Ser med nye øjne..

Det kan der jo i princippet ligge mange ting i, men egentlig er det fordi jeg altid har haft tunge øjenlåg. Selv som barn, havde jeg de her tunge øjenlåg. Det var ikke noget jeg tænkte videre over, indtil alderen havde haft sit korstog.

 

Som teenager og gennem tiden på Handelsskolen, stod den på make-up, når der var fest og det var øjenskygge, eyeliner og mascara. Men efterhånden som jeg blev ældre, blev det mere og mere omsonst, at lægge øjenskygge på. Der gik som regel ikke mere end 1 time efter, før det hele hang i en halvmåne og kun kunne ses, hvis jeg lukkede øjnene.

Det var frustrerende, at man ikke kunne få de der lækre smokey eyes, som ens veninder havde. Det eneste positive jeg kunne se i det, var at jeg ikke behøvede at bruge en masse tid på øjenskyggen. Som ung kvinde, kunne tiden bruges på andre ”smukseringer”.

Det var faktisk ikke fordi at det generede mig, men på daværende tidspunkt, ville jeg bare gerne kunne se lige så smuk ud som veninderne og jeg så bare altid træt og uoplagt ud, grundet de tunge øjenlåg. Så da jeg var omkring de 23, var jeg ved en øjenlæge i Hellerup, hvor jeg forespurgte om muligheden for en øjenlågsoperation. Han kunne godt se, at mine øjenlåg var tunge, men han syntes alligevel, at jeg var for ung på det tidspunkt. Jeg måtte forlade hans konsultation lettere misfornøjet og synes, at det var lidt fjollet- det var jo ikke fordi at det ville blive bedre med alderen – tværtimod!

Ikke desto mindre, så har jeg faktisk ikke brugt så meget krudt på det efterfølgende – også fordi jeg vidste at reglerne var blevet ændret, så der skulle faktisk en del til, for at kunne få denne operation. Da jeg var yngre, gik det jo kun på det kosmetiske, da jeg ikke havde nogle gener af det – udover lige det med make-uppen, men det er selvfølgelig ikke grund nok til en operation. Men der var ingen fysiske skavanker ved det.

Så derfor gik ønsket om operation i glemmebogen, men jeg skal da indrømme, at jeg blev ked af det, når jeg så mig i spejlet – ikke hver gang, men blikket faldt altid på øjnene og en gang imellem stod jeg og hev op i brynene, så jeg kunne se hvordan jeg godt kunne tænke mig at se ud. Så på et eller andet plan, har det altid været noget der har gået mig på. Der er bare ikke noget mere ufedt, end en person der ser træt og uoplagt ud altid – synes jeg 😊

Men jeg har accepteret, at det var sådan jeg så ud og også accepteret den hovedpine og de spændinger, der fulgte med. Sommetider, når jeg skulle lægge mig til at sove, så kunne jeg ikke finde ud af slappe af i øjnene, fordi jeg hele dagen havde gået og spændt bryn og øjne. Jeg har også accepteret, at det med tiden og alderen, er blevet værre og at det nu faktisk var blevet lidt besværligt med mascara også.

Men for et års tid siden, kom min svoger forbi og så noget tæsket ud i ansigtet. Bekymret spørger jeg hvad der er sket og han fortæller, at han har fået opereret sine øjenlåg – de var også meget tunge. Jeg spørger ind til det og han siger, at jeg bare skal ringe til øjenlægen og få en tid.

Der gik ikke længe, inden jeg fik ringet og bestilt en tid. Jeg sagde, at det var med henblik på en evt. operation for tunge øjenlåg og jeg fik en tid i august. Der var altså lang ventetid. Men ift. hele mit liv, så var det til at overkomme 😊

Det blev august og jeg havde forberedt mig godt, så jeg huskede at fortælle om alle skavankerne, men hun tog faktisk bare et kig på mig og spurgte om jeg ville opereres og det ville jeg 😊 Hun foretog selvfølgelig de nødvendige undersøgelser. Jeg gik ud til sekretæren og fik en tid med hjem med det samme. Operationen skulle foregå d. 28. januar 2019, så igen var der en del ventetid. Jeg tænkte faktisk ikke på det, før i dagene op til og der blev jeg lidt smånervøs, for der skulle trods alt skæres ret tæt på mine øjne!

På forberedelsespapiret, som jeg havde fået med hjem, stod der at man kunne komme et kvarter før, hvis man ville have en beroligende pille. Jeg var lidt i tvivl, men på selve dagen sagde jeg til Ronni, som skulle køre mig, at det ville jeg gerne. Tænkte at det nok ville være smart, så jeg ikke åbnede mine øjne midt i operationen. Men det viste sig, at det fik man noget for og det gjorde, at jeg slet ikke havde lyst til at åbne dem. Det bed i øjnene, så det var rarere at holde dem lukket.

Operationen gik fint og tog ca. 45 min. Jeg havde hjemme forberedt 6 små ærteposer, der skulle køle og holde hævelsen nede. De blev brugt flittigt hele den dag. Jeg havde haft en idé om, at jeg skulle hygge med Netflix og se serier, men jeg havde fået en fin bandage på, der gjorde at det var ret svært at se ud og jeg havde den på i omkring 8 timer. Det blev en lidt rastløs dag, i pendulfart frem og tilbage mellem sofa og fryser. Det hjalp lidt at få bandagen af, så man kunne se lidt mere, men det var bare en dag der skulle overstås.

Min store frygt var, at jeg næste dag skulle vågne op, med kæmpestore pandaøjne, men det var slet ikke tilfældet. Selvfølgelig kunne det ses, at jeg var blevet skåret i, men det har set så fint ud hele tiden og jeg har også været meget påpasselig, da det kan give grimme ar, hvis det ikke bliver passet – og hvem gider det?!?

Hele den uge, gik med at passe og pleje mine øjne – hvilket vil sige at jeg stort set heller ikke kom ud for en dør og hvis jeg gjorde, så var det om aftenen, så folk ikke kunne se mig. Så ja, forfængelig er man jo :o) Der var også en del, der undrede sig over, at jeg fik foretaget operationen. Men når jeg så fortalte dem årsagen, så lød det fra dem; at de havde aldrig tænkt over, hvor tunge mine øjenlåg var – det var bare sådan jeg så ud. Jeg havde faktisk lidt svært ved at ”genkende” mig, når jeg så mig i spejlet. Jeg så pludselig anderledes ud og blev lidt bekymret for, om jeg kunne vænne mig til det.

Nu 2 mdr. senere, kan man selvfølgelig stadig se arrene, men de bliver finere og finere og jeg har også vænnet mig til mit nye udtryk. Jeg er sindssygt glad for, at jeg har fået det lavet – både fordi mine spændinger og hovedpine er væk, men også fordi at mit udtryk er blevet mere friskt og åbent. Jeg ser ikke så træt ud længere! Jeg bruger endnu ikke make-up på arrene, synes lige at jeg vil give det lidt tid, men jeg er SÅ klar til lidt øjenskygge på øjnene igen ;o)

Så ja, jeg ser med helt nye øjne! 🙂

 

Jeg kan kun anbefale, at få det undersøgt og vurderet, hvis du har tunge øjenlåg og er generet af det – jeg skulle have gjort noget ved det for længst! 

 

Nedenfor er lidt billeder fra processen – kan i mon se en forskel? 🙂

Knus Carina

Like & Share

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen