Kvinden bag ordene og bloggens titel

Yes! Så er mit første indlæg i luften og det kommer til at handle om hvem jeg er – mest logisk hvis du spørger mig. Så først og fremmest, velkommen til.

Som du nok har lagt mærke til, er mit navn Camilla. Jeg er 26 år gammel og arbejder som pædagog i en børnehave i Nakskov – hvor jeg også bor. Lige pt. er jeg single og grunden dertil kommer du til at høre mere om i et andet indlæg 🙂

Jeg har i mange år haft ønsket om at kunne dele mine tanker med andre men ofte har livet dog taget mig et nyt sted hen hvor tiden ikke har været moden, men det er den nu.

Jeg er opvokset i en lille typisk stationsby hvor alle kendte alle. Dengang jeg var barn havde byen bl.a. 2 supermarkeder, en bager, en cykelforhandler, en kiosk, en sportshal, en fodboldklub og skole til og med 6. klassetrin. Meget af det er fortid den dag i dag.

Min barndom har på mange måder været fantastisk. Jeg er enebarn og var så heldig at have 2 kærlige forældre der gjorde hvad der stod i deres magt for forme og opdrage mig til at blive det menneske jeg er den dag i dag. Men… min far havde et problem med alkohol. Jeg har ikke tal på de mange gange jeg er kommet hjem fra skole og set at der stod ølflasker gemt i gangen eller inde i køkkenskabene. Jeg har set min mor græde stille ude i haven over at far nu igen var faldet i søvn på sofaen uden at have vasket op, slået græs, gået ud med skraldet eller en af de andre huslige pligter som de havde aftalt at min far skulle ordne fordi han gik hjemme og det var min mor der forsørgede vores lille familie.

Ofte påtog jeg mig rollen som voksen når far var faldet i søvn. Jeg har minder om at stå og vaske op mens jeg febrilsk kiggede på klokken for at være sikker på at nå det inden min mor kom hjem – for så skældte hun måske mindre ud…

Nu kan det godt lyde som om jeg ikke kunne lide mine forældre – det passer ikke. Jeg elsker dem begge meget højt. De har givet mig livet som er en af de største gaver der kan gives. Jeg var deres ønskebarn, de kæmpede 10 år på at få børn og da de endelig fik mig, var min mors krop blevet så ”gammel” at hun ikke kunne bære endnu et barn.

Jeg har tit tænkt på hvordan det måtte være at have en søster eller bror, men for mig er det en meget abstrakt tanke da jeg jo aldrig prøvede det.

Min far døde pludseligt i 2008 – hvad han døde af ved jeg ikke, men det kommer jeg ind på en anden gang. Efter min fars død fyldte tanken om mine manglende søskende endnu mere. Jeg indså at jeg står helt alene når min mor engang dør. Jeg har ingen, der har samme relation til hende som mig, at snakke med om hendes bisættelse og hvad der skal gemmes af hendes efterladenskaber. Det er helt alene min beslutning og hvis jeg skal være helt ærlig, så skræmmer mig.

Hvorfor hedder din blog ”Absolut Camilla” tænker du sikkert. Nu skal du høre.

I min fritid er jeg fotomodel (det er langt mindre glamourøst end det lyder) og det er faktisk et ”kunstnernavn” som min faste fotograf fandt på til mig ude af det blå fordi jeg lavede en posering som han rigtig godt kunne lide.

Grunden til at jeg kastede mig ud i at blive fotomodel, kan du også læse om i et af mine kommende indlæg – ja, der kommer mange teasere fra mig 😉

Det var alt fra mig for nu – vi skrives ved snart igen.