Mit super åbenlyse crush

kl.01.12

Hvorfor er det altid at min tankestrøm virkelig sætter fut i fejemøget efter jeg burde være gået i seng. 

kl.01.13

Fik en besked her til aften fra mit hemmelige (læs: super åbenlyse) crush Matt.

“er u stadig i byen?“

Så åbenlyst at han er fuld, og så klart at jeg falder liiiige i fælden.

Mig: “Jeg troede ikke vi skulle ses?”

Ham: “jamen ville bare høre om du var i byen, sidder og drikker øl med en kammerat. så det kunne være hyggeligt at mødes “

Mig: “Jeg er lige kommet hjem, men du må gerne komme herover og sige hej. Du kan være heldig at fange mig inden jeg går i seng “

Amen, hvad fanden har du gang i? Inviterer du ham over til dig kl. midnat? Og så på en mandag. Obvious bootycall…

Til mit forsvar er der et eller andet fra mine teenage år der gør, at jeg stadig falder pladask for de der “skaterbois”. 

Ham her er én af den slags, en rigtig lækker én af den slags. Og det var sku da ham der skrev til mig!

Samtalen fortsatte med at han prøvede at lokke mig hen til ham, og jeg prøvede at lokke ham hen til mig – den klassiske “hvem gi’r sig” samtale – og endte brat med at han ikke svarede tilbage på min ellers, hvis jeg selv skal sige det, søde invitation.

kl.01.47

Jeg ville nogle gange ønske at det var nemmere for mig at stå op for mig selv, og ikke være så bange for at fyren bliver skræmt væk.

Hvis han bliver skræmt væk, er han jo alligevel den forkerte fyr.

Men hvad nu hvis der ikke er nogle rigtige fyre så?

Så er der jo ikke nogle fyre tilbage.

Min matematiske hjerne forudser:
Hvis alle fyre = Forkerte fyre.

Så er rigtige fyre for mig = zero, none, ingen overhovedet.

Dette kommer højest sandsynlig til at resultere i en meget ensom rødhåret pige.

Jeg kan ikke vinde.

kl.01.54

Nu sidder jeg så her og kan stadig ikke tænke på andet end Matt. Så det er jo skønt. 

xoxo