Farvel 2019 – Hej 2020..

Som altid, et lille skriv om året der gik.

I mit tilfælde væltede… Som altid! Jeg elsker virkelig mit liv..virkelig det gør jeg. Men ærligt.. der ku godt blive skruet ned for stunts, lydeffekter og alle de dyre scener man kun ser i film.

Om ikke andet så keder jeg mig altså aldrig. Og hvis jeg gør så er det fandme med vilje OG tiltrængt.

Som i ved så kørte jeg galt sommeren 2018. Den ulykke har lidt vist vejen frem for mig i 2019. Den har fyldt meget og gør det stadig. Formentlig og forhåbentlig vil den altid gøre det – som en reminder om at livet ikke er for evigt. Det er tidsbegrænset og skal leves lige nu og her. Hver dag, hvert minut og hver sekund er en fucking gave.

Familie er ikke altid af blod. Man er faktisk så heldig at man selv kan vælge præcis hvem man vil kalde sin familie. Og til jer (som bør være klar over det) jeg sætter så pisse stor pris på jer. På jeres tålmodighed med mig. På jeres accept. På alt det der gør at vi er i hinandens liv. Pisse meget tak for jer!

Nu kommer det her til at lyde som en takke tale, men det er faktisk skide vigtigt at huske at være taknemmelig. Mens man er her. Og nej man skal ikke gå rundt at tro man kan dø når som helst. Men lad os være ærlige… Ingen af os ved hvad morgen dagen bringer. Always be grateful!

Tak for regnvejr, solopgange, solnedgange, troen på lige det du har lyst til at tro på, mad i køleskabet, vin i flasken, grin i maven, gode veninder, røverhistorier, verdens bedste mor og far, kram, nye venskaber, mere livserfaring, tilgivelse, selvindsigt, min evne til at se det smukke i alt og alle, dyr og hvert sekund jeg har med børnene. Der er en million andre ting jeg er taknemmelig for, men det ville blive et virkelig langt indlæg hvis jeg skulle skrive alt det her.

Jeg har lært så meget det her år. Jeg har boet i campingvogn i et halvt år. Dét lærer man fandme noget af. Jeg har ikke lært at lade vær at bande kan jeg se, men mange andre ting. At sætte pris på de små ting. De simple ting. Man behøver ikke have et liv fyldt med dyre ting. Bo i et fint hus. Kører i en dyr bil. Rejse flere gange om året.
Man lærer noget af at løbe tør for gas om natten i minus grader.
Man sætter pludselig pris på tingene på en helt anden måde. Som når man skal løbe op på toilettet i pis øs regnvejr for at morgenskide. Pludselig bliver det at gå på toilettet noget du sætter så meget mere pris på. Eller hvis du løber tør for mønter til brusekabinen en dag både du og børnene virkelig har haft en af de dage hvor det kun er et bad der hjælper.
Udover det så fik børnene og jeg et tusind gange stærkere bånd af vores halve år der. Min mor rolle blev klart forbedret. Jeg lærte at stole på dem og på mig selv. At give dem plads til at vokse både sammen, men også hver for sig. Vi gav hinanden den tryghed vi havde brug for, for at ku komme os over nogle af de ting vi har oplevet de sidste par år. De havde intet legetøj med i vognen eller ipads. Crazy i know! Men seriøst… Dét lærer børn noget af! Hvad de ikke har brugt deres fantasi til hele sommeren.

2019 var også året hvor jeg havde stress tæt inde på kroppen. Dét er fandme ikke for sjov. Jeg blev tvunget til at gøre tingene anderledes og i et lavere tempo. Fx. Har jeg fjernet alle notifikationer stort set, sådan at jeg selv går ind og tjekker de sociale medier når JEG har tid og føler overskud til evt at sidde og svare folk tilbage. Mange har synes jeg har været uhøflig fordi der kan gå længe, men jeg har også måtte lære mig selv at være mere egoistisk og så gøre det der har været bedst for mig. Til gengæld har jeg lært at være ærlig omkring mig selv, så dem jeg har tæt har fået det at vide og de fleste accepteret at det er sådan jeg er. Jeg er af den overbevisning at dem jeg har tæt, udemærket ved hvor de har mig selvom jeg ikke er den hurtigste til at svare altid.

Jeg lærte også at spise alene, tage ud alene, være alene, opleve alene. Noget jeg aldrig har kunne. Jeg fik det råd af en behandler en gang og jeg synes ærligt vedkommende var dybt latterligt. Hvorfor skulle jeg dog gøre ting alene? Det lød så ensomt og “taber” agtigt. Men helt ærligt, jeg lærte så meget af det. Jeg sætter pris på mit eget selskab for første gang nogensinde. Ikke altid, men for det meste. Jeg er dog også begyndt at savne tosomheden. Noget jeg har foragtet de sidste par år og nogle gange må man tage nogle chancer her i livet. Så hvem ved hvad 2020 bringer.

2020 skal fyldes ud med kærlighed, uundværlige minder med mennesker jeg elsker, venskaber, familietid, solopgange, solnedgange, en masse grin. Hele livet handler om prioriteringer. Det samme gælder for mig. Jeg skal i den grad stramme op på mine. Jeg ved nogen har været kede af jeg ikke har fundet tid til at ses og jeg har haft det på samme måde med nogen i mit liv. Nogle gange sker der ting i livet som gør man ikke kan ses, men venskaber, familie og forhold går to veje. Én person kan ikke holde “gnisten” tændt mellem 2 mennesker. Nogle gange må man indse at noget er forbi. Det er pisse svært, men sådan er livet. I 2020 vil jeg gøre mit for at vise de mennesker jeg elsker, de kan mærke det.

Jeg håber alle har haft et godt nytår som jeg havde. Og at i får skabt et helt fantastisk 2020 for jer selv.
Tak fordi i gidet læse med!

Kærligst Nanna