Hej dejlige dig og tak fordi du er herinde hos mig og bruger din tid på at læse med!
Jeg har skrevet et indlæg med en kort introduktion om Enneagrammet, som du med fordel kan læse først, hvis du har lyst! Du kan læse den ved at trykke HER!
I dette oplæg kan du læse en lidt dybere beskrivelse af de 3 kropstyper.
Som altid skal du være hjertelig velkommen til at skrive, med tanker, spørgsmål og hvad du end måtte sidde med omkring Enneagrammet.
Billederne er taget af mig og er af 3 af de skønneste og mest kraftfulde kropstyper jeg har glæden af at kende og elske <3
ENJOY <3
Typerne 8,9 og 1 har alle det tilfælles at de bor i kroppen. Gør vi ikke alle det, tænker du måske?
Selvfølgelig bor vi alle i kroppen, men kropstyperne er der lidt ekstra. De er dybt forankret i deres mavefornemmelse og deres instinkter. De tager beslutninger fra maven og har en stor kropslig intelligens. De har på hver deres måde udfordringer med agression og undertrykkelse.
Det vigtigste for dem er kontrol over selvet, som de søger på hver deres individuelle måde. Det er vigtigt for kropstyper at have grænser mellem selvet og verden omkring dem.
Pilene på billedet under her indikerer, hvordan de arbejder med dem.
Type 8 håndterer agressionen og grænsesætningen ved at reagerer det ud i (og nogen gange mod) verden.
Type 1 håndterer agressionen og grænsesætningen ved at undertrykke den og vende den indad mod deres egen væren.
Type 9 håndterer agression og grænsesætning ved at benægte dens eksistens og beskytte deres indre fred.
Kropstyper er efter min mening utrolig lækre, varme, intense, stærke og sårbare mennesker, der virkelig kan rykke ved din verden og skabeplads du ikke anede du havde brug for.
T Y P E 8
Handlekraftig
Stærk
Dominerende
Kærlig
Type 8 har en grundlæggenede frygt om at blive kontrolleret af andre mennesker og situationer. Deres grunlæggende behov er at kunne bestemme over dem selv og sørge for, at de selv er trygge.
Hvis du sidder som type 8 og læser det næste jeg skriver vil du måske føle lidt modstand. Det er helt okay
Forestil dig en stor tank (sådan en man tager med i krig). Forestil dig så, at den peger direkte mod dig og lige om lidt skyder den alt hvad den har lige i hovedet på dig! Du tager en dyb indånding og forbereder dig på det værste. Pludselig bliver du ramt af noget meget blødt. Du kigger efter og ser, at det eneste den store farlige tank skyder med, er skumfiduser
Type 8 kan være meget grænseoverskridende. De kan være meget voldsomme og skubbe til andre mennesker, både mentalt og fysisk. Deres årsag er, at det de gemmer inde bagved facaden er så blødt, fint og følsomt, at de tror de bliver nødt til at forsvare det med alt de har, for ellers frygter de, at andre mennesker vil kontrollere eller udnytte dem. Når type 8 er i en god udvikling er de så utrolig kærlige. De er varme og rare. De handler kraftfuldt ud fra deres indre styrke og ikke deres frygt.
En god ting at huske på, hvis du har en 8’er i dit liv, enten som kollega eller en tæt relation er, at de bare gerne vil elskes igennem deres hårde ydre. Hvis du kæmper med dem, giver du dem endnu større årsag til at skrue bissen på. Prøv at mød dem med forståelse og kærlighed, se hvad der sker.
T Y P E 9
Beroligende
Stædig
Fredsskabende
Mæglende
Type 9 har en grunlæggende frygt for adskillelse. Adskillelse fra andre mennesker. Adskillelse fra universet. Deres grundlæggende behov er, at opretholde fred i deres eget sind og imellem mennesker omkring dem.
Paradoksalt nok, taget i betragtning af, at typens grundlæggende frygt er adskillelse, sker det tit for typen, at de adskiller sig fra dem selv. Dette gør de, da de ikke ønsker at hævde sig over andre mennesker, ved at være for bevidste/iscenesættende omkring dem selv. Dette kommer til udtryk ved, at de er EKSTREMT støttende overfor andre mennesker. Så meget at de selv forsvinder eller metaforisk set, smelter sammen med et andet individ. Fx forsvinder ind i et ægteskab eller andennær relation, som de kan hengive dem til.
Type 9 er en kropstype, men fordi vores krop engang imellem viser os ting, der kan skabe konflikter eller adskillelse, kan de have en tendens til at undertrykke deres naturlige instinkter og forbindelse til kroppen.
Når type 9 er i en god udvikling forstår de at deres tilstedeværelse i verden har værdi. At de gerne må fylde og “vise sig”. At det skaber værdi for verden og andre mennesker, når de lader deres lys skinne. De begynder at acceptere deres grundlæggende vrede (som alle kropstyperne har) og lade den leve i dem, som en god og kærlig ven. Igennem denne accept finder de, på den smukkeste vis, den ro som de søger og så inderligt gerne vil leve i.
Hvis du har en 9’er i dit liv og gerne vil have en god hjerte-til-hjerte snak, så prøv at tage dem med i skoven, eller til vandet. (Dette gælder sådan set for alle kropstyper) Når de kommer i kontakt med moder natur har de nemmere ved at mærke ind i deres medfødte instinkter og kerne.
T Y P E 1
Perfektionistisk
Skarp
Reformator
Korrekt
Type 1 har en grundlæggende frygt for at være et ondt menneske. Deres grundlæggende behov er derfor at være et godt menneske og det skal forståes som et menneske, der er gør det rigtige, har styr på sine ting og er har integritet.
Har du nogensinde mødt et menneske, der var så korrekt, at du fik lyst til at gå over og lægge avisen på hovedet af dem, hælde kaffen ud over dem eller kilde dem til de græd af grin? Så er det meget sandsynligt, at du har siddet overfor en type 1. De har en slem tendens til at være meget kontrolleret i alt, hvad de gør. Nogle sætter sågar munden “på plads”, når de er færdige med at tale!
Type 1 er udfordret på at være en kropstype. For vores krop er alt andet end hvad type 1 ser som perfekt. Den kan lugte, prutte, bøvse og gøre alt muligt andet “ukorrekt” OG så er det der de mærker deres vrede, hvilket er yderst udfordrende, for når de handler vreden ud, er de ikke de gode mennesker, det er så vigtigt for dem at være (dette er selvfølgelig kun deres egen overbevisning) Derfor kan de have en tendens til at undertrykke deres vrede og istedet sive dem ud mellem ribbenene, som små spydige bemærkninger.
Type 1 har en meget stærk retfærdighedssans og når de er højt i tilstand og i god udvikling, så kan de ændre verden! De lærer samtidig at verden ikke er sort og hvid. At de kan have det godt ved at lege rundt i nuancerne og slå håret lidt ud engang imellem. Hvis du har en type 1 i dit liv og du engang imellem føler dig dømt eller stemplet i en negativ retning, så husk på, at de dømmer dem selv 100 gange hårdere (mindst)! Find det sted i dig selv, hvor du kan se igennem deres dømmende forsvars ydre og giv dem et kram og lidt kærlighed <3
Theresa
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori