Hvem er det vi prøver at imponere?

Hvem er det vi prøver at imponere?  

 Hjemmet skinner og dufter af diverse rengøringsmidler, træningen er veloverstået, make-up og hår sidder perfekt. Det nyeste tøj er indkøbt til både børn og voksne og aftenens måltid er for længst tilberedt. Ovnen skinner indeni, alt i skabene hænger flot og alle ligger glade i deres senge.

Sådan foregår det da i alle hjem, gør det ikke?

NEJ DET GØR EJ! De fleste ønsker måske, at de fleste dage så sådan ud- inklusiv mig selv, men der er hverken nok overskud eller timer i døgnet til at nå alt dette. Jeg skriver på min blog, under min beskrivelse af mig selv, at jeg har svært ved at sidde stille; og det er blandt andet fordi jeg dagen lang har gang i en masse ting.

Det indebærer blandt andet også at holde vores hjem rent, pænt og indbydende. Men med to små i hjemmet, sker der hurtigt en forvandling, og hjemmet kan hurtigt ligne noget fra en losseplads! Papir, skrald fra madvarer og legetøj der flyder over det hele, en kop er væltet og mælk flyder udover hele bordet- der bliver tørret op imens vandet koger over i gryden, på komfuret. Kender du det? Hvis ikke, så er der ingen grund til at læse videre…

(Hvis du derimod kan følge ovenstående er du velkommen til at blive hængende!)

Mit spørgsmål er så: Hvorfor stiler vi efter at være så perfekte? Hvem er det lige, vi prøver at imponere?

Jeg har lavet en særlig aftale med mig selv:

”Nytårsfortsæt”, det lyder som en kliché, men nu skal det altså have et forsøg! Jeg har aftalt med mig selv, at jeg skal prøve at ”geare ned” og slappe lidt af med forventningerne til mig selv. ALT behøver ikke at fremstå snorlige og perfekt, og mit hjem behøver ikke at skinne hver dag, inden resten af familien vælter ind ad døren- for der er jo ingen der klandrer mig for, at der ikke er støvsuget eller vasketøjskurven bugner over… (I hvert fald ingen udover mig selv, og det vil jeg gerne lave om på)

I stedet for at lave alt på én gang, prøver jeg i stedet at lave en ting eller to om dagen. Vi har på væggen i vores gang, en ”Familyplanner” hængende, hvor alle ugens planer, for hvert familiemedlem bliver skrevet ned. Og under mit navn prøver jeg at dele de faste gøremål ud på alle ugens dage. Vi har en aftale herhjemme om, at jeg klarer de fleste ting herhjemme:

  1. Fordi jeg går hjemme på barsel, og dermed SOMMETIDER har tid og overskud til at ordne hjemmet.
  2. Mark (min kæreste) tjener betydeligt flere penge end mig, og kan derfor ”betale sig fra at lave noget”. Lad mig sige det sådan: Han betaler mig for at ordne de huslige ting- og det fungerer ganske fint herhjemme!
  3. Jeg mener nok selv, at jeg er bedre til det! Intet ondt ment, men jeg skal ikke have flere striktrøjer ødelagt i vaskemaskinen, fordi der bliver tændt for det forkerte program 😉
  4. Jeg kan simpelthen ikke lade være!

”Arbejde er enten sjov eller slid og slæb. Det afhænger af din indstilling. Jeg foretrækker sjov. Colleen C. Barrett

Pas på dig selv! Det er noget jeg i hvert fald prøver at gøre for mig selv, og det føles allerede rigtig godt!

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Tanketyven

    Det er så rigtig! Der må gerne være lidt krudseduller her og der, ellers bliver det sku for kedeligt!

    Det kan virkelig være en stor udfordring at acceptere sig selv som man er. Så cadeau for at du gør et forsøg på ikke at skulle leve op til utopiske standarder, man sætter til sig selv!

    1. Christina

      Tusind tak, Tanketyven! Du har helt ret i, at det bestemt ikke er nogen nem udfordring- men jeg håber da, at det kan inspirere andre. For hvor er det dog rart, ikke at ha’ hovedet fyldt helt op! 😉

  2. Mia-Maria Lie Adelina

    Amen !!! jeg er helt enig. pyt da med om der ligger lidt, vi bor her jo og lever. og vi skal for hulen leve

    1. Christina

      Du har helt ret, Mia-Maria!! 😀
      Tusind tak fordi du læser med.

Skriv et svar