…. at spise KAGE?
Hvem bestemmer at det er mere ”lovligt” for tynde mennesker at spise kage?
Hvad er det der ”tricker” os, når vi ser en overvægtig indtage et kalorietæt måltid?
Burde de vide bedre?
Kan vores øjne bedre ”tåle” at de spiser en gulerod?
Og dér sad jeg så med et stykke jordbærkage foran mig, som var klar til at blive spist. Jeg havde glædet mig en HEL uge til det blev fredag, hvor min søde kollega ville arrangere hjemmelavet jordbærkage. (Og dér var virkelig noget at glæde sig til – Hun er en stjerne i et køkken!)
Jeg overvejede først, om jeg skulle spørge en af de andre om de ville dele med mig, fordi så var det nok et mere passende stykke og smagen er jo den samme om det er et lille eller et stort stykke.
”Men, ej det er pinligt! Jeg gider ikke at de bliver for opmærksomme på at jeg er i gang med at tabe mig, så de kommenterer på det.”
Jeg spiser HELE stykket… Hvor slemt kan det lige være!?
Der er nok noget der ligner 80 miliiarder kalorier i det der stykke. Så skal jeg i hvert fald ikke have aftensmad! Og så er jeg nødt til at træne i aften, selvom jeg har hviledag! Det der vægttab går jo helt i fløjten nu! De seks kilo du lige har tabt! – Dem kan du godt allerede vinke farvel til! Her er det første kilo i gal retning!
Hvorfor skal det her være så svært? Hvorfor kan du ikke bare spise det stykke kage?… Og så…! Videre med livet! Hold nu Kæ** hvor er det patetisk at du sidder her og har svært ved at spise kage! Det er jo ikke fordi du ligner én som får et angstanfald af at inhalere et stykke kage!
LUK f**cking røven, din forbandede BED-hjerne!
Jeg tog den første mundfuld af kagen! Det var… Himmelsk! Og det var den næste også, og den næste og… Hver eneste mundfuld, indtil der ikke var mere på min tallerken. Og så satte sukker-skævheden ind. Lidt ligesom børn, når de får for meget sukker. De løber på væggene!
Og så… Tadaa! Kom mavepinen, svedturene og oppustetheden. Værsgo! Kan du huske hvordan det er at lave en overspisning? Og lige dér kom minderne frem, om hvordan min krop reagerer på for meget fedt og sukker på én gang. Jeg HAR ELSKET det! Men når jeg nu spiser for smagen og ikke for bedøvelsen, så er det dælme virkelig ubehageligt og på ingen måde noget der dulmer noget som helst.
Jeg havde lyst til at gå hjem fra arbejde. Men hvor mærkeligt ville det ikke lige lyde? Jeg er blevet dårlig af at spise kage… Og så er vi tilbage ved, at jeg ikke ligner én der på nogen måde ville springe kagen over.
Hmmm! Måske er det bare inde i mit hoved alt det her foregår?
Jeg havde en rigtig god snak med min veninde, Julia, da jeg kom hjem. Vi har hver 14. dag en telefondate, hvor vi bruger hinanden som ”skraldespande” til vores spiseforstyrrede hjerner. Jeg elsker at Julia er i mit liv! Uden hende havde jeg ikke vores frirum og uden hende havde jeg aldrig været så modig, som jeg er nu <3
Har den tykke lov til at have svært ved at spise kage?
I kan nok læse at inde i mit hoved, så er der ikke ret meget plads til nuancer for mit eget vedkommende. Det er lige præcis dét jeg er i gang med at øve mig på. Spiseforstyrrelses-tanken er ALT ELLER INTET!
Det er derfor, at jeg i lange perioder kan være SÅ optaget af at spise sundt, træne hårdt og smide 50 kg på under et år og slet ikke give mig selv lov til at lave ”bump” på vejen. Det er også årsagen til, at det går galt for mig, fordi jeg også bare er et menneske.
Denne gang kan det godt være at jeg får svedeture både inden og efter et stykke kage, men jeg har dælme ikke tænkt mig springe dét over!
Tak fordi du læste med <3
Kærligst, Heidi
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Åh søde Heidi, et eller andet sted har jeg lyst til at skrive din stakkel, sikke dog et tankemylder pga en kage 😱 men så igen, så er du en giga sej kvinde som kæmpet en kamp med at tabe sig og samtidig også gerne vil nyde uden at livet bliver surt og der skal takkes nej til alt med mindre det er minus sukker og fedt.
Jeg synes det er et fantastisk indlæg du har skrevet – og jeg ved du rammer mange – især kvinder tror jeg – som kæmper på den ene eller anden måde som dig – mig selv inklusiv 😊 dog har jeg aldrig haft spiseforstyrrelser men har ALTID kæmpet med for mange kilo.
Tak for skønt (var lige ved at skrive fedt indlæg – meeen er det at tagen den skridtet for langt 😉 – du kender mig 😊) indlæg – jeg tror at hvis vi nyder engang imellem den kage med god samvittighed, så går det nok 😊
Kærligt Charlotte
Tak for din kommentar, Charlotte! ♥️
Det er jo ikke det ENE stykke kage der vælter hele læsset, men det tager lidt tid for min hjerne at forstå. Den er straks igang med at konsekvensberegne… Jeg øver mig i at få den til at holde op med det pjat! 😉
vi er vores egen værste fjende. men det er også os der går igennem det vi nu går igennem. så ja dine følelser betyder alt. du er en sej tøz ikke så meget pjat der. <3