Hvor mange billeder?

…………… Skal jeg tage af dine næsebor?

Jeg overvejede længe om det ville være en god idé, at få taget billeder? 

Jeg vendte og drejede både fordele og ulemper ved hvordan det ville være, at blive konfronteret med billeder af mig, når jeg i perioder har det pænt stramt med mit eget spejlbillede. (Overtænkning hjælper vildt godt til at tage beslutninger… NOT!) 
Men idéen blev ved med at dukke op. Ergo, så måtte det være fordi, at den skulle føres ud i livet. Hvad nu hvis…? Det arbejder jeg ret dårligt sammen med. 

Jeg skrev til Morten som er fotograf. Jeg har før mødt Morten til en fotosession. Jeg oplever, at han er enormt nærværende i sit arbejde og samtidig har et dejligt humør og overskud, som er medvirkende til at gøre mig tryg undervejs. Han kan få mig til at glemme, at han tager billeder, så resultatet er mindre opstillet og meget naturligt. Kombineret med, at jeg inden vores første møde og efterfølgende har set mange sindssygt flotte og skarpe billeder lavet af ham. Nærvær, humor og skarphed… What´s not to like? 

I mit første brev til Morten valgte jeg, at gøre noget jeg ellers ikke ville have gjort. Jeg forklarede ham, at jeg var startet som blogger og skrev kort om indholdet af mit skriveri – At leve med en spiseforstyrrelse og at jeg havde lyst til at lave en serie af billeder som viser ”De tre Aber” til bloggen, fordi jeg synes historien er sød og en sund tankemåde til få fokus på at prioritere og opretholde god energi. 

De Tre Aber kaldes også “ikke høre, ikke se, ikke tale”-aberne. De omtales oftest på engelsk som ”The Three Wise Monkeys”.
De Tre Aber er skytsengle. Ifølge japanske folkesagn hedder aberne Mizaru (blind), Kikazaru (døv) og Iwazaru (stum). Legenden fortæller, at for mange århundreder siden forseglede gode troldmænd, det mørke Chi (negativ energi) i aberne, således at menneskeheden aldrig vil se, høre, ej heller tale om dårligdomme og ønske hinanden ondt. 
De Tre Aber levendegør en gammel tradition, som kan føres helt tilbage til det 7. århundrede og som også indgik i Vadja kulturen. Hver abe er en guddommelig budbringer af de tre sandheder: Hør intet ondt, se intet ondt og tal intet ondt. Vadjaerne mente, at hvis man ikke hører, ikke ser eller ikke taler ondt, vil vi selv blive beskyttet imod al dårligdom. 

Jeg lagde vægt på, at jeg kontaktede ham for at få lavet billeder, fordi jeg følte mig enormt tryg i hans arbejde. Så derfor var det oplagt, at kontakte ham igen, når nu jeg er klar over at mit selvbillede indimellem er pænt skrøbeligt. 

Jeg følte trang til, at afprøve min egen måde at se mig selv på, hvor jeg forinden kan tænke mig både tykkere, tyndere, smukkere, grimmere og mindre gråhåret(!) end jeg i virkeligheden er. Sandheden er; Billeder lyver ikke! Der kan være dårlige og gode vinkler, bevares. Men lad nu fotografen om at vurdere det. Dét Morten gerne måtte være en hjælp til er, at jeg på sigt kan at få et mere realistisk selvbillede. Jeg følte mig pænt modig! 

Og det heldige for mig var, at Morten var med på idéen. Han kendte til figurerne og kom med gode forslag til hvordan vi kunne gribe det an. Så langt, så godt. I den forudgående planlægning var Morten genial! Han var meget konkret (Mænd, gør den slags lidt bedre end kvinder!), og havde samtidig en forståelse for, at jeg ikke ”bare” poserer og får taget billeder og så er den opgave løst. Han ”holdt mig i hånden” og fortalte mig, hvor god en idé han synes det var, så det var svært at opretholde nogen form for frygt eller tvivl. 

