SÅ tager jeg hul på at fortælle mine oplevelser af at vokse op med en far med et alkoholproblem – men først lidt baggrundshistorie 🙂
Mine forældre mødtes til en 50 års fødselsdag hvor min far var nevøen til fødselaren og min mor var ”the girl next door”. De blev selvfølgelig placeret ved siden af hinanden og min far har altid fortalt mig, at det var kærlighed ved første blik fra hans side. Min mor skulle lige charmeres lidt gennem nogle breve, før hun var klar 😉
Min far var den ældste søn af en fisker fra øen Agersø (google den, der er rigtig hyggeligt om sommeren) og hans kone. Min farfar var fra selvsamme ø og min farmor kom fra Lolland. De mødte hinanden fordi min farfar sejlede sammen med min farmors søsters mand.
Min mor er derimod fuldblods lollik.
De mødte hinanden i februar 1982 og flyttede sammen i august samme år. Måske lidt hurtigt, men de var virkelig forelsket i hinanden (jeg har læst nogle af de førnævnte breve de skrev til hinanden og de var nærmest kvalmende sukkersøde).
Sammen levede de mere eller mindre lykkeligt uden for mange problemer. Min mor har dog sidenhen fortalt mig at min far et par gange drak sig fra sans og samling så min mor ikke vidste hvad hun skulle gøre, men de klarede altid skærene og far kom på ret køl igen.
At få et barn var et stort ønske for dem begge, men alligevel skulle der gå 10 år før jeg dukkede op. Alting virkede rosenrødt for vores lille familie, indtil år 2000. Der mistede vi min farmor som betød alverden for os – specielt min far. Udover min farmors bortgang, røg huset vi boede i på tvangsauktion pga. manglende betalte regninger. Pengene var små og jeg ved ikke om det passer, men jeg husker det som om at min fars alkoholforbrug var steget kraftigt det år.
Før jeg blev født havde begge mine forældre haft et fast job. Min mor havde hele sin ungdom været butiksansat men blev fyret da hun ventede mig og min far arbejde på Nakskov Skibsværft til det lukkede.
I år 2000 var min far vidst på kontanthjælp og min mor var ude i jobtræning og prøvede alt fra at være køkkenmedhjælper i en børnehave til at slå græs for kommunen. Det endte dog med at hun til sidst kom i job som rengøringsassistent.
Jeg var startet i skole 2 år forinden og fordi min mor gik på arbejde, var det derfor tit min far der kom og hentede mig fra skole, SFO eller juniorklub. Jeg kan stadig huske at hans ånde lugtede af Gammel Dansk eller grøn Tuborg. Jeg kan ikke fordrage at drikke nogle af tingene i dag.
Jeg forstår den dag i dag stadig ikke hvorfor pædagogerne ikke greb ind dengang eller i det mindste sagde noget til min far – eller mor, men som en af mine lærere sagde en dag jeg mødte hende efter jeg var blevet voksen: ”Jamen Camilla, du var jo pæn og ren i tøjet og det virkede ikke som om du havde det skidt…” Hvor tog hun dog fejl.
For mig er det vigtigt at skelne mellem min far som ædru og min far som fuld – for der var en kæmpe forskel. Min ædru-far var sød, kreativ, kærlig, legesyg, opmærksom og smilende. “Alkoholmonsteret”, som jeg vælger at kalde min fulde-far, var egocenteret, trist, deprimeret, hjælpeløs og fuld af selvmordstrusler. Jeg mindes især en gang hvor han truede med at kaste sig ud fra en eller anden bro… Det var rigtig væmmeligt at lægge øre til som barn.
Min far døde desværre tilbage i 2008 før jeg blev voksen og kunne hjælpe ham, men mine oplevelser med ham har været medvirkende til at jeg har valgt at blive pædagog inden for børn og unge området.
Jeg ser det f.eks. som en af mine vigtigste missioner at have en god dialog med forældre og børn om hvad der sker i hjemmet og hvordan de har det, så de føler sig trygge ved mig. På den måde kan jeg guide og hjælpe dem hvis det skulle blive nødvendigt.
Gennem min opvækst har jeg heldigvis også mødt søde og omsorgsfulde pædagoger som bestemt også har inspireret mig til at vælge samme karrierevej. Men hvis jeg tænker tilbage, følte jeg mig ikke tryg nok ved dem til at sige at den var helt gal derhjemme – og det tror jeg heller ikke mine forældre gjorde.
God søndag til jer <3