Jeg er til MÆND

Eller faktisk er jeg også til nogle kvinder, men efter at have eksperimenteret lidt på det område, føler jeg mig ret sikker på, at jeg ville savne en mand i forholdet efter et år eller to – af både fysiske og mentale årsager..

– men det var et sidespring. Hvad jeg mener med at jeg er til MÆND, er at jeg føler mig mest tiltrukket af ældre mænd. Ikke drenge. Ikke fyre. MÆND. Det har da i høj grad noget med fysisk tiltrækning at gøre, men mest af alt skyldes det udstrålingen og hvad de har at byde på. De fleste af dem har en ro over sig. De har for længst overstået identitetskrisen og den hektiske studietid, som mine jævnaldrende ofte befinder sig i. Derimod er de nået til et punkt, hvor de er ret tilfredse med at være den de er, og er stolte over det, de har opnået indtil videre. Det kan jeg godt lide. Og modsat hvad man måske skulle tro, betyder det også at de er mindre selvcentreret. Det er i hvert fald min oplevelse. Jeg er selvfølgelig klar over, at ovenstående ikke er gældende for alle over 40 år – såvel som man også kan finde alt det i nogle af de yngre hankønsvæsner (om end de er noget sværere at finde). Jeg generaliserer på ingen måde. Af samme grund kan jeg ikke sætte et bestemt tal på. Det handler jo netop ikke om alder – det handler om hvor i livet man er og hvilke behov man har. Nu er det bare sådan, at dem der matcher mig på de punkter, typisk er ældre.

Dem der kender mig, er godt klar over, at jeg har denne præference – og for nogle af jer andre kommer det måske ikke som en overraskelse. Men når jeg casually snakker med et nyt menneske, og samtalen ledes ind på privatlivet og kærester, får jeg før eller siden spørgsmålet ”og hvor gammel er han?”

Jeg har intet imod at svare på det. Jeg står 100% inde for det og ham – min nuværende såvel som tidligere partnere. Alligevel kan jeg altid mærke et lille indvendigt suk, fordi jeg ved, jeg nu højst sandsynligt skal til at forklare mig selv. Aldersforskel er meget sjældent en detalje, der straks bliver accepteret. Jeg bliver faktisk nærmest krydsforhørt, så vedkommende kan sættes ind i how on earth det er muligt, at en kvinde som mig – i min bedste alder – kan være interesseret i det, de jo nok anser for en rynket rosin, når jeg kan få en smooth-hudet, frisk og frejdig gut. Forstå mig ret – jeg synes jo klart det er federe at snakke om det, fremfor at personen over for mig tænker en masse ting, han eller hun (fejl)tolker ud fra. Det er bare netop den slags kommentarer jeg får tilbage i 85% af tilfældene. Den dér ”du er ung og smuk, du kan da sagtens finde noget bedre”. Tydeligvis er der noget, de misforstår..

Når jeg ser på min nuværende kæreste, S (vi har fundet sammen igen), ser jeg en røvlækker mand. Faktisk er han hands down den lækreste mand i verden in my opinion. Jeg ELSKER de rynker der opstår i hans ansigt på forskellige måder, alt efter hvilket humør han er i. Jeg smelter fuldstændig når jeg ser ham fra siden og han har smilerynker ved øjnene f.eks. De øjne, der i øvrigt gemmer på et halvt livs historier. Jeg tænder på hans varme, bløde hud, som dækker en stærk krop, der er klar til at gribe mig, omfavne mig og give mig kærlighed. Hans livserfaring gør ham i stand til at forstå mig på måder, ingen af mine yngre kærester har kunne det. Uden jeg behøver sige noget, ved han præcis hvad jeg har brug for – og giver mig det, fordi han er mand nok til at ønske for mig, at jeg vokser. Det pudsige er, at han er den eneste jeg har været sammen med, som jeg føler mig på mentalt samme alder som.

For mit vedkommende startede min fascination af ældre mænd faktisk ret tidligt, selvom jeg ikke var bevidst om, at det var det, der skete. I teenageårene hvor mine veninder savlede over boyband medlemmer og Zac Efron fra High School Musical, kunne jeg slet ikke følge dem. Jeg var i stedet draget af Jude Law, Robert Downey Jr., Harrison Ford, Liam Neeson – hell, even Michael Douglas (som i øvrigt er gift med Catherine Zeta-Jones, der er 25 år yngre). Sjovt nok har hverken Clooney eller Depp sagt mig noget, selvom størstedelen af klodens kvinder bliver våd i trussen over dem – uanset hvilken alderspræference de ellers har.

