Fejr, hvad fejres kan!

Jeg blev inspireret af en samtale på Instagram, hvis man da kan kalde det det, som jeg havde med Regitze Bonde – én af de andre bloggere. Hun havde lavet en story omkring sin kommende fødselsdag.

Det viste sig, at hun højest sandsynligt skulle tilbringe den alene, men en af hendes veninder havde skrevet til hende, at hun ville invitere Regitze ud at spise, hvis hun ikke havde andre planer.

Det skrev vi lidt frem og tilbage om, fordi jeg synes at det var en rigtig god veninde hun havde. Én der lægger mærke til én og ved hvad der er vigtigt for én.

Jeg kom så til at tænke på mig selv, og skrev også til Regitze at jeg har tilbragt mange fødselsdage alene. Dels fordi jeg boede langt fra min familie, men primært fordi jeg egentlig ikke gik op i min fødselsdag. Ja, jeg blev et år ældre – og hvad så? Jeg havde selvfølgelig veninder, som jeg kunne invitere til fødselsdag, men det er faktisk aldrig faldet mig ind.

Jeg har selvfølgelig altid holdt fødselsdag for familien, når jeg i den nærmeste weekend tog turen til Lolland, for netop det. Men det føltes mere som en pligt og ikke så meget af lyst.

Jeg har måske i virkeligheden ikke haft følelsen af, at jeg var værd at fejre og det med at være i centrum brød jeg mig alligevel ikke om, så faktisk kunne det hele være lige meget. Det var selvfølgelig dejligt at få gaver, men jeg var altid lidt forlegen og jeg frygtede altid, at det var noget jeg ikke kunne lide – årh, hvis man skulle skuffe nogen. Det kunne jeg ikke lide.

Jeg har, efter jeg fik konstateret stress, gået hos en psykolog og talt meget om alle de ting der bekymrer mig. Min psykolog fik meget hurtigt færden af, at jeg gik rundt med en idé om at jeg skulle ”holdes hemmelig”. Ingen måtte vide noget om mig. Jeg har altid været meget privat og forsøgt, at holde mig selv uden for centrum.

Men efter alt jeg har været igennem de sidste 2 år, så har min holdning ændret sig en del. Jeg øver mig stadig på at være okay med, at være i centrum. Men jeg insisterer nu på, at der skal ske et eller andet på min fødselsdag. Om vi så bare gør lidt ekstra ud af maden herhjemme, tager en tur i biografen eller får en buket blomster, så skal der dæleme ske en form for fejring.

Som jeg skrev til Regitze: ”Vi skal sgu da fejre, hvad fejres kan” og helt ærligt, så er jeg sgu da også værd at fejre. Om ikke andet, så kan jeg da fejre mig selv – jeg er da ret god til at købe gaver til mig selv! 😀

Ej, men hånden på hjertet, så kan det da godt være at man som voksen kan synes det er lidt spild af krudt, at fejre sin egen fødselsdag. Men altså, hallo! Vi fejrer jo ikke bare fødselsdagen, vi fejrer jo personen. En person som vi elsker og holder af – hvorfor skulle man ikke?

Jeg er personligt blevet noget mere positivt stemt over for fødselsdage – det er sgu da hyggeligt at være sammen om. Faktisk synes jeg bare, at vi skal fejre noget mere, så derfor synes jeg også vi skal fejre vores årsdag. Det kan nogen synes er fjollet, men jeg elsker at fejre vores kærlighed og hinanden.

Nu skal jeg spise morgenmad sammen med Regitze på hendes fødselsdag og det er jeg sikker på bliver rigtig hyggeligt – selvom jeg ikke har kendt hende så længe, så vil jeg da gerne være med til at fejre hende!

Jeg ved at hun også har lavet et lille indlæg omkring sin fødselsdag, så hop da over og læs med.

Det blev ikke det længste indlæg fra mig, men en kærlig reminder til jer om, at hylde de folk i har kær – måske særligt på deres fødselsdage <3

 

Hvilke mærkedage fejrer i selv, hvis i overhovedet gør? 🙂

 

Knus Carina

Like & Share

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Jeg har det nok lidt som du har haft det – for mig er det ikke så vigtigt. Mærkedage betyder ikke så meget for mig. Og jeg fejrer dem af pligt.
    Jeg vil hellere bruge pengene på andre ting og være sammen med folk uden at det decideret er noget vi skal fejre.

  2. Kære Carina,
    Efter min mening skal livet helst være en stor fest, er dog klar over at det hele ikke altid kan være “Happy Go Lucky”, men hvis vi bare gør os umage og husker på at gøre det vi lyster, ønsker og får muligheden for – inkl. at blive fejret når vi endnu engang får lov til at blive et år ældte – så tror jeg på, at livet bliver sjovest 😍

    Din overskrift til indlægget siger det hele og HURRA for dig og din udvikling ❤ Du kommer ikke til at fortryde det‼ Tænk at være så privilligeret at kunne inviterer dejlige mennesker til fødselsdag, og at de rent faktisk prioritere at bruge tid på at komme og fejre dig, og så har de oveni købet også brugt tid på at købe en gave med 😍 What’s not to like… ⁉️

    Sidste år på min fødselsdag skrev jeg et indlæg som hedder “Derfor værdsætter jeg hver eneste dag” (har last link I bunden) – som netop handler om hvorfor jeg synes det er vigtig at fejre og lade sig fejre – Livet har jo en udløbsdato, vi kender den bare ikke, men jeg fik en smagsprøve da jeg pludselig faldt om…

    Derfor vil jeg glæde mig til at fejre min fødselsdag, og sole mig i at blive fejret, når jeg forhåbentlig er så privilligeret, at fylde endnu et år igen til oktober 😍

    Så fejr ALT hvad du kan komme til at fejre ❤ inkl. dig selv, af dig selv og af andre ‼ Gør livet til en fest ❤ DIN FEST ‼

    Længe Levet Livet
    Kærlig hilsen
    Bettina

    https://www.kvinderudenfilter.dk/bettina-biel/derfor-vaerdsaetter-jeg-hver-eneste-dag/

Skriv et svar

Luk Menuen