5 nemme råd: Sådan kan du passe bedre på miljøet

I disse kritiske tider, er det mere end nogensinde gået op for menneskeheden, hvor seriøst vi bør tage den globale opvarmning – og de andre kritiske miljøkatastrofer. Har du gjort dig nogle tanker om hvad du kan gøre, men du måske ikke helt har været klar til at gå full-on veganer?

Så kommer der her lige 5 gode, og ikke mindst nemme, råd til, hvordan du egentlig kan gøre en lille forskel, som også tæller med i det store miljø-regnskab.

Råd nr. 1: Saml skrald op i naturen.

Dette råd er meget inspireret af denne post fra hadtilmereglad, som jeg så på instagram forleden. Der ligger meget affald i naturen, hvis man bare lige kigger sig lidt om. At samle en dåse op eller cigaretskodder gør nok ikke den store forskel i din verden, men for naturen kan det betyde 500 år at nedbrydelse.

Råd nr. 2: Prøv at undgå plastikposer.

Som sagt er plastikposer bedre end at købe en NY mulepose. MEN hvis du nu alligevel har en gammel mulepose eller plastikpose til at ligge derhjemme, så er det altså bedre end at købe en ny hver gang du er i netto.

Desuden kan det være en god idé at købe løst frugt, i stedet for det der allerede er pakket i emballage. Så hvis du skal have én enkelt peberfrugt, så bare ned i vognen, den behøves ikke en plastikpose.

Råd nr. 3: Genbrugsbutikker.

Tag i genbrugsbutikken og find din nye kjole, i stedet for at købe en helt ny, du alligevel kun bruger til den dér ene fest.

Desuden er det en god idé at aflevere dit ubrugte tøj til genbrugsbutikken – så er udvalget for de andre der shopper der også lidt større. På den måde kan alle få gavn af hinanden, og vi kan komme væk fra brug-og-smid-væk-kulturen og gavne miljøet på mange niveauer.

TÆNK OVER hvor de produkter du bestiller hjem fra nettet kommer fra. Har du virkelig brug for den lille åndsvage dims fra wish.com? Kan miljøet godt undvære at den bliver fragtet helt fra Kina, hjem til dig?

Råd nr. 4: Cykel eller gå på arbejde/til studiet.

Efter jeg startede med at cykle på arbejde, er jeg virkelig blevet glad for det friske pust det liiige giver i håret om morgenen. Så det er både godt for dig og for miljøet.

Tit når jeg kommer cyklende tænker jeg på hvis vi alle bare cyklede, så kunne vejene være store cykelstier og der ville heller ikke være ligeså mange trafikulykker – det er nok bare ønsketænkning, for det er jo ikke ligeså nemt for alle at kunne fragte sig selv på en cykel.

Dog er det en rigtig god mentalitet at have! Jeg tænker tit: er det for langt til at jeg ikke kan gå? Nææ det er det da ikke. Så mange dage får jeg gået over 10 km, det føles så lækkert!

Råd nr. 5: Spar regnskoven og sig nej tak til reklamer.

Har du ikke lige fået sagt nej tak til reklamer, som du alligevel smider direkte i skaldespanden hver uge? Klik her – det er et direkte link til hvor du kan afmelde dem – selv tak!

Ellers kan det være en god idé ikke at bruge din printer mere end højest nødvendig. Spar på papiret – og husk nu at genbruge det papir du egentlig bruger.

Andre gode ovejelser at gøre sig:

  • Din diæt (her tænker jeg primært på hvor meget kød man spiser)
  • Sortering af affald
  • Flytransport
  • Overforbrug af vand, varme og el.

Disse ting kan dog være MEGET store omlægninger af hverdagen, og derfor kan disse simple råd være et rigtigt godt springbræt til at komme ind i nogle gode tankemønstre og vaner. Hvor man HUSKER miljøet – for hvis vi ikke gør, er vi her snart ikke mere.

Jeg håber jeg har gjort det lidt mere overskueligt for dig at føle du kan gøre en lille forskel – for en lille forskel er bedre end ingen!

Vi hjælper hinanden med at redde miljøet. Husk det er for vores børns og børnebørns fremtid!

Du er velkommen til at følge mig på instagram
Instagram did not return a 200.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra Tanketyven

Skriv et svar