Det her brud jeg for nylig er gået i gennem og egentlig stadig er, går desværre også ud over mine to børn.
De var begge ret knyttet til ham. De har kendt ham i 5 år og han har virkelig været en god bonusfar for dem. Den ros skal han have.
Noam, min yngste, var rigtig tæt knyttet til ham for han kom ind i hans liv da Noam var lidt over 1 år gammel.
Mens jeg egentlig er fuldstændig afklaret med at han er fortid, men samtidig er så vred over hans måde at forlade os på, så er mine børn
Fuldstændig knuste. Især Noam.
Han er så ked af det hele tiden og savner ham rigtig meget.
Det gør så ondt i mit moder hjerte. Og for dét tilgiver jeg ham aldrig.
“Skide værre” med mig, men at skulle samle mine børn op på den her måde og han bare er komplet lige glad, det er utilgiveligt.
At jeg ikke kan give dem en forklaring eller anden form for afslutning gør det hele værre. De forstår det ikke og er overbevist om at det må være deres skyld.
“Hvorfor vil han ikke bo sammen med os mere?”
“Hvorfor vil han ikke sige farvel til os?”
“Han hader os”!
“Jeg savner ham”
“Jeg elsker ham stadig Mor”
Og jeg kunne blive ved. Jeg aner ikke mine levende råd. Jeg prøver selvfølgelig at snakke med dem om det hele. Fortæller at det er i orden at savne ham, men at det han har gjort ikke er en måde man behandler andre på og er uacceptabelt og så langt forstår de godt, men savnet overskygger bare alt. Noam er meget vred og ud af reagerende og det er så synd for ham synes jeg.
Silja er bedre til at forstå det hele, men hun savner ham også. Hun viser det bare ikke så meget som Noam.
Hun vil ikke have hans navn bliver nævnt, hvilket passer mig helt fint. Noam skal dog have lov at snakke om ham, så det er lidt svært at være til hjemme hos os for tiden.
Åhh hvor er det svært at være mor hjemme hos os for tiden….
Efter regn kommer sol – sagde at sød kvinde jeg kender og det har hun ret i.
Dette blogindlæg er lidt svært at forstå.. Det virker mest som en vred facebook opdatering🤔 Der er intet dybde, eller forståelse “andet end han er gået, på en måde du ikke acceptere.” Det er lidt ærgerligt, da jeg egentlig står tilbage med følelsen af du for dine børn til at have din mening, og ikke have deres egen.. Håber jeg misforstår 🤭 Men der er ikke en brede forståelse for sine skuffelser, og dine grundlag for at fortælle dine børn, at sådan skal man ikke opføre sig for andre.. Men håber det bedste for dine børn ..