Flirte eksperimentet – part 3

Her er opdateringen på hvordan det går med mit kærlighedsliv siden jeg har fået tinder. Ikke for at spoile alt det sjove, men det går sku meget godt!

Til at starte med var jeg meget kritisk overfor tinder, for jeg har haft det i Danmark før og der var alle fyrene super kedelige. Jeg startede ud med bare at swipe lidt og skrive løst med forskellige fyre.

Efter nogle dage var der 4-5 fyre jeg synes ganske godt om og jeg endte med at gå på date med 4 af dem.

Den første date var en fransk charmør, som efter en drink i byen, inviterede mig med ham hjem og så gik der ikke mange sekunder før vi lå og snavede hahaha. Nå, men det var nu dejligt med lidt uforpligtende sex, da det var ved at være et godt stykke tid siden jeg havde fået noget af den skuffe.

Jeg har set ham en gang siden, men mest bare fordi det der sex egentlig var meget godt. Nu her er han lagt lidt på hylden (Hvis jeg bliver alt for trængende, har jeg stadig hans telefonnummer).

Anden date jeg var på var en rigtig sød fyr, som har boet her i 10 år, men oprindeligt kommer fra Tadsjikistan. Han er ikke den bedste til engelsk, så nogle gange går vores samtaler meget langsomt. Til sit forsvar er det hans 4 sprog, da han både snakker flydende persisk, russisk og fransk.

Er jeg den eneste der synes det er lidt sexet med alle de sprog?

Så er der en sød fransk fyr jeg har været på en enkelt kaffe-date med, men hans evner indenfor engelsk var simpelthen så begrænsede, at samtalen nærmest kun var ensidig og mine andre valgmuligheder har trukket lidt mere.

Den sidste fyr jeg har mødt er en amerikansk fyr, som jo snakker skide godt engelsk, så vores samtaler er super interessante. Det dejlige er, at samtalen ikke hele tiden stopper op, fordi man lige skal forklare med mere simple ord. Desuden er han super lækker og virker virkelig sød.

Så her ca. 3 uger efter jeg er kommet på tinder, ser jeg stadig tadsjikistaneren og amerikaneren. Jeg er ikke klar til at dedikere mig til én af dem endnu, så jeg nyder bare at få lidt ekstra opmærksomhed.

Tadsjikistaneren er meget sød og romantisk, han inviterede mig i sidste uge på picnic og har allerede planlagt at vi skal besøge Lyon sammen. Jeg har en date senere i dag med ham, så der håber at få lidt sex-action – også for liiiiige at teste hans evner af – hahahaha.

Han opfører sig lidt som om vi allerede er kærester og sådan noget er jeg ikke så god til, så tror jeg bliver nødt til at få ham til at gå lidt langsommere frem.

Jeg er virkelig glad for at mit kærlighedsliv for en gangs skyld blomstre, om det så kommer til at føre til noget seriøst eller ej, det må tiden vise. Jeg tager jo hjem til lille Danmark igen om små 4 måneder, så det er ikke sikkert at der er noget der hænger ved.

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra Tanketyven

Skriv et svar