Det var dog ikke kun på en skærm, jeg fandt ældre mænd flotte. 2009 var året, hvor jeg og mine tre veninder var på Roskilde Festival for første gang. Vi var 16 år, men meget rebelske og vilde var vi sgu ikke – f.eks. overnattede vi hele ugen hos den ene venindes far, og øl blev der heller ikke drukket meget af. Ikke desto mindre var det en stor sejr for os og følelsen af selvstændighed.

Allerede den første dag havde jeg en meget interessant oplevelse. Mens vi gik rundt på pladsen, fik jeg øje på en mand. Han var solbrun, havde skægstubbe, og var iført en skør sammensætning af shorts, en t-shirt og en meget grim orange strikhue med en grøn kvast på toppen, hvis jeg husker ret. Trods den kiksede stil syntes jeg han så helt vild dejlig ud, og jeg kunne slet ikke lade være med at kigge på ham. Han må have kunne mærke mit blik, for pludselig havde vi øjenkontakt. Vi kiggede småflirtende og nysgerrigt på hinanden over et stykke tid. Uden at nærme os, kunne jeg tydeligt mærke en gensidig tiltrækning. Det var nok den første gang i mit liv, jeg følte mig så kraftigt tiltrukket af en. Hans gruppe gik videre og han fulgte til sidst med – og jeg vendte mig fnisende og sikkert knaldrød i hovedet mod pigerne. Vi blev enige om at han nok var omkring de 38 år. Det afskrækkede mig på ingen måde, til min egen overraskelse. Jeg talte om ham flere gange i løbet af dagene og følte mig faktisk ærgerlig over ikke at have sagt hej til ham – til trods for at jeg egentlig var enig med pigerne i, at der alligevel ikke kunne ske noget mellem os. Mine øjne søgte ham hele tiden i mængden, selvom chancen for at finde ham blandt 130.000 andre deltagere på festivallen var mikroskopisk. Men fandeme om han ikke pludselig stod foran mig igen. Og så på den sidste dag. Alligevel stod jeg stivfrossen. Jeg havde en indre diskussion med mig selv om hvad jeg skulle gøre. Jeg var jo stadig meget ung, og havde aldrig lavet mere end at kysse. Hvad skulle jeg overhovedet stille op med en fuldvoksen mand? Så ret antiklimatisk skete der ikke mere. Jeg vendte mig om, og huemanden som vi kaldte ham, blev til et sjovt og hyggeligt minde. Det første møde jeg havde med min tiltrækning for ældre mænd. Taget min meget unge alder og uerfarenhed i betragtning, var det nok meget godt, at jeg alligevel startede ud med et par forhold og seksuelle oplevelser med fyre, der var noget yngre end ham..

 

Anekdote til side – aldersforskel er noget, jeg jævnligt undrer mig over stadig er et tabu i 2018 og noget samfundet ser ned på. Det er acceptabelt at være i et forhold med en af samme køn, ligesom det er at finde kærligheden på tværs af landegrænser, og efterhånden også af religioner. Så hvorfor bliver man stadig ofte set fordømmende på som Gammel Gris og Golddigger i Danmark?

Det samme gælder selvfølgelig den modsatte sammensætning med en ældre kvinde og en yngre mand. Til gengæld tillægger man nok ikke, at mandens interesse i forholdet primært er kvindens økonomiske sugar, i samme grad som med G.G. og G.D. – men derfor får de sikkert stadig en masse dømmende blikke.

Når vi mennesker ser noget, vi pga. manglende erfaring ikke kan forstå, opstår fordomme hurtigt. Vi har nemlig et helt naturligt behov for at kunne forholde os til ting – og når vi ikke kan det, fylder vi de tomme felter ud med forklaringer, vi selv finder frem til. Hjernen gør det mere eller mindre automatisk for at hjælpe os forstå det vi ikke kender – dog fylder den med stor risiko ud med fejlinformation. Derfor kommer man til at være forudindtaget og opføre sig som om, man allerede ved hvordan situationen hænger sammen*.

*teori om organisationsteoretiker Karl Weick’s begreb, sensemaking 

I takt med at man får konkret erfaring, vil den gradvist erstatte den overfladiske/fejlagtige information, man havde udfyldt felterne med før. Men det sker jo kun hvis man opsøger sandheden. Tilbage til at jeg alligevel er glad for, at folk spørger ind, selvom det betyder jeg skal gentage og forklare mig selv en million gange. For hey, hvis det er med til at oplyse folk og dermed nedbryde tabuer, så står jeg gerne klar ved informationsdisken.

Så næste gang I fanger jer selv i at have en fordomsfuld tanke, hvad end det er min kæreste og jeg på gaden eller en hvilken som helst anden situation I ikke kan relatere til – så prøv at huske på, at det kun er hjernens gætværk, ikke nødvendigvis sandheden..

 

Kærlig hilsen,

Aura

Del meget gerne dette indlæg

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Aura Haurholm

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar