Når man ikke bliver inviteret…

Jeg er en del af et fællesskab, hvor der i dag er inviteret til en fødselsdag. Jeg er bare ikke én af de inviterede. Det sætter lidt sine spor i mig.

Jeg har faktisk altid haft det sådan, at man skal have lov til at invitere dem man vil og ikke at invitere dem, man ikke har lyst til, uden at der skal være noget i det.Men jeg må simpelthen indrømme, at det har ramt mig så hårdt, ikke at være én af de inviterede.

Hvorfor er jeg ikke inviteret? Hvad har jeg gjort hende? Og hvornår? Er jeg den eneste, der ikke er inviteret fra gruppen?

Det vælter ind med spørgsmål og hold nu op, hvor får jeg det skidt med mig selv. Jeg gennemgår de gange vi har været i selskab sammen, og det er faktisk ikke så tit. Da jeg heller ikke er den der råber højest, tvivler jeg egentlig på, at jeg har fået sagt noget, der ikke lige har passet hende.

Så tænker jeg, at det må være min personlighed – og det rammer altså bare. Den kan jeg ikke gøre så meget ved og det har jeg da heller ikke tænkt mig, for jeg er som jeg er – og sådan er det!

Vi kan jo ikke bryde os om alle og det gør jeg bestemt heller ikke selv. Men når det ligesom er i en del af et fællesskab, hvor vi skal være sammen i fremtiden, så bliver jeg ked af det. Helt ærligt. Det rammer mig, som en lussing, jeg virkelig ikke havde set komme.

Det her skal slet ikke handle om hende, der holder fødselsdagen, for som jeg skrev længere oppe, så må hun selv om det. Det er sgu da hendes fest!

I stedet skal det handle om den følelse, jeg får i min krop og de tanker jeg får i mit hoved. Jeg bliver ked af, at jeg tilsyneladende har givet et andet menneske, et så dårligt indtryk af mig selv og så bliver jeg ked af, at jeg bliver ked af det. Jeg kan mærke det i kroppen, hvordan det bare sætter sig i knoglerne og jeg får det skidt. Jeg kan næsten mærke angsten snige sig ind.

Men samtidig går det op for mig, at jeg må have et utroligt dårligt selvværd, når en manglende indbydelse, kan gøre sådan ved mig. Jeg har endevendt alt oppe i mit hoved og jeg tror ikke, at der er en dårlig tanke om mig selv, som jeg ikke har tænkt.

Men helt ærligt, hvad f….. får jeg ud af det?!? Ikke en s…! Så det må simpelthen være slut med alt det pjat der. Dem der vil mig er velkomne og dem der ikke vil, ja…

Jeg bruger simpelthen for meget krudt på, hvad andre tænker om mig og ja, jeg kan da ved gud få sagt og gjort dumme ting, men det kan vi alle.

Så fra nu af, må jeg gøre en større indsats for, ikke at lade andres handlinger og ord gå mig på. Jeg er sgu god nok som jeg er og så længe jeg forsøger, at blive et bedre menneske, så kan jeg ikke gøre mere!

Så derfor vil jeg ønske god fest, til de der er til fest og god weekend til alle jer andre!

Knus Carina

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Avatar

    🌹 Det er ikke nemt at styre ens følelser, men kan godt forstå din følelse.
    God weekend. Kram💖

    1. Avatar

      Nej, ikke altid desværre. Tusind tak, Gitte. Det er dejligt med lidt forståelse 🙂
      God dag. Knus

Skriv et svar

Luk Menuen