Vulvodyni – den usynlige sygdom

Vulvodyni, den usynlige sygdom.

Man mener at et sted mellem 40.000 og 70.000 tusind danske kvinder lider med sygdommen vulvodyni, som mange ikke aner eksisterer. Mange praktiserende læger og gynækologer ved ikke hvad de skal stille op med de kvinder, der kommer og klager over sviende og brændende smerter ved skedeindgangen, og i området deromkring. Der er ofte ikke noget at se med det blotte øje og kvinderne føler sig lidt som hypokondere, for der er ingen som tror på dem.

Disse kvinder er ramt på deres kvindelighed, for de har så store smerter, at de ikke kan gennemføre samleje og de har som følge af smerterne meget lidt lyst til sex. En del af sygdommen kan være, at slimhinden ved indgangen til skeden let revner, hvilket selvfølgelig er smertefuldt og man ved endnu ikke præcis hvorfor sygdommen opstår. Der kan være mange faktorer i spil, men ingen helt sikker årsag, og derfor heller ikke en sikker behandling.

Som sekundære følger af denne sygdom kan opstå vaginisme, som er skedekrampe. Dvs. at skedens muskler trækker sig sammen per refleks, når kvinden forsøger at have samleje eller blive penetreret med en finger eller dildo og det er jo logisk nok, for hvem vil ikke trække fingrene til sig hvis man vidste, at man ville brænde sig, hvis man berørte en varm overflade? Bare ved tanken om smerten trækker musklerne sig sammen og umuliggør samlejet.

Man deler ofte sygdommen vulvodyni op i to typer; den type som kun medfører smerter ved provokation, eks. stramt tøj, at cykle og penetration, eks. samleje eller tamponer, og den type som medfører smerter konstant. Man kan også dele den op i før og efter seksuel debut,  altså for nogen kvinder er sygdommen opstået før deres seksuelle debut og for andre opstår den langt senere. For nogen opstår den i forbindelse med graviditet og for andre forsvinder den i samme forbindelse.

Mange unge piger som lider af sygdommen og hvis den er opstået før seksuel debut, ikke ved, at det ikke skal gøre ondt at have sex og taler derfor ikke med nogen om det. Derfor er det vigtigt at tale om dette, så pigerne kan få hjælp.

Da der ikke findes en sikker årsag til sygdommen, er det også svært at finde én behandling som virker for alle.

For nogen kvinder har der været et mønster med gentagne svampeinfektioner, for andre har der været mange urinvejsinfektioner, nogen har haft HPV-virus. For de fleste gør det en forskel at stoppe med p-piller, da man mener, at der er en hormonel faktor indblandet, men der er ikke et entydigt mønster.

Med hensyn til behandling har sundhedssystemet forskellige forslag. Bl.a. tilbydes fysioterapi, botox-behandling eller kirurgisk fjernelse af slimhinden, da man mener at sygdommen skyldes for mange blottede eller oversensitive nerveender, men disse behandlinger er heller ikke helt overbevisende, da en del kvinder får tilbagefald. Så tilbydes der lidokain som smertedæmpende creme, men det virker bedøvende, så kvindens følelse bliver nedsat og hun kan opleve, at svien efter sex øges. For nogen virker det at smøre sig kontinuerligt med lidokain og pludselig en dag er smerterne væk, men ingen ved om det var cremen, der virkede. Mange opsøger alternative behandlinger og har f.eks. haft gode resultater af akupunktur. Andre har haft gavn af at omlægge deres kost fra sukker og kulhydrater.

Årligt 19.000 søgninger på ”smerter i underlivet”.

Hvis man søger på nettet vil man finde flere hjemmesider, men flest udenlandske som beskæftiger sig med denne sygdom, og man kan læse om disse kvinders fortvivlende historier, for der er ikke mange succeshistorier. Årligt er der i Danmark 19.000 søgninger på ”smerter i underlivet”. Dvs. søgninger som kan indeholde alt muligt omkring smerter i underlivet, men også vulvodyni. Det er vigtigt, at der bliver talt om disse gener, som nogle kvinder lever med i årevis, nogle hele livet. For mange kvinder er det skamfuldt og de føler ikke, at de kan give deres mand det han gerne vil have, så de bider smerten i sig, men har klart ikke lyst til sex ret tit. Så det bliver pligtsex og det føles for kroppen som et overgreb hver gang, og det gør faktisk problemet værre. Det skal siges, at der er mange parforhold som lever med, at kvinden aldrig kan have penetrationssex. Så parret finder andre måder at være sammen på uden penetration.

Kvinden har dog stadig smerterne og hvis hun går til det offentlige sygehusvæsen kan hun blive henvist til en fjernelse af slimhinden, som indtil videre er den mest effektive metode. Man er dog også begyndt at lave forsøg med laserbehandlinger.

Det findes en metode, som er mere skånsom, med høj succesrate og som kræver, at kvinden selv deltager aktivt. Denne metode er opfundet af Yazmin Fox, en dansk sexolog, og den kaldes vaginal-terapi. Den indeholder tre elementer; øvelser, samtale og livsstilsændringer. Den har en høj succesrate og foregår på kvindens præmisser.

Først bliver kvindens seksuelle historie afklaret, for evt. at finde ud af om hun har haft nogle ubehagelige oplevelser, som kan have startet sygdommen.

Desuden er det vigtigt, at kvinden lærer at passe på sig selv, undgå stress, spise sundt og mærke efter kroppens signaler. Derudover udfører terapeuten nogle tryk inde i skeden, som svarer til akupressur og hun bliver instrueret i forskellige øvelser, som hun selv skal udføre hjemme. Når kvinden er et sted i sit liv hvor hun har mulighed for at tage aktivt del i behandlingen, virker den bedre end de fleste andre behandlingsformer.

Da jeg selv er fysioterapeut og vaginal-terapeut har jeg set mange gode resultater og det er fantastisk at opleve den glæde kvinderne finder, når de kan have sex uden smerter og føler at deres parforhold får nyt liv. Et fællestræk for disse piger er at de bliver bedre til at passe på sig selv, og lytte til deres krop.

Det er vigtigt at hver kvinde finder sin vej og ikke giver op, søg viden og blive ved med at opsøge fagfolk som kan hjælpe lige præcis dig. Der er håb forude.

Kram til dig. 

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar