Jeg får sådan en lyst til at fortælle om vores weekend herhjemme og hvordan den er gået. Der er ikke sådan nogen dybere mening med det, men det har bare været en møgweekend med enkelte lyspunkter. En del af det skyldes min stress, noget skyldes faktorer vi ikke kan gøre en fløjtende fis ved og noget tredje er vores forskelligheder herhjemme…
Vi starter egentlig allerede onsdag, da der tikker en besked ind om, at M er inviteret til en børnefødselsdag om lørdagen og svarfristen er overskredet, for det har moren glemt – pisseirriterende!! Der gik planerne i vasken, for selvfølgelig skal M med til fødselsdag. Bonus: jeg får tid til rengøring, som er blevet sat på pause i ferien og nu ligner det lort.
Nå, men min arbejdsdag fredag bliver kortet af med en time, grundet for meget norm – nice! Jeg skriver til Ronni, at så kan jeg lige nå hjem og slappe lidt af, inden jeg henter M. Men – da jeg kommer hjem, ser jeg straks, at vores vaskemaskine er skiftet ud!! Jeg fik en hjerneblødning – lige der! Ringer til Ronni og spørger, hvad fanden der er foregået. Han havde købt ny, fordi den anden ikke virkede. Han havde et par dage forinden skulle vaske skjorter og da meldte den fejl flere gange. Noget den gør en sjælden gang imellem.
Men ikke nok til at skifte den ud, synes jeg. Jeg kunne leve med det og det er trods alt mig, der som oftest vasker tøjet.
Han har helt sikkert gjort det i den bedste mening og så flipper jeg helt skråt på ham – for det første fordi jeg ikke er forberedt på det. For det andet havde jeg tøj liggende i vaskemaskinen, der skulle sættes over, når jeg kom hjem. Så hans far og en anden mand har måtte fjerne mit beskidte vasketøj … jamen, jeg kan ikke klare tanken… For det tredje, så var der møgbeskidt under den gamle, som jeg ikke engang har haft mulighed for at fjerne – suk! Det var helt tosset!
Ronni kan ikke hente M fra sfo om fredagen, som han plejer, så det bliver min tjans. Det er ikke noget jeg er pjattet med, jeg hader at komme i sfo’en – det vrimler med børn og jeg aner ikke, hvem der er forældre eller pædagoger, så det skal bare overstås. Det skal det også denne fredag og da jeg kommer ind, ser jeg en, formoder jeg, pædagog, der spiller bordfodbold med en dreng. Jeg finder M og hun får samlet sine ting sammen, vi får tjekket hende ud og smutter derfra.
Vi kører op til Fætter BR, hvor vi skal finde en gave til fødselsdagen næste dag. M kan ikke helt finde ud af, hvad vi skal købe – hvilket begrænser sig, når den må koste 50 kr.! Jeg siger til hende, at jeg ikke gider bruge hele dagen derinde og hun får besluttet sig. Vi haster op til kassen og lige da medarbejderen begynder at ekspedere os, ringer min tlf. Det er Ronni. Han vil bare vide, om det er mig der har hentet M?!? Jamen, hvad har mennesket gang i!!?
Det viser sig, at pædagogerne i sfo’en havde set, at M var tjekket ud, men de vidste ikke hvem der havde hentet hende?!? Man skal så åbenbart finde en pædagog i virvaret, for at fortælle at man napper et barn -hvilken 37-årig kvinde ved ikke det?!? MIG!!!!!!!
Vi fik betalt gaven og kørte mod min søster og hendes to unger. Vi havde nemlig fået lavet en kaffeaftale, så vi kunne hygge lidt med ungerne og M plejer, at være glad for at komme der. Bonus: Der var kage 😊 Det var rigtig hyggeligt, men en times tid senere, begyndte børnene at vise tydelige tegn på træthed og med en på 1,5 og en på 4, så gik bølgerne lidt højt. Så M og jeg trak os og kørte hjem.
Da Ronni kom fra arbejde, fik han selvfølgelig igen et møgfald over vaskemaskinen og så synes jeg, at han var nødt til at give pizza 😀 Da vi skulle til at køre, begyndte M at græde. Hendes forklaring var, at hun savnede sin mor. Noget som vi kæmper med hver gang. Men det er en anden historie😊 Det var bare ikke lige med til, at gøre dagen bedre.
Lørdag fik vi gjort M klar til fødselsdag og jeg tøffede ud med hende. Så skulle jeg bare hjem og gøre rent, slappe lidt af og gøre mig klar til babyshower for en veninde, senere på aftenen 😊
Men da jeg kom hjem, var jeg i et elendigt humør – aner ikke hvor det lige kom fra, men det tog helt pusten fra mig, så jeg fik ikke lavet noget som helst. Når jeg er i det humør, så plejer jeg at skal tage en lur for lige at lukke luften ud.
Et kvarter efter at jeg havde lagt mig, brummer min tlf. på bordet. Så er det Ronni, der vil vide om M har jakke med?! – de skal til en lille udendørskoncert efter fødselsdagen. Lige der kunne jeg have knoklet min knytnæve i hans ansigt!!! Nej, han ved ikke jeg sover, men han skal hjem inden han henter hende, så måske kunne man have spurgt der?!? Min søvn var ligesom ødelagt, så jeg forsøgte bare at slappe så meget af som muligt 😊
Jeg får gjort mig klar, bliver hentet af min søster og vi tøffer afsted. Jeg er sådan lidt bvadr og ikke helt klar til festivitas. Men vi starter stille og roligt op, og hjælper til i køkkenet og med at pynte op og så stiger humøret. Vi får overrasket vores veninde og det er så hyggeligt et selskab, så det er faktisk vildt sjovt. Så det var en dejlig afslutning på dagen 😊
Søndag skal jeg til fødselsdagsbrunch, hos veninden vi holdt babyshower for. Mega lækker mad, super fin borddækning – lidt kongelig faktisk og så viste det sig at være champagnebrunch – lækkert! 😊 Igen en rigtig hyggelig og super sjov dag med pigerne, så humøret er i top, da jeg kører hjem.
Da jeg ankommer hjemme, er Ronni og M på vej for at se fodbold. Hendes påklædning irriterer mig, for det ser ikke ordentligt ud (jeg kan godt lide, at tingene matcher). Jeg tager ud for at handle ind, til den kommende uge og kører op og gør rent på Ronnis arbejde. Da jeg kommer hjem, er de her allerede og jeg er stadig lidt irritabel, men tager mig lidt sammen.
Vi går i gang med maden og mens vi står der, kommer Ronni med en forespørgsel, som ender ud i total misforståelse. Han vil have at vi skal passe hans nevø, en dag hvor vi er inviteret til fødselsdag og synes at vi bare kan spørge om at tage ham med. Jeg siger at vi kan passe ham, indtil vi skal til fødselsdag og at jeg ikke synes at man kan spørge om at tage andre med. Han misforstår totalt min hensigt og hvordan jeg forstår det, at vi ikke rigtig taler sammen i flere dage..
Det er så anstrengende, men onsdag får jeg taget mig sammen til at tale med ham om det. Jeg må fortælle ham, at det ikke handler om hans familie og min familie, men om aftaler og principper og at det egentlig bare er min holdning til det emne. Det forstår han heldigvis, så vi er på vej tilbage til os igen 😊
Nu glæder jeg bare til denne weekend – den kan kun blive bedre!
Er der mon nogle andre, der har oplevet lignende? 🙂
Knus Carina
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.