Baby og en rutsjebanetur der desværre ikke ender lykkeligt

Det her indlæg er møg hårdt for mig at skrive og tårerne triller ned af mine kinder imens jeg skriver det…

Jeg skriver det fordi jeg gerne vil tale højt om det at mistet en baby/graviditet og fordi jeg føler folk ser det som et tabu. I min verden er det ikke et tabu men en kæmpe sorg.

Det hele starter perfekt!

Jeg er “tanket op” med den medicin der skal stabilisere mit immunforsvar og vi går igang med insemination.

Første forsøg og vupti så er jeg gravid. (vores problem er ikke at opnå en graviditet men at “fastholde den” og med insemination optimerede vi lige chancerne endnu mere da vi her er sikre på det er et fuldt modnet æg der bliver befrugtet med de bedste sædceller)

Alt ser perfekt ud og mine HCG tal (HCG er det hormon kvinden producere når hun er gravid) er mega flotte og stiger meget mere end de skal hvilke kun er positivt da det viser at det er en sund graviditet der udvikler sig fuldstændig som den skal.

Vi kommer til første scanning i 5.-6. uge og ser ikke bare én lille “spunk” men hele to!!

Jeg er altså gravid med tvillinger <3 <3

Vi vidste muligheden var der da jeg havde modnet to æg men vi havde slet ikke tænkt tanken at de begge kunne blive befrugtet på samme tid. Tror vi mest bare tænkte at så er der dobbelt chance for det lykkes os at blive gravide i første forsøg.

Vi ved, desværre af erfaring, at alt i en graviditet og især med scanninger er et her og nu billede af hvordan tingene ser ud og vi ved også at det ofte sker i sådanne tilfælde at den ene “spunk” kan risikere at gå til, men alligevel begyndte snakken at falde på tvillinger og hvordan vi lige klarede den udfordring.

Vi var ikke et sekund i tvivl om at det ville blive sygt hårdt med tvillinger når vi også har Magne der kræver, plus pigerne, men vi var slet ikke i tvivl om at selvfølgelig ville vi også klare den udfording.

Overvej lige at vi var så heldige at være blevet beriget med hele to mirakler på én gang, vi følte os virkelig heldige.

Næste scanning vendte dog rundt på det hele da den ene “spunk” desværre var gået til…

Pludselig bliver jeg ramt af en kæmpe angst!!!

Det er ingen hemmelighed at jeg er ubeskrivelig angst hver gang jeg står med en positiv graviditetstest men det forstår de fleste af jer sikkert godt da min forhistorie med 9 tab helt klart sætter sine spor i kroppen og på ens psyke.

Den levende “spunk” vi ser er heldigvis vokset perfekt og ser mega fin ud så fertilitetslægen beroliger mig og siger at det desværre sker i mange tilfælde men at det absolut ingen betydning har for den der er i live. (de var tveægget og havde derfor ingen forbindelse til hinanden)

De næste mange scanninger og tjek går præcis efter bogen og “spunken” som udvikler sig mere og mere og begynder at ligne en baby, har det perfekt <3

Jeg bliver løbende “tanket op” med medicin på Rigshospitalets afdeling for Gentagende Aborter og de holder også øje med babys udvikling via scanninger fra gang til gang.

ALT ser perfekt ud hver eneste gang!

Da jeg endelig efter nogle meget laaange uger når til uge 12 og nakkefoldsscanning, som igen viser en perfekt lille baby, begynder vi for alvor virkelig at tro på at NU lykkes det endelig for så langt er vi ikke komme siden jeg var gravid med vores søn Magne. (alle andre tab har været inden uge 11) Vi melder graviditeten ud offentlig for nu begyndte vores vilde rejse for alvor. Maven vokser, jeg kan begynde at mærke bitte små puf fra vores baby inde i maven og rejsen mod termin hvor vi skulle have vores lille mirakel i armene var så meget skudt i gang.

Pludselig en dag begynder jeg at bløde…

Jeg har ingen smerter men bliver selvfølgelig tjekket med det samme på fødegangen.

En scanning viser at baby har det perfekt og der er absolut ikke dråben af blod som skulle stamme fra baby så de konkludere at det nok er mine slimhinder eller min livmoderhals der er ultra sart lige nu hvor alt for alvor vokser og begynder at fylde.

Jeg bløder on and off de næste par uger og hver gang bliver jeg tjekket samt scannet og hver gang får jeg samme svar; baby har det perfekt, blodet kommer ikke fra baby.

Selvom blod ikke er noget som man forbinder med en graviditet har jeg desværre oplevet det i alle mine graviditeter, også dengang jeg ventede mig med Magne, og vi er åbenbart bare nogen kvinder der desværre bløder når vi er gravide.

Min angst for at miste var der naturligvis for frygten for at miste rammer mig selvfølgelig så snart jeg ser blod når jeg er gravid men alle scanninger viste at baby havde det perfekt så jeg begyndte mere og mere at tro på lægerne havde ret og at blodet ingen betydning havde.

Det skulle vise sig at det blev et af mit livs værste mareridt.

Jeg vågner en nat med tissetrang, jeg går på toilettet og her bløder jeg ikke bare. Det VÆLTER ud med blod!!! Jeg kalder på Jan og afsted går det til fødegangen.

