Sommetider kan jeg egentlig godt føle mig ensom. Ikke på den der enormt triste måde, hvor jeg føler at jeg er helt alene i verden, men følelsen rammer mig en gang imellem. Hvilket i princippet er fjollet, for jeg bor sammen med min kæreste, og ses jævnligt med nogle søde piger.
Inden jeg flyttede tilbage til Lolland og sammen med min kæreste, havde jeg boet i København i 13 år og havde selvfølgelig fået nogle tætte veninder derinde. De var nok lidt blevet min familie, eftersom min egen boede så langt væk. Vi tog i biffen, på café og som oftest en tur ud at shoppe 😊 Alt det man gør sammen med gode veninder, alt imens man sladrer om fyre, problemer, arbejde – ja, ALT mellem himmel og jord.
De kender mig – og de kender mig virkelig godt!! Vi har en historie sammen og de kender til min vej hertil, på godt og ondt. Derfor kan det være virkelig svært, når jeg har det svært, at de er så pokkers langt væk. Der skal en del planlægning til, for at det kan blive til en lækker caffe latte på en hyggelig café – og ikke mindst en køretur på 2 timer.. det sætter lidt en stopper for spontaniteten.
Jeg er heller ikke til at ringe og sende sms’er, jeg er mere til den personlige face-to-face snak, så derfor kan der gå laaaang tid, inden vi får fulgt op.
Heldigvis skal jeg jævnligt en tur til Kbh., så i den forbindelse forsøger jeg altid at arrangere, at jeg kan ses med nogle af dem. Det er super fedt og snakken går, som om vi så hinanden i går. De kender mig så godt og det elsker jeg.
Jeg savner at have veninder som dem, hvor jeg er nu. Egentlig ville jeg helst have, at de kom ned til mig, for jeg har brug for dem. Jeg har ikke behov for nye veninder og så alligevel – de ”gamle” står ikke ligefrem i kø for at flytte til Lolland 😀
Jeg er ikke en selskabsløve og jeg har det bedst med at tulle rundt herhjemme – jeg keder mig aldrig. Men når der er brug for at få luftet ud i hovedet, så mangler jeg altså de tætte veninder. Dem, hvor der kan læsses af og de ikke har behov for at fortælle andre om det.
Men jeg synes det er sindssygt svært, når man som 37-årig, skal finde nye veninder. Hvor pokker støver man dem op henne – og tro mig, jeg har forsøgt – både i fitnesscenter, via kærestens venner og nye interesser, der bare ikke hænger ved og så sker der ikke rigtig noget.
Det kan også bare være, at jeg skal blive bedre til at ringe til mine fantastiske veninder i Kbh. 😊 De er der i hvert fald altid, uanset hvor langt væk jeg er.
Knus Carina
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Hej Carina
Kan nikke så meget genkendende til dit skriv om at føle sig ensom — jeg flyttede til Roskilde for 12 år siden … havde mødt en dejlig mand som jeg valgte at flytte sammen med . Den dag idag har jeg ikke en el flere tætte veninder / venner … har kollegaer hvor vi også har socialt samvær udenfor jobbet . Er også i en løbeklub og er i nov 2017 gået igang med at læse — ikke arbejdsrelateret efteruddannelse, netop også for at møde nye dejlige mennesker . Så ja hvor finder man nye veninder/venner 🤔
Hej Gitte
Tak for dit ærlige indlæg – det synes jeg var modigt 🙂 Jeg har flere forskellige teorier til, hvorfor det kan være så svært – én af dem, er at det er mig selv. Som jeg skriver i indlægget, elsker jeg at være mig selv. Derfor er det ikke så ofte det går op for mig, at jeg ikke har så tætte veninder hvor jeg bor. Det gør det lidt sværere at gøre noget ved det og så er jeg mega dårlig til at få kontaktet kvinder, der potentielt kunne blive tætte veninder.
Det virker som om, at du gør en del for at udvide dit netværk, så jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkes 🙂
Knus Carina