Jeg elsker mig!

Jeg er ikke så god til at få skrevet for tiden, men for filan…

….hvor der os bare sker mange ting i mit liv. 

Som i kunne læse i mit sidste indlæg, så er jeg begyndt hos en coach som skal hjælpe mig videre i mit lille eventyr om hvordan jeg lærer mig selv at kende og finder den Nanna jeg i virkeligheden er. Faktisk er jeg ret så godt på vej. 

Ved i hvad? Jeg er begyndt at fortælle mig selv at jeg elsker mig selv. Mange mærkelig ting har jeg sagt i mit liv, også omkring mig selv, men at sige højt (og også inden i hovedet) at man rent faktisk elsker sig selv, det er altså ret mærkeligt. Ordene er jo rigtige nok og slet ikke mærkelige, men når man har brugt de sidste mange år på at hade sig selv, så er det mærkeligt pludselig at stå og skamrose sig selv.

Husker i selv at sige det til jer selv? Hvad elsker i ved jer selv? Altså jeg kan f.eks godt lide min mave. Den er flad og dejlig brun. Jeg kan også godt lide min øjenfarve. Den er sådan fesen flot blå/grøn. Og så er jeg meget lærenem, skide sjov og ret stærk, det kan jeg os ret godt lide.

Der sidder sikkert nogen nu og tænker “Åhh Gud hvor er hun latterlig at høre på” eller “hvor er det pinligt hun er så selvfed”, men altså den her jantelovs indstilling som mange af os mennesker lever efter, er helt forkert. Hvorfor må man ikke sige højt hvis man er stolt af noget? Eller sig selv? Hvorfor må man ikke prale? Jeg synes at der er alt for lidt mennesker, som siger de ting højt. Spyt ud for fanden!! 

Any ways… (det er altid sådan et godt udtryk at bruge når man liiiige skal skifte emne.. haha)…

Jeg var til møde med min coach forleden. Og jeg skal da lige love for jeg for noget for pengene. Eller hvad man nu kan kalde det. Det startede med 3 timers snak. Vi blev enige om at arbejde på en bestemt ting i mit liv jeg gerne ville slippe. Det blev så min fortid. Alle de ting som jeg har været så ked af, som jeg har grublet over i timevis, ting jeg har været vred over, som jeg skammer mig over, ærgret mig over og som jeg har fortrudt! Både personligt – familie og venne mæssigt. 

Min coach kører cross og det samme gør min kæreste. Jeg har prøvet det en enkelt gang og det var MEGA fedt. Den bedste måde, for mig, at kunne give slip, var at tage ud og blæse den helt af på en mark på sådan en fætter.
Jeg tog en mega spontan beslutning med Thomas (min coach). Jeg er såååå dårlig til spontane ting. Jeg lever efter skemaer og små kasser, så det var virkelig udenfor min komfortzone, men forhelvede hvor var det fedt og jeg skal love jer for at den fortid er blæst væk! Farvel dårlige minder og den dårlige samvittighed.
Det adrenalin kick jeg fik ud af det, var det fedeste jeg har prøvet i mit liv (på højde med da jeg rapellede).
Det var på en elcrosser, men som den sidste udfordring for mig selv, tog jeg en tur på en rigtig en med gear! Det var så svært, men jeg gjorde det, mens jeg skreg igennem hjelmen blæsende afsted på marken.

Jeg er pisse hamrende stolt af mig selv og det må man fandme godt være! Jeg kan – jeg vil og jeg gør det! (Det var jo mit nye motto!)
Hey og ved i hvad? Kæresten blev så stolt af mig og nu skal vi ud og køre sammen senere på ugen! Det er fedt at ha’ en ting sammen.

Ha’ en dejlig onsdag alle sammen!