Hvordan kommer man fra stormende forelskelse, kirkeklokker, ønskebørn og barnedåbe m.m.
– derhen, hvor man hellere vil være et andet sted end sammen med ham man deler matrikel med?
- Hvordan tages beslutningen?
- Hvornår er det rette tidspunkt? Og kommer det rette tidspunkt nogensinde?
- Hvordan får man formidlet det til 3 børn?
- Hvordan finder man sig selv igen?
- Hvilke råd ville være rare at have fået FØR man stillede sig på skafottet og måtte drage egne dyre erfaringer? En slags skilsmisse ”how to”.
- Do’s and dont’s – og ikke mindst, det marathon-lange hækkeløb man skal gennemføre før det praktiske i ens nye liv som fraskilt er (nogenlunde) på plads.
Det er hvad jeg vil forsøge at belyse med min historie.
Jeg er sikker på at MANGE bliver i et usundt eller ligegyldigt ægteskab eller parforhold fordi de ikke orker at tage udfordringen op og starte forfra.
Og JA! det er virkelig sygt hårdt – men for mig har det været det hele værd.
Jeg har fundet mig selv igen efter 18 år, hus, 3 børn, job osv – hamsterhjulet, som ikke gjorde noget godt for mig mens alle andre omkring mig blev tilgodeset. Jeg var sidste-prioritet i mit liv!
Nu er jeg 2. prioritet – næst efter mine (relativt små) børn.
// Joan
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Ms Stamina
Andre indlæg i denne kategori
Jeg tabte mere end mig selv.
Dette blog opslag er mit første nogensinde og emnet gør ondt. Jeg vil begynde min historie i Marts
Når man ikke bliver inviteret…
Jeg er en del af et fællesskab, hvor der i dag er inviteret til en fødselsdag. Jeg er
Vil du lære mig lidt bedre at kende?
Der er jo mange ting, der gør en person til den de er. Både op- og nedture, singlelivet