Jeg har I bund og grund et rigtig godt liv. Jeg har en dejlig familie, børn og børnebørn og en god mand (men vi kan godt tage vores “ture” og blive sure, gale og arrige på hinanden) – men det går ret hurtigt over og alt forsætter i fred og ro (vi er begge to vægte, så det… 😉 )
Materielt mangler jeg heller ikke noget. Jeg har også et godt job, så jeg har virkelig meget at være taknemmelig for, og det er jeg også.
MEN nu nærmer jeg mig snart de 60, og det synes jeg ikke om.
Som alle andre føler jeg mig ung inden i, men ak hvad hjælper det når ungdommen har forladt ens krop?
Jeg ved godt, at sådan er livet, men jeg er alligevel ked af det! Ja faktisk er jeg i sorg over at have mistet “Mit unge jeg”.
Slidgigt, træthed, slap hud, grå hår, rynker, for ca. et år siden forsvandt min sexlyst fuldstændig , det var også en stor sorg.
Jeg ægrer mig over, at jeg ikke turde nyde sex mere da jeg kunne!!
Nå men det var lige det jeg havde på hjerte. Jeg må vel bare lære den “nye ældre kvinde” at kende og lære at elske hende også
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Alle omkring mig finder kærligheden – hvorfor kan jeg ikke?
Hej, Jeg har været single i 6+ år og har rigtig svært ved at finde mig en ny
Jeg føler at vores familier afviser os, og værre endnu, vores børn
Jeg savner at mine børn har andre voksne i deres liv, og ja også at jeg selv har
Er mit parforhold giftigt?
Min kæreste og jeg har været sammen 2,5 år og har hver især meget med i bagagen!Han er
Dette indlæg har 1 kommentar
Tak for dit indlæg og stof til eftertanke. Jeg er ti år yngre end dig, og tænker også man forbliver ung i sit sind, men det ER altså træls at nå dertil, hvor kroppen begynder at forfalde, og man skal gøre en større indsats for at holde det hele kørende.
Forsøg dig evt. med tankens kraft, hvis der er noget, du ønsker dig anderledes. Den kan så meget, jeg har skrevet lidt om det i et indlæg på min blog, hvis det kunne have din interessse. Mvh. Hanne