Lille spejl på væggen dér….

Jeg skrev for nogle uger siden mit indlæg om tid til forkælelse, hvor jeg fortæller om, at jeg f.eks. godt kan lide at bruge tid på, at gå til kosmetolog, da det betyder tid og velvære for mig. Og ja, det er virkelig noget jeg holder rigtig meget af.

Det er et indlæg, som jeg rigtig gerne vil følge op på, for jeg har også taget skridtet videre nogle gange. Og det har jo selvfølgelig ikke kun været for, at få tid til mig selv og nyde den velvære, der kommer ud af det. Og selvom det kan være meget personligt, at få gjort nogen af de ting, som jeg har fået gjort, så mener jeg også, at man lige så godt kan stå ved det og være ærlig, for her på bloggen, skriver vi jo netop #udenfilter og nogen vil jo alligevel kunne se, at man har fået lavet noget. Og desuden synes jeg selv, at det er plat, at folk ikke tør stå ved, at de får lavet det ene eller andet. Hvorfor skal det være et #tabu? Vi gør det vel for vores egen skyld?

Når jeg har været til kosmetolog, nyder jeg især når man kan se, at man lige har fået gjort noget ved ansigtet. Derfor er det altid vigtigt for mig, at jeg får rettet og farvet mine bryn, da jeg føler det giver et lille løft og rammer ansigtet pænt ind. Som jeg skrev benytter jeg altid Kosmetolog Charlotte Bjerrehus, som samtidig også er en god veninde.

Jeg er ikke bleg for at indrømme, at mit eget udseende betyder meget for mig og jeg vil rigtig gerne se frisk og velplejet ud, når jeg går uden for min dør. Det er selvfølgelig ikke altid det hænger sådan sammen, for jeg kan faktisk også godt finde på, at tage ud at handle i weekenden i afslappet tøj, håret sat op og ingen makeup. Dét rører mig faktisk ikke det vilde.

Men når jeg skal på arbejde, ud i byen, til fest eller andre arrangementer, vil jeg meget gerne se ordentlig ud og føle mig godt tilpas. Og det er noget, som jeg har haft det rigtig svært med i mange år. For jeg er én af dem, der godt kan få nogle ret lede kommentarer i byen. Som ”Hvor ser du træt ud” eller ”Du har da vist nogen deller, når du sidder ned” også selvom jeg ikke er overvægtig på nogen måde. Men det er vist det der med, at udstråle, at man ikke er interesseret og det er der helt sikkert nogle mænd, der åbenbart ikke kan tåle, så de skal lige pille én ned.

Jeg er godt klar over, at jeg ikke er modeltypen og måske ikke er hende, der ender på forsiden af Elle, men derfor kan man jo godt gøre noget ud af sig selv for, at føle sig godt tilpas og lækker, om ikke andet, så i hvert fald for sig selv. Derfor har jeg også gjort nogen ting, der har haft stor betydning for mig og for mit eget velvære i forhold til mit udseende. Og jeg gør det gerne igen.

Jeg har haft rigtig mange hudproblemer før i tiden og indimellem kan jeg stadig godt få nogle gevaldige udslæt i ansigtet som ligner bumser, men som mere er knopper med væske i. Derfor har jeg også gået til hudlæge, da jeg boede i København, hvor jeg blandt andet også fik udskrevet noget medicin på recept, som var rigtig skrapt. Men ikke desto mindre, så hjalp det mig rigtig meget. Jeg har et par gange efter, haft brug for det ene præparat, men det er nu nogle år siden, jeg sidst har brugt det. Og jeg har i mellemtiden lært, hvilke hudplejeprodukter der virker bedst for mig. Men er jeg f.eks. stresset i en periode eller er det den tid på måneden, så slår den ikke fejl, det pibler frem med udslæt igen og det kan være virkelig træls.

