Tanker på en fredag

Tænker du nogensinde over hvilke mennesker du omgås? Er det dig der giver eller får du selv noget igen?

I lørdags mødtes jeg med én af de veninder, der går allerlængst tilbage. Nemlig helt til folkeskolen. Vi gik ikke i samme klasse, men i hver sin, men på samme årgang. Vi var dog (umiddelbart) gode til at være veninder på kryds og tværs i vores to klasser og især i de ældre klasser, var vi meget sammen og lavede en masse ting sammen. Vi gik i ungdomsklubben om aftenen, vi gik til fester i weekenderne, dyrkede sport sammen og tog på stranden om sommeren…
I dag er vi splittet og nogen har noget mere kontakt end andre. Jeg selv har ikke så meget kontakt til mange af de piger, men takket være de sociale medier, så ved man hvor de er, hvad de arbejder med og om de har fået børn, er blevet gift, skilt m.m.

P, som jeg mødtes med i lørdags, gik jeg også på handelsskole med og hun er én af dem, der også flyttede til København, da vi skulle starte voksenlivet. Vi fortsatte således med at ses i nogen år, inden hun flyttede videre ud i det sjællandske og jeg flyttede til Odense. Vi blev gift hver især, men også skilt igen. Hun rejste ud i verden for at arbejde og bor i dag i Houston, hvor hun er gift med en amerikaner. Så I kan jo nok regne ud, at det ikke er meget vi ses mere og at den kontakt der er, foregår på sociale medier. Lige med undtagelse af, når hun er hjemme i Danmark og der er tid til at mødes… Det var der så heldigvis i lørdags.

I år har vi begge gennemgået nogen svære ting og snakken faldt naturligvis derpå. P gjorde meget ud af, at fortælle om, hvordan det er vigtigt for hende, at omgås mennesker der giver hende noget positivt, noget energi som hun kan bruge til noget. At hun ikke vil omgive sig med mennesker der dræner hende. Det er også tanker, der ofte har strejfet mig og jeg synes selv, at jeg gør ret meget for, at være et positivt menneske, at være glad og at tage livet én dag af gangen.

MEN!!! P’s ord har alligevel sat sig fast i mine tanker og i løbet af ugen, har jeg virkelig tænkt meget på, hvordan jeg har det og om jeg omgiver mig med de rigtige mennesker? Befinder jeg mig det rigtige sted i livet, både privat, men også rent arbejdsmæssigt osv.
Når jeg ryger ind i et tankemylder af den slags, så bliver mit humør også derefter. Og selvom jeg som udgangspunkt har haft en god uge med godt humør, så har der været tider, hvor humøret er dalet, fordi tankerne har ledt mig hen på, om jeg nu virkelig også omgiver mig med de rigtige mennesker??? Mennesker der giver mig energi og ikke kun ta’r?!
Jeg har også tænkt meget på, om jeg laver det rigtige til hverdag og om jeg gjorde det rigtige i, at tage mit gamle job tilbage, efter kun at have været væk fra det i 8 måneder?!

Jeg er ikke én af dem, der har mange tætte veninder, som jeg omgiver mig med i min dagligdag. Det skyldes mange ting, men i sær i de senere år, er jeg blevet bevidst om, hvem der betyder noget for mig. Derudover er der faldet nogen fra gennem tiden af forskellige årsager, og så er der jo dem, som man ikke ser så tit, men når man ses ved man bare, at den er der.
Men for at komme tilbage til det P sagde med, at omgive sig med mennesker der giver én energi, så må jeg nok indrømme, at jeg har været og er rigtig god/slem til, at være den der er der for andre og glemme mig selv og mine egne behov. Jeg er ikke den der giver udtryk for, at jeg har behov for, at andre skal være der for mig, hvilket jo nok også betyder, at jeg oftere bliver drænet for energi og giver af mig selv, frem for at jeg modtager.
Der er selvfølgelig enkelte mennesker, som jeg nyder enormt meget, at være i selskab med. Mennesker som jeg føler mig inspireret af og også kan tanke energi fra. Men jo mere jeg tænker over det, så er det egentlig ret få mennesker, hvor jeg har den følelse af, at venskabet ikke rigtig er givende for begge parter, men kun for den ene… og jeg tror faktisk, at jeg ofte er den der ikke får noget ud af det, andet end, at jeg bliver drænet og derfor også ofte har enormt meget brug for at være alene, hvor jeg skal tanke energi op for igen, at kunne være der for andre.

