10 indrømmelser

– som fortæller overraskende meget om mig som person

Inspireret af skønne Nanna

1. Når jeg har lavet kyllingelår, elsker jeg at spise kyllingefedtet. Her snakker jeg ikke om det crispy skin der sidder på kødet, selvom det næsten er lige så lækkert. Nej, jeg mener det fedt, der er tilbage på bradepanden. Altså ikke det flydende, men det der er stegt til en mere fast konsistens. Jeg står og lapper det helt ukontrolleret i mig, fuldstændig ligeglad med hvor fucking klamt det er.

2. Jeg har en renserutine til ansigtet på 4-6 produkter, morgen og aften – og jeg skipper ALDRIG. Hjemme kl. 6 om morgenen efter en uventet lang bytur? Jeg står halvt i søvne og fjerner grundigt min make-up og renser min hud som altid. Jeg vil ikke byde mig selv (eller mit sengetøj) at vågne op med mascara og foundation ud over det hele.

3. Ude i mit depot har jeg en æske, hvor jeg pænt har sammenfoldet og gemt et af mine bedste fund ever. Det er den mest nuttede, lyseblå sommerkjole med knapper bag på. Til en baby. Købt for 3 år siden. Og der er ikke en baby på vej lige foreløbig. Men naaahj, jeg er da ikke skruk………

4. I 8. og 9. klasse sladrede en af mine veninder til vores klassekammerater om, at jeg ofte gik nøgen rundt derhjemme. Jeg er vokset op på landet i et hippiesamfund bestående af 800 indbyggere, med bofællesskaber og køer til naboer – og hos os havde vi et meget casual (og sundt, vil jeg sige) forhold til nøgenhed. ”Afsløringen” resulterede i, at jeg fik øgenavnet Horny Naked Panda. Selvfølgelig opfundet af klassens møgunge, der altid prøvede at kompensere for at være meget lavere og mindre udviklet end de andre drenge i klassen. Og helt sikkert også havde den mindste pik. Ham dér man på trods af alle de lede kommentarer har ondt af. Faktisk prellede navnet af på mig, da naked jo var sandt nok, Panda i forvejen var et af mine kælenavne (dengang hed jeg stadig Amanda) – og horny kunne jeg i al min uskyld slet ikke forholde mig til på det tidspunkt *indsæt glorie-smiley* så det trak jeg bare på skuldrene af.

5. Jeg elsker at synge og har i perioder gennem min ungdom gået til rytmisk musik, kor og gospel – på trods af det føler jeg mig stadig ikke tilpas med at synge foran andre. Det er faktisk en af de få begrænsninger jeg endnu ikke har fået rystet af mig.. Men det skal nok komme one day. Måske når jeg har fået børn og begynder at synge sange for dem.

6. At have god tid til at gøre mig klar før jeg skal noget, er en nødvendighed for mig, så jeg ikke ender med en følelse af stress i kroppen. Sådan 2,5-3 timer, hvis det er inklusiv et måltid. (oh, og jeg har også brug for 20 minutters putning før jeg kan forlade sengen). Så da jeg arbejdede i brudekjoleforretningen og var så heldig først at skulle møde kl. 10:00, satte jeg faktisk uret til 6:10. Not. Kidding. Og det skal lige nævnes at jeg er udpræget B-menneske. Det siger noget om hvor højt jeg prioriterer at have det godt i krop og sind. At jeg så er mega ugidelig og bander den prioritering langt væk i de 20 minutter jeg putter, er en anden sag….

7. Det eneste tidspunkt jeg går i sneakers/trainers/runners, whatever you call it nowadays – er når jeg skal i vaskekælderen. Jeg elsker sneakers på andres fødder! De bliver lavet i så mange skønne farver og modeller nu, og er en fed måde at dress’ ned på. De er nok bare alt for sporty og casual til mig. Jeg føler mig som en på 12 når jeg selv hopper i et par. Virkelig. Jeg får flashback fra dengang jeg i fuld fart løb frem og tilbage ude vores vej, mens jeg råbte til mine forældre: ”se mine hurtigsko!”

8. Jeg er virkelig en slikmund og spiser søde ting HVER DAG. Thank God for mit høje stofskifte. Jeg ved det vender en dag til gengæld, og jeg pludselig tager på bare af kagekrummer – but until then vil jeg nyde chips, kiks og is i lange baner!

9. Jeg ser stadig Disney film. Meget frivilligt og relativt ofte. Skønheden og Udyret og Den lille Havfrue er mine yndlings. Jeg ender som regel med at se dem på dansk, fordi det nu engang er de danske stemmer og sange der bringer flest minder frem fra barndommen. Jeg er i en følsom fisk (fisk er mit stjernetegn) der i forvejen tuder til sørgelige film såvel som dr3 dokumentarer – men Disney film bliver jeg især rørt over – nok netop pga. af nostalgien. Mit pladderromantiske hjerte banker derudaf og jeg er fyldt af lykke alle de 90 minutter filmen varer.

10. Jeg dimitterede studentereksamen med et meget lavt gennemsnit. 3,8 vist nok. Jeg lagde 1.g ud med at dumpe to afsluttende fag, og igen ét fag i 3.g. Det er også svært at komme igen derfra, når man samtidig har rasende hormoner, ingen energi, dårligt selvværd og en følelse af ikke at passe ind. Alle de ting man er oppe og slås med i gymnasietiden. Derudover havde jeg slem eksamensangst, hvilket heller ikke ligefrem hjalp. Nogle fag klarede jeg rigtig godt, og jeg kunne sagtens få høje karakterer i afleveringerne, hvis jeg tog mig sammen. En dårlig lærer, dysfunktionelle grupper og min egen usikkerhed fjernede dog ofte min motivation og mit fokus. Dybest set tror jeg bare ikke jeg var følelsesmæssigt klar til at starte i gymnasiet. Allerede i 9. klasse var jeg dog træt af at gå i skole, og ville gerne have det overstået så hurtigt som muligt. Jeg havde rigtig mange udfordringer i løbet af de tre år, men de har alle været med til at skabe fundamentet for den dag nogle år senere, hvor jeg havde fået nok af min svaghed og besluttede mig for at blive den person, jeg ønskede at være.

Nu kender I mig lidt bedre! Er der noget I kan relatere til?

(Jeg håber særligt at mindst én af jer også spiser kyllingefedt, så jeg ikke er klam alene)

Kærlig hilsen,

Aura