Og så kom dagen! ☺ 

”Hvor mange billeder skal jeg tage af dine næsebor?” 

”Jamen…” 

”Heidi – Jeg ved godt, at du er bange for, at der kommer dobbelthage på dine billeder. Du fjerner den ikke ved at sidde sådan dér. Hagen frem, sænk hovedet!” 

”Javel!” 

”Så er vi færdige med at tage billeder af dine næsebor, så behøver vi ikke flere af dem.”

Morten var dygtig til at aflede min opmærksomhed fra sit kamera, så jeg indimellem glemte at han faktisk var i gang med at fotografere… Helt indtil, at jeg IGEN kom i tanke om, hvad jeg hader mest ved mit ansigt. Så skød Morten 10! nye billeder af mine næsebor og gav mig besked på at sænke hovedet! Det er svært både at grine, så det gør ondt i maven og samtidig skulle opretholde et selvhad. Det er præcis derfor, at mit valg af fotograf faldt på Morten. Han gør det farlige ved at få taget billeder, pænt ufarligt! 

En del af idéen med at blive fotograferet var også at få taget billeder uden alt for meget tøj på. Oh Yes! Jeg ville have billeder, som viser den størrelse jeg er. Og jeg er ikke en størrelse 32 med faste bryster og flad mave. 

”Når du er sammen med mig, så vil jeg ikke høre, at du taler dårligt om din krop!”

Morten gav mig en pæn og meget velment opsang lige præcis fra dét, som de tre aber handler om. Negative energier er ikke velkomne, når han arbejder… 

Så da Morten stoppede min mulighed for, at tale dårligt om de steder på min krop, som jeg er mindst vild med, fik den positive energi meget mere plads. Det tænker jeg er en vigtig erfaring at tage med mig, fordi… Det virker! 

For første gang i meget lang tid oplevede jeg, at jeg faktisk holdt op med at være så hård mod mig selv og være okay med, at jeg ikke er en størrelse 32 – Godt hjulpet på vej af en fotograf, som virkelig sætter en ære i, at hans model har det godt, selv når jeg følte mig allermest udstillet.
Jeg havde det herligt – Også uden tøj! 

I dag betyder de billeder jeg har fået, noget helt særligt for mig. De er ærlige! Samtidig ser jeg, at Morten har fanget både den styrke og den sårbarhed, som jeg selv synes er svær at rumme samtidigt. Men de beviser, at jeg kan! De betyder også noget særligt, fordi jeg turde at gøre det, og efter 200 billeder af mine næsebor, (fordi det åbenbart tager lidt tid for min hjerne at forstå, at Morten har ret i, at jeg skal sænke hovedet!) så slappede jeg af og gav min hjerne en pause. Dét er der kommet nogen virkelig stærke billeder ud af. Stemmen i mit hoved forstummede, jeg lukkede øjnene og jeg holdt op med at tænke dårligt om mig selv. Det er ikke vedvarende, men det er en start. 

Jeg ved, at jeg dén dag voksede mellem ørerne. Jeg ved også, at jeg fra den dag nærmede mig noget der minder om et realistisk selvbillede med alle de små rynker, folder, deller og farveforskelle, som jeg er mindst stolt af, og samtidig er jeg stærk nok til at vende min sårbarhed ud på vrangen og lade Morten fange den, i det rette øjeblik! 

Morten er en virkelig dygtig fotograf – Jeg har fået den bedste gave mod mit selvhad, når jeg har dage, hvor jeg fylder mine tanker med alt muligt møg om mine egne helt ekstreme forventninger til hvad jeg skal nå, hvordan jeg skal se ud og hvordan jeg burde være. Frem med billederne – De lyver ikke! Hvis nogen er interesserede i 200 billeder af mine næsebor, så ved jeg hvor I hvor skal henvende jer… ☺

”Jeg tager ikke billeder af virkeligheden, jeg tager billeder af virkeligheden, som den gerne må se ud.” -Morten, Borner Photography

Og jeg er forbandet meget på rette vej… 

Tak fordi du læste med. 

Kærlig hilsen
Heidi