Vi vægter i dag fødsel højere end døden, men jeg tænker, at det er lige så vigtigt at komme herfra, som det er at komme hertil. Vi taler alt for lidt om døden, og hvad vi har af ønsker, når vi skal herfra.
Vi stiller en masser krav og ønsker, når barnet skal til verden, omkring hvad mor og far vil have under fødslen; naturlig fødsel, musik under fødslen, akupunktur osv.
Det skal være lige så værdigt at komme herfra, som det skal være at komme hertil.
Det her er faktisk to faggrupper (Personale på fødegangen og i ældreplejen), der er meget presset i deres job pga., at der ikke er hænder nok. Som oftest er det altid lønnen, der bliver talt om. Men ville det ikke være optimalt, hvis det lige præcis er i de her to faggrupper, at pengene bliver brugt på flere hænder. Der er jo ingen af de to faggrupper der har valgt jobbet pga. lønnen, så flere hænder ville i stedet give en bedre, dygtigere, gladere og mere tilfreds ansat, hvilket smitter hele vejen rundt, så vi alle har en større mulighed for, at komme glade til og fra verden.
Vi skal huske at døden er en del af livet. Jeg synes at vi skal gøre os nogle tanker om, hvad der er vigtig for én selv, når vi skal herfra, fordi vi kommer ikke udenom, at dét vil ske en dag.
Det er jo oftest sådan, at når vi skal dø, så tager det nogle dage inden døden indtræffer, og det er her jeg mener, at det er vigtig, at vi gør os nogle tanker om, hvordan vi vil have vores sidste tid.
Her er nogle eksempler på spørgsmål:
(Kroppen er heldigvis skabt sådan, at den gearer ned, og smerte dækker sig selv.)
Vil du have en naturlig død, eller vil du smerte-dækkes med morfin, eller have alternativ behandling? Ønsker du, at der skal spilles noget specifikt musik? Hvem vil du have omkring dig? Er der noget, du ønsker at smage fx. chokolade? En duft i rummet? En duft på dig selv? Ønsker du at have et bestemt stykke tøj på? Holdes i hånden? Nusses i håret? etc.
Nu ved vi jo ikke, hvordan vi skal herfra, men sker det mens vi sover, eller falder vi pludselig om og er døde, så mærker vi det ikke, her bliver det sværest for de efterladte. Men jeg synes vi skal gøre os nogle tanker omkring, hvad vi ønsker, hvis døden tager dage før den indtræffer, dette gør det også nemmere for alle.
Tit har vi gjort os tanker om, hvordan vores begravelse skal være, hvilken kiste, hvad tøj vi skal begraves i, hvor vi vil begraves osv., men ikke omkring vores sidste tid. Jeg synes, det er en overset del af livet, og vil gerne have mere fokus herpå. Det er jo ikke sådan, at jeg mener, at vi skal dvæle ved døden, men den er uundgåelig, så hvis vi kan komme herfra bedst muligt, og vores familie kan få sagt farvel på den bedst tænkelige måde, er dette da mest ønskværdigt for alle.
Jeg er ikke bange for døden, men er bange for at give slip på livet.
Kære Annitta
Wauuu det giver stof til eftertanke , jeg er heller ikke bange for døden, g jeg vil heller ikke slippe livet <3
Det er så spændende og dejligt at være på jorden.
ja døden er noget man ikke rigtig taler om efter jeg både har mistet min morfar og far har jeg fået en hel anden holdning til livet.
Mine børn og jeg taler om døden og jeg har også nævnt at jeg vil brændes , jeg vil ikke begraves med min krop da jeg har den ide at jeg så bliver spist af dyr osv og det ved jeg sker , jeg vil brændes ligesom min kære Morfar & farmand det er det jeg føler for, men nu er der heldigvis længe til som man siger meeen igen vi ved ikke hvornår vi skal herfra og når jeg skal herfra skal jeg være sammen med min MORFAR ALTID og MIN KÆRE FADER skal jeg lære at kende bedre <3
Glæder mig til at læse mere fra dig , du er et spændende menneske fornemmer jeg.
Må du få en dejlig dag <3
Hej Mette
Er glad for, at det sætter nogle tanker i gang. Det lader til, at du har et afslappet forhold til døden, og har gjort dig nogle tanker omkring det og skal herfra. Det er ikke det nemmeste, fordi i vores kultur er det tabu, så vi får det ikke lært fra barnsben, at det er ganske naturligt. Så er imponeret over, at du har talt med dine børn omkring døden.
Takker for de pæne ord, og er glad for, at du vil følge mig.
Håber at din søndag aften bliver skøn.
Vh Annitta