Sikke en uge, en syg Mikkel, 2 operationer til Christian, også blev Rasmus også syg, som den sidste i flokken, influenzaen har kørt på skift, på 4. Uge nu.
Jeg har været lidt sløv i opstarten, desværre.
Men håber snart den evige dårlige karma vender, synes snart ikke vi kan komme ud for flere “ulykker” i min familie.
Jeg har arbejdsweekend, og gik rundt og satte varer op, da jeg pludselig mærker noget mangle på mit håndled… og mit smykke er væk, jeg bliver rigtig ked af det, det var en barselsgave fra min søster, og går rundt og tænker: ”den dukker aldrig op”.
Men lige der, midt på gulvet i en gang, ligger den, knækket midt over – ligesom mig.
For det har været en voldsom uge, uden kæreste tid og slap-af-tid.
Min store dreng skulle have lagt dræn for 2. Gang og fjernet polypper for 1. Gang, vi var meget forberedte og havde fået afsat Mikkel, dagen før og på dagen for Christians operation – så han kunne få hvile.
Jeg græder ikke når min søn skal i narkose, selvom jeg mærker han bliver mere og mere slap, og kæmper imod med alt hvad han har lært. (Og det er meget!)
Jeg græder, når jeg sidder inde ved opvågning, og venter på han skal vågne, jeg synes det føles som 1000 millioner af år, og samtidig med tiden bare står stille, MÅ JEG IKKE GRÆDE når han så endelig vågner, så det er en kamp mod de trillende tårer og frygten for han ikke vågner op igen.
Jeg kan ikke arbejde med den følelse, men måske det bliver bedre med tiden? Det håber jeg, for på torsdag skal Mikkel til kontrol med ørerne… Jeg bliver helt træt ved tanken.
Sikke en uge, også er den ikke engang slut endnu.. Håber i får en god aften og nyder resten af weekenden 🙂
Kram Kia
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
