Jeg så et opslag skrevet af en frustreret sygeplejerske, som skriver at hendes børn er i nødpasning fordi hun jo er en af dem der går på job og passer alle de syge og at hun synes der er for meget brok over børnene skal tilbage i skole og så noget ævl om samfundssind. For definer samfundssind. Det er vel at vi passer på hinanden og vores samfund. Hvilket vi gør hver især i den her krise – formoder jeg! Jeg forstår godt de er frustrerede, men det er vi alle uanset hvem vi er og hvad vi laver til daglig. Normalt har alle en rolle som gør at lille Danmark bliver holdt i gang. Når det er sagt, så er jeg ved at være lidt lang i ansigtet over opdelingen af helte og så resten af Danmark og den måde folk spiller hinanden ud mod hinanden. Var det ik meningen vi skulle stå sammen? Vi gør alle hver vores i den her kamp. Om det betyder man kan arbejde som sygeplejerske/læge etc og kæmper en kæmpe kamp for at holde alle i live, at man blir hjemme og passer på sig selv og sin familie eller man sidder alene som psykisk sårbar og kæmper en brav indre kamp. Om man er nogen af dem der mister deres kære til denne kamp. Om man er et barn der mangler sine kammerater og sin hverdag eller om man er en af tusinder af ældre ensomme borgere der sidder på plejehjem eller i egen bolig alene og ensom. Hvis jeg kunne så reddede jeg gerne liv, men nu har jeg altså ik selv valgt den uddannelse. Det har de mennesker der er på sygehusene rundt omkring. Og fucking kæmpe tak for det. Uden jer klarede vi det aldrig. Når dét så er sagt, så klarede vi den altså heller ik uden skraldemændene, pædagogerne, butiksassistenterne, rengøringsassistenterne, mekanikeren, tømreren og alle de online butikker der skal holdes kørende. Husk lige der er mange “helte” der holder alt igang. Præcis som der er uden Corona. Nogle af os er bare sat ud af skak og passer nu på os selv og vores nærmeste. Og jer andre – ved at blive hjemme!
Uanset beskæftigelse så gør alle hver sit. Ingen er bedre end andre. Nogen KAN gøre mere end andre ja, men det er et valg de selv har taget. Om at hjælpe andre og redde liv. Og det er bestemt ikke for at være nedladende. I tager på arbejde for at passe på os, vi blir hjemme for at passe på jer – remember?? Hvis ikke jeg selv var i risiko gruppen, så skulle mine børn også afsted i næste uge, men i stedet står den på intensiv hjemmeskole fra nu af. Der er ikke noget med at tro det er en slags ferie med skovture osv. Som det lidt har været indtil videre. Alt har sin pris. Vi alle er forskellige med forskellige udfordringer. Nogen er gravide, andre kronisk syge, nogle er psykisk syge og alene. Nogle er alle tingene og nogen er ingen af delene men kæmper stadig for at få livet til at kører rundt. Stop med at pege fingre ad hinanden. Stol på regeringen gør det rigtige. Jeg skulle fandme ik nyde noget af at vende op og ned på 5,6 millioner menneskers liv og lave nye love og tiltag fra uge til uge. Tager hatten af for Mette. Jeg synes hun gør et helt fantastisk arbejde som vores statsminister og jeg er stolt af den måde Danmark har håndteret hele situationen. Man vil aldrig kunne tage en beslutning som så mange mennesker vil finde tilfredsstillende. Det er sgu svært at gøre bare med 5 mennesker.
For min skyld må Danmark gerne åbne langsomt op. Jeg skal bare ikke ha den skide virus, så derfor passer jeg på mig selv, så jeg kan passe på mine børn til det er mindre risikabelt at sende dem afsted. Det betyder ikke at andre forældre er dårlige forældre fordi de sender deres afsted. Vi tager alle de beslutninger som vi føler er de rigtige for os. Og nogle har mulighed for hjemmeskoling og andre har ikke.
På trods af vi skal stå sammen, så synes jeg desværre folk begynder at “kæmpe” mod hinanden. Det er ik det der er meningen. Vi er stadig nødt til at stå sammen. For der er fandme lang vej endnu…
I har til august til at få styr på det – for der skal jeg altså til bryllup!
Pas på jer selv og hinanden!
Kærligst Nanna