Og jeg må indrømme, at jeg i denne uge har tænkt, at det jo slet ikke er sådan det skal være.

Jeg har dog altid været én der hvilede godt i mit eget selskab og som har et stort behov for, at være alene og lade op. Men skyldes det måske, at jeg ikke tanker energi sammen med de mennesker jeg omgiver mig med?

Så lige nu tænker jeg meget over, hvad jeg kan gøre bedre, hvad skal jeg ændre på for, at JEG også føler mig ladet med den rigtige energi?

Er der noget andet end mennesker, der kan give mig energi og hvad? Dét, er i hvert fald noget jeg vil tænke mere over fremadrettet – nemlig, hvad skal JEG gøre for, at JEG har det godt og trives.

Selvfølgelig får jeg energi af at være sammen med min dejlige søn, men han er jo samtidig også én af dem der kan dræne mig, selvom det (for det meste) jo er på den gode måde. Men sådan er det jo at være forælder. Man bruger jo sin energi og ressourcer på sit barn/sine børn, men så er det jo også bare endnu mere vigtigt, at man har nogen depoter, hvor man igen kan få fyldt op.

Én af de positive ting, som jeg har oplevet i den senere tid er, at jeg har fået mulighed for, at gøre noget af det jeg holder meget af. Nemlig at skrive. Dét kan nemlig give mig noget på flere punkter. Både helt for mig selv og socialt, men også professionelt. Så jeg er meget taknemmelig for, at være blevet en del af Kvinder uden filter.

Da jeg for første gang skulle mødes med nogle af pigerne derfra i Herning sidste fredag, var jeg dog også noget spændt i maven. På én og samme tid var jeg både spændt på og bange for at møde nye mennesker, og med en lille smule kriller i maven for, om jeg nu hørte til der. Men hold nu op, hvor blev mine bange anelser fejet væk, straks jeg mødte dem. Det var som at træde ind i et rum med en flok piger, som jeg havde kendt altid. Åbne og hjertelige og ingen frygt for at dele ud. Snakken flød derud af om både private og professionelle ting. Det var så skønt. Sådan et fællesskab kan man kun blive glad af.

Den aften kørte jeg hjem fra Herning med en glæde i kroppen jeg ikke havde haft længe. Jeg var nemlig tanket op – og jeg følte mig som en del af et godt selskab, hvor der er plads til alle.

Det gjorde jo også, at da jeg mødte P næste dag på Lolland, så var jeg fuld af energi og overskud. Og parat til at give og modtage – og det gjorde vi begge. Mega hyggelig cafétur efterfulgt af en gåtur rundt i barndommens gader.

Den lørdag aften, mødtes jeg med en anden rigtig god veninde – én som jeg har kontakt med dagligt og som jeg ikke ville kunne undvære. Hun er én af dem, hvor man både tanker og forbruger energi på den gode måde. Så efter et par timer med hende også, så var der brændstof på igen…

Havde det ikke været for den fredag og lørdag, så tror jeg ikke, at jeg havde haft brændstof nok til, at håndtere de tanker, som jeg har kæmpet med i denne uge. Derfor kan jeg kun tage P’s ord til mig – omgiv dig med de mennesker, som giver dig noget positiv energi og ikke dræner dig.

Så tak P – igen – for en skøn eftermiddag, der i hvert fald satte tanker i gang.

Hvad tænker I om ovenstående? Får I tanket energi gennem andre eller bliver I drænet? Og hvad gør I ellers for at lade batterierne op?

//Nette

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar