5 anbefalinger du ikke må gå glip af #2

Hvis du er i tvivl om hvad det er, jeg i det hele taget har gang i med de her anbefalinger – så læs argumentationen og mine første 5 anbefalinger her.

Ellers vil jeg i ro og mag fortsætte med denne uges 5 anbefalinger.

1.       Louise og Mikkels rørende historier om voldtægt. Link her til begge videoer

Jeg tror altid historier om voldtægt rør mig dybt, fordi jeg ved, at én af mine bedste veninder har stået i samme situation. Det gør så ondt, helt ned i min mave, at høre om. Derfor synes jeg I skal se klippene af Mikkel og Louise, for det er så vigtigt at de her historier ikke bliver tysset hen. De skal snakkes om og deles! Forhåbentlig kan vi få fjernet det tabu om, at offeret selv skulle have en del af skylden i sin voldtægt – for det er ALDRIG tilfældet.

2.       Facebookside med sjove “facts”. Link her

Nu til noget sjovt! Jeg er helt chokeret over, at jeg ikke har fundet den her facebookside noget før! Den har de sjoveste ”true facts” – som jo ikke rigtigt er facts, men så alligevel. Der kommer nærmest nye ud hver dag, så der altid en ny når man lige kigger derind. Jeg har gennemlæst dem alle sammen og grint lidt for mig selv over hver og én. Haha. Der er også en engelsk version af den her side, men de danske er bare nemmere at relatere til. Her er én af mine ynglings, som jeg fuldt ud kan relatere til…

3.       Musikvideo om Danmark og det der gør os danske.

Hende her, Nikoline, kan jeg godt li. Hun har lavet en sang om danskhed, som minder mig lidt om Natasja, da hun lavede ”Gi mig Danmark tilbage” – som jo også kom frem i en tid, hvor det føltes som om der var lidt for meget had, alle steder. Jeg synes ikke musikken kan leve op til videoen, men som helhed kan den et eller andet. Jeg elsker specielt der hvor hun ligger i et badekar, og vasker sig med en flæskesteg. Det er så absurd, at det er fedt!

4.       Manden bag danske tegnefilmstemmer. Link her

Denne video kommer fra DR, og handler om den danske tegnefilmskuespiller Lars. Hold kæft hvor er han cute! Den her video gav mig bare fuld nostalgisk følelse. Det er alle de film og stemmer jeg er vokset op med. Specielt grislings stemme ramte mig, fordi jeg som 10-årig virkelig var peterplys-superfan. Synes bare det er en kort og god lille video, som lige får strejfet tårekanalen.

5.       Til alle Game of thrones fans.

Jeg sidder klar hver mandag, kampsvedende, for at se Game of thrones – Gør I også det? Hvis ja, så er den her video noget for jer! Den er virkelig fin, fordi den ikke bliver for meget. Den er meget nostalgisk og fokuserer primært på hovedkarakterenes tanker omkring forløbet med serien. Jeg synes der er mange fan-klips, og åndsvage interviews derude – men den her er virkelig fin og kort! Helt klart anbefalelsesværdig!

Nå det var alt for denne uge. Meget med nostalgi – men det er jo også lidt dejligt en gang imellem at kigge tilbage. Hvis I har nogle anbefalinger til mig, må I MEGET gerne linke dem i kommentarfeltet!

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra Tanketyven

Følg @Tanketyven på instagram.


Warning: array_slice() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/kvinderudenfilter.dk/public_html/wp-content/plugins/elements-plus/elements/ep-instagram.php on line 153

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/kvinderudenfilter.dk/public_html/wp-content/plugins/elements-plus/elements/ep-instagram.php on line 157

Skriv et svar

Luk Menuen