glad, men når jeg er glad, bliver sorgen derimod lettere at håndtere. Jeg kan ikke kvæle den jeg er, måske jeg nu bare igen skal være den jeg er…..#dengladekvinde#jegtørgodt#liveterfantastisk#størstafalterkærligheden.