Hvad nu?

ja så står jeg ved en skille vej igen, igen. Synes mit liv har det med at forandre sig konstant. Så blev jeg skilt for anden gang, denne gang efter 10 ret turbulente år. Jeg var godt klar over at det var dødt, at kærligheden var væk, og respekten var ikke eksisterende.

Det var hårdt, men ikke fordi det var slut, det var måden det skete på. ca 2 uger efter jeg var flyttet, var hun flyttet ind. i princippet ligegyldigt, hvis det ikke var fordi det var en fælles bekendt. for ven vil jeg ikke kalde hende. Problemet var at jeg selv fandt ud af det. der var ikke nok respekt, eller nosser til at fortælle mig det. Men sådan ligger landet, sådan som det lå, det må selv en flagstang da forstå.

Jeg indså ret hurtigt, at det var en gave, jeg fik min frihed tilbage. Nu kunne jeg endelig være den jeg er helt indeni igen. Uden at skulle tilpasses i en box. Uden at skulle mindes på. hvad andre mener og tænker. Og den frihed, betyder meget mere end. hvem der gjorde hvad mod hvem.

Man skal ikke se tilbage, for det er ikke den vej man skal gå. Og jeg smiler, danser og synger. før gemte jeg , mig bag serier. Nu ser jeg slet ikke tv.Jeg lever igen. Jeg ser solen og jeg ser de mennesker der er omkring mig.

Hvad livet og kærligheden, så har at tilbyde mig, er jeg klar til. Sommeren er på trapperne, og det er jeg også. Så jeg er taknemmelig for hvor jeg er landet lige nu .