Det er dog ikke kun udslæt, der har givet mig problemer i forhold til mit udseende. For da jeg for 10 år siden, var rigtig træt af at se på mig selv, fordi jeg følte, at jeg altid så træt og hængt ud, så gjorde jeg også noget ved det. Og ja, jeg var da godt nok blevet skilt året før og havde grædt meget, men jeg er ret sikker på, at det ikke havde haft den store betydning for mit problem. Jeg havde nemlig tunge øjenlåg. Det hæmmede mig virkelig meget og jeg var rigtig ked af, at de ”fyldte” så meget, når jeg kiggede mig selv i spejlet. Derfor valgte jeg også, at få en ”forskønnende” operation for tunge øjenlåg. Det var jeg efterfølgende rigtig glad for og jeg er det også stadig.

Da jeg også altid har haft problemer under øjnene, så ville jeg også gerne opereres dér, men lægen anbefalede mig dengang, at jeg ikke skulle gøre det. Og jeg har da også set skræmmende eksempler på nogle der har fået det gjort, så jeg ved slet ikke om jeg ville turde. Men jeg kan stadig være irriteret over, at jeg tendens til, at hæve op under øjnene eller har sorte rande, selvom jeg bruger dyre cremer på, at få ”rettet op på det”.

De følgende år tabte jeg en del kilo, af helt egen og fri vilje, da jeg selv synes der var kommet lidt for mange chokoladekilo på efter skilsmissen. Og jeg kom ned på en vægt, som jeg var rigtig glad for. Det gjorde jeg ved at omlægge min kost, samt ved at løbetræne en hel del. Altså HELT naturligt. Det seneste år har der dog sneget sig lidt på igen, men det er jeg i gang med at gøre noget ved i øjeblikket og jeg har siden sommerferien tabt 4 kilo. Jeg mangler stadig 4 for at komme ned, hvor jeg gerne vil være igen. Og det når jeg også. Forhåbentlig indenfor de næste par måneder.

Når man godt kan lide, at rende og se godt ud, ja så har man måske (i hvert fald for mig) naturligt nok rendt ret meget i høje hæle gennem tiden, hvilket betød, at jeg pludselig i efteråret 2013 fik MEGET ondt i min storetå på højre fod. Det blev værre og værre og jeg gik til læge som konstaterede, at jeg havde fået en knyst. Hun sagde dog også, at jeg ikke skulle regne med, at der var nogen, der ville gøre noget ved den foreløbig, da jeg kun havde haft smerterne i kort tid. Men der gik et par måneder mere og jeg var så hæmmet af smerter og jeg kunne ikke holde ud, at have sko eller støvler på – stadig de der med hæle, for det var jo ikke gået op for mig, at det var dét, der var problemet, så jeg gik til lægen igen. Og denne gang fik jeg en henvisning til en ortopædkirurg. Og han ville meget gerne afhjælpe problemet da jeg kom derop. Jeg kunne stort set selv bestemme, hvornår jeg ville opereres og have fjernet den dumme (og grimme) knyst, så det blev i februar 2014. Og at dét ikke gjorde ondt, at blive opereret var jo én ting, men det gjorde det så til gengæld, da bedøvelsen lagde sig og de næste mange uger frem. Aldrig har jeg været så glad for smertestillende piller. Hold nu op!!

Med fødderne pæne igen, men i flade sko i det næste lange stykke tid og stadig også for det meste, så var jeg glad igen. Men som årene gik og jeg blev ældre og rundede de 40, så begyndte der også at komme nogle smårynker. Og jeg blev især ramt af bekymringsrynken. Nej ikk bare én, men to, lige dér mellem øjenbrynene. Og nøj hvor de generede mig. Og til sidst tog jeg mod til mig, sparede op og bestilte tid hos Klinik Nielsen for at høre, hvad de kunne gøre for mig.
Plastikkirurgen Henrik, som har klinikken sammen med Pernille, var meget imødekommende og professionel og vi talte om, hvad jeg godt selv kunne forestille mig, at få lavet og han kom efterfølgende med sit bud. Vi var enige om, at det var dér mellem øjenbrynene, der skulle sættes ind. Han foreslog en løsning med filler og botox. Han oplyste mig også om, at fordi mine riller/rynker var meget dybe, så ville én omgang nok ikke kunne fylde det helt ud. Men jeg var opsat på at prøve, da jeg ikke kunne se andet end de rynker, når jeg kiggede mig selv i spejlet. Og hvis det kunne afhjælpe bare lidt, så ville jeg også være glad.

