Det har været et år med så mange personlige udfordringer og prøvelser.
Jeg startede året ud med at se døden i øjnene og slutter året ud med at leve mit liv som aldrig før. Til dét skylder jeg præsten på Oringe, et kæmpe
tak!! Der vil sidde nogen derude som ved hvad jeg mener og til dem der ikke gør, så får I historien en anden dag.
Det har også været et år med mange indlæggelser på psykiatrisk. En masse medicin og alt for mange dystre tanker. Jeg har måtte
undvære mine børn en del. Heldigvis har de en dejlig far og nogle dejlige bedsteforældre til at hjælpe når det brænder på. Det blev også året hvor jeg
startede i behandling for min bulimi. En kamp jeg har kæmpet for i så lang tid.
Hele mit liv har været oppe og vende dette år.
Vil jeg virkelig leve sådan?
Er det her det bedste for mine børn?
Hvad skal der ske med vores fremtid?
Hvem er jeg egentlig?
Hvilken mor vil jeg egentlig være?
Hvilken veninde er jeg?
Hvordan ser andre mennesker mig?
Alle de spørgsmål har jeg arbejdet med i 2016. 2017 og sikkert flere år endnu, vil jeg stadig arbejde med dem. For bliver man nogensinde færdig med at lære sig selv at kende?
Jeg har aldrig vidst hvem jeg var, men jeg er lige så langsomt begyndt at lære mig at kende. Skridt for skridt. Jeg er begyndt at ku
li mig selv. Jeg kan godt sige til mig selv at jeg er god nok. Ikke altid, men det er dog sket og det er en sejr i sig selv!
Det blev også året hvor jeg er kommet meget tættere på en masse skønne mennesker. Bl.a min søde mor og min dejlige storesøster! Hendes søde datter Mathilde på 10 år, som jo så er min niece, har jeg fået et tæt forhold til. Så nu er jeg også en slags rollemodel for andre end mine børn.
Det er stort for mig! Hun har inspireret mig til flere af de kommende indlæg i vil kunne læse i 2017.
Jeg har aldrig været god til andre mennesker, men alt dette som sker i mit liv pt, det elsker jeg! Jeg er mere social end nogensinde før.
Jeg er blevet blogger. Et kæmpe tak til sødeste Rikke, for denne mulighed! Det ret vildt!
Andre kvinder skriver privat til mig om råd omkring alting. Jeg er så taknemmelig for alt det gode der er sket for mig i år.
2016 blev også året hvor jeg simpelthen har måtte indse at mænd er overflødige! Ment på den måde at jeg kan hvad jeg vil. Jeg behøver ikke en mand til at fixe en hylde, ordne min have eller ordne mig Jeg kan sgu godt selv!
Jeg har indset at de følelser der følger med når man er i et forhold, dem har jeg ikke plads til i mit liv pt.
Så det må blive et årsabonnement på Duracell batterier jeg satser på i 2017
2016 blev også året hvor jeg faldt af på den mht. Træningen. Jeg er blevet lad og doven, men det har jeg haft brug for, for at kunne lave
plads til min bulimi behandling. Så 2017 har jeg et mål! Nordic race skal gennemføres! Bum!
Så altså… jeg har hverken lært at bage flotte kager eller har kæmpet mig til en lækker bikini krop. Jeg har ikke fået nogen uddannelser
eller bygget mit eget hus, men jeg er i live og jeg LEVER mit liv for første gang!
Håber alle har haft et fantastisk 2016 og alle kommer godt ind i 2017.
Ønsker alle et GODT NYTÅR!
Pssst…. Jeg fylder 23… eller 32.. kan aldrig huske hvordan det skal vende.. d. 1 januar! Hurra for mig..
Alle er velkomne til at komme med pizza!