Familieferie er bare ikke min yndlingsbeskæftigelse

Jeg er lidt inaktiv for tiden, fordi jeg lige nu er på familieferie til USA med mine forældre og mine 2 søstre. Det er faktisk også familieferie jeg gerne vil snakke lidt om i dag – for hvorfor er det familieferie altid skal være så skide besværligt?

Jeg har rejst meget, og er virkelig begyndt at indse at ferier sagtens kan være fede og hyggelige. Bare ikke når det er med min familie. Det ender altid i drama. Hvor der er én der skal gi’ sig og det hele skal være retfærdigt, eller man skælder ud på hinanden, eller så kører en person dårligt bil og hvem skal egentlig ta’ det sæde i midten på en 5-timers-tur, hvor man allerede får krampe i røven efter 1,5 time? Alt sådan noget lort der bare gør at jeg har brug for en ferie fra min ferie.

Jeg har nu været sammen med min familie i USA i 2 uger i streg. 24 timer i døgnet. Ingen privatliv, udover når man lige lister sig ud på toilettet og tillader sig at låse døren. Det er selvfølgelig kun lige indtil min far griber i døren og råbende beder én om at låse op, og hvorfor har man egentlig låst døren? Vi har sku da ingen hemmeligheder for hinanden, vel?

Jeg glæder mig bare til at komme hjem.

Der er nogle super vilde ting at se herovre, og vi har været på nogle ret fantastiske ture – men der er altid liiiige én der skal brokke sig.

Top 5 over vildeste ting, der næsten blev/er blevet ødelagt af at nogen skulle brokke sig.

1.  Helikopter tur hvor min yngste søster sad dårligt, fordi der skulle være ligevægt. Hun beklagede sig sygt meget under hele turen og på vej hjem.
2.  Gambling i Las Vegas hvor min ældste lillesøster blev ved at nævne at det var spild af penge, og hvor vi sagde nej til øl, fordi vi troede det kostede en formue, men det var gratis, hvor hun efterfølgende blev med at kæfte op om ”hvorfor fanden vi ikke sagde ja?!”.
3.  Sidste dag i Las Vegas, hvor min yngste lillesøster ikke gad og med ud om aftenen, og min mor ikke kunne lade vær’ med at nævne hvert 5 minut hvor synd det var for hende at hun gik glip af det.
4.  Hver gang min mor forslår at min søster på 21 og jeg går ud og drikker drinks, men min søster er blevet mega helse og nærig, så hun gider ikke med hvis hun selv skal betale. Desuden feder det jo sikkert også.
5.  At mine forældre betaler for hele gildet og der ingen der siger tak. (Jeg har fortalt dem hvor taknemmelig jeg er, men kan godt mærke er de bliver lidt provokeret overfor de andre).

Jeg forstår bare ikke hvorfor alle hele tiden skal være efter hinanden, og være mega selviske. Jeg gider godt og gi’ mig og være sød og gavmild overfor personer der er det overfor mig. Men når der er ingen der er det overfor mig, så bliver jeg også til sådan en sur og indebrændt person, og bliver fucking stædig og træls at være i nærheden af. Jeg savner bare at kunne være mig selv, og beslutte hvad jeg gerne vil spendere min tid på, i stedet for at skulle være det sure røvhuld, der ikke gider ligge på en strand og blive solbrændt i 4 timer (ginger you know).

Jeg har stadig en uge tilbage af det her helvede og engang imellem går det godt – og andre gange går det knapt så godt, som når man fx skal diskutere hvis tur det er til sove på den dårlige fold-ud-liggesofa. Jeg glæder mig til at komme hjem til min lejlighed, min seng og mine regler (Når min søster lige flyttet ud selvfølgelig – for der har hun jo boet BILLIGT mens jeg har boet i Frankrig).

Nå, nu må jeg tilbage til min ”ferie”. Vi snakkes på den anden side.