Jeg fik derfor en tid nogle uger senere, hvor jeg af Pernille fik sprøjtet filler og botox ind for at mindske mine bekymringsrynker. Og jeg kunne stort set se forandringen med det samme, selvom der gik nogle uger indtil virkningen var helt indtruffet. Og jeg var tilfreds. Bortset fra, at jeg da lige var så uheldig, at jeg en uges tid inden jeg skulle have det lavet havde fået, hvad jeg troede var en bums lige op over bekymringsrynkerne. Og jeg talte med Penille om, at få den væk, men det ville den bare ikke. Den var der bare. Og den blev siddende og VOKSEDE. Så en måned efter jeg havde fået filler og botox, måtte jeg til lægen for, at få undersøgt, hvad det var for noget, jeg havde fået der i panden. Min læge sagde, at det var nok en talgknop og at den nok skulle opereres væk, så jeg fik en henvisning til en kirurg. Så jeg skyndte mig selvfølgelig, at ringe dertil for at få en tid, så den kunne komme væk, så jeg kunne nyde min næsten rynkefri pande… Men nej!! Vi var så tæt på sommerferien, at de ikke havde tid, da de ville gå på ferie dagen efter. Jeg kunne derfor først få en tid i slutningen af august.

Nøj, hvor var jeg ked af det. Jeg havde lige brugt (for mig) ret mange penge på, at få en fin pande og nu skulle jeg være hæmmet af en kæmpe knop i panden, som voksede HELE min sommerferie, hvor jeg ellers skulle have nydt at kigge mig i spejlet. I stedet blev det en kamp om, at få dækket panden med mit pandehår. Og ikke en nydelse af, at jeg næsten havde fået bugt med bekymringsrynkerne.

Da det endelig blev slutningen af august og jeg skulle opereres, viste det sig, at det var en talgknude og arret blev alligevel på 4-5 sting. Og så var botox virkningen ovenikøbet næsten væk og desuden betød operationen, at jeg skulle have plaster i panden for at holde sammen på operationsarret. Først med sting under plasteret og derefter skulle der sidde plaster på i et par måneder for,at det skulle blive så pænt som muligt.

Nu hvor både plasteret er væk og arret efterhånden er blevet pænt og egentlig bare ligner en lille rynke, så er fillerens virkning desværre så småt, også ved at være væk – så glæden ved at jeg havde givet mig selv den gave, var ikke så stor som ønsket. MEN det betyder ikke, at jeg ikke gør det igen, for jeg kunne jo se virkningen og havde det ikke været for den dumme talgknude der kom i vejen samtidig, så tror jeg, at jeg havde været super glad for det. Og ikke mindst, at der havde fandtes billeder af mig fra sommerferien i Malaga, men det gør der så sjovt nok ikke.

Havde jeg råd, så gav jeg mig en ny omgang i julegave, men det må vente til engang efter nytår. Én ting er sikkert, jeg skal have det igen inden min søn skal konfirmeres i maj. For dér vil jeg turde, at være med på billeder, som jeg ikke selv er herre over. Og det bliver helt sikkert hos Klinik Nielsen igen, for sikke en dejlig atmosfære der var. Hele vejen igennem fra vejledning til udførelsen. Og det var jo bestemt ikke deres skyld, at jeg var uheldig med talgknuden, der kom i vejen.

Det var min historie om, hvad jeg har fået lavet af forskellige ting – ikke mange ting, men de ting der har betydet noget for mig, at få lavet og få bugt med. Og jeg gør det gerne igen. For det betyder som sagt noget for mig, at jeg kan lide det jeg ser i spejlet.

Hvad med dig? Får du lavet noget? Og fortæller du andre, hvad du har fået lavet? Eller holder du det hemmeligt? Og evt. hvorfor? Jeg glæder mig til at høre fra jer… også selvom det er anonymt. 

Indlægget er ikke markeret med reklame, da jeg selv har betalt de nævnte behandlinger.