Jeg bliver undersøgt og igen ser vi en perfekt lille baby i live med masser af bevægelse og ingen blod fra livmoderen, altså blodet kommer ikke fra baby.

Mængden på blodet gør dog at de indlægger mig med det samme så de kan holde øje med mig og holde øje med hvor meget blod jeg mister.

Ærligt så var jeg mega bange men jeg troede faktisk at det her “bare” var en voldsom blødning der lige skulle under kontrol og så skulle vi hjem igen og jeg skulle “bage”videre på vores lille baby.

Men lige pludselig, som et lyn fra en klar himmel, får jeg veer. Ikke små veer men voldsomme veer og i løbet af ingen tid er de så voldsomme at vi godt kan regne ud at det her ikke er godt og ganske rigtigt…

Jeg føder vores lille fine og helt perfekte baby.

Det var en sygt hård oplevelse og rent psykisk kunne vi nærmest umuligt nå at følge med fordi det hele gik så vanvittig hurtigt fra vi kom ind på fødegangen til jeg pludselig havde født.

Vi er knuste og i sorg over at have mistet vores baby.

Nogen mener det er en abort men for os var det en fødsel af en lille baby for det er en hel lille baby når man er 15 uger henne, den lille baby mangler blot at udvikle sig og vokse sig stor og stærk til at komme ud til verden, men desværre nåede vores baby ikke så langt.

Der er fuld gang i undersøgelserne af både mig og baby og forhåbentlig kan det give os nogle svar så vi ikke skal igennem sådan en traumatisk oplevelse igen.

Når vi er klar igen psykisk og når der er lagt en plan for vores næste forsøg så går vi igang igen for vores ønske om endnu et mirakel er stadig helt enormt stort så vi håber og tror på at næste gang MÅ være vores tur til at gå igennem en graviditet uden komplikationer og i sidste ende at få vores lille mirakel ud levende i vores arme.

Vi giver IKKE op så længe lægerne siger det kan lykkes og så længe vi selv tror på det kan lykkes <3

Tak fordi du læste med.

XOXO Linda

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Linda Eskehøj

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 12 kommentarer

  1. Avatar

    Sødeste Linda
    For Søren da vi kvinder skal lide , det er simpelthen ikke ok , hvor jeg dog føler med jer ❤️
    Jeg kan mærke du er en mega stærk pige i skal nok komme igennem det med held og jeg kan godt forstå du er usikker , det ville jeg også være😔
    Jeg håber næste gang at i når hele vejen og får en lille dejlig baby 🙏🏻
    Jeg beder til Gud for jer
    De kærligste kram får du med på din vej ❤️
    Mette Moff

    1. Avatar

      Kære Mette ❤️
      Tusind tak for din besked.
      Det er på ingen måde okay at jeg eller andre skal opleve den smerte.
      Jeg kæmper og giver ikke op så længe troen og håbet er der ❤️
      Kram til dig.
      Kh. Linda

  2. Avatar

    Ønsker dig/jer ❤️virkelig alt det bedste og det lykkes for jer med jeres største drøm at få en baby🙏🏻❤️
    Gør mig virkelig ondt at du har miste jeres baby og det er så urimeligt for jer.😢
    Ønsker dig alt det bedste ❤️

    1. Avatar

      Kære Marlene.
      Tusind tak for din besked og dine søde ord, de varmer helt vildt ❤️
      Jeg håber virkelig også det lykkes for os 🙏🏻❤️
      Igen tak for du skrev.
      Kram til dig ❤️
      Kh. Linda

  3. Avatar

    Det gør mig ondt at du/I skulle opleve dette. Jeg mistede selv vores datter for 10 år siden (uge 30) og det at føde sit døde barn er en smerte ingen er tjent med. Men… Hold nu op hvor er du sej! 9 tab og du giver ikke op. Det synes jeg er virkeligt sejt, for jeg ved at hvert af de tab har været tab af drømme og håb. Og så er det da muligt at andre siger det ‘bare’ er et foster, men de ved (heldigvis) ikke hvad de snakker om. Det er kun jer, der ved hvad I har mistet.
    Stort kram til dig/jer. Jeg glæder mig til at høre at I har fået en lille, levende, sund og skrigende baby snart. ♥️

    1. Avatar

      Kære Stine.
      Tusind tak for din besked 🙏🏻❤️
      Det gør mig så ondt at høre du har mistet din datter.
      Det er den værste smerte og ingen burde opleve den!
      Jeg giver dig fuldstændig ret, de er nemlig uvidende og aner ikke hvordan det føles for os ❤️
      Føler mig ikke så super sej men jeg giver ikke op og håber jeg snart kan skrive om en vellykket graviditet og et sund og raskt barn 🙏🏻❤️
      God weekend.
      Kh. Linda

  4. Avatar

    Jeg vil aldrig kunne forstå den kamp og de følelser I står med. Det må være så hård, men Gud hvor er jeg stolt af dig uden at kende dig. Det er så stærkt af dig og din familie. Jeg er heldig at have 3 utrolige dejlige sønner. Men som så mange andre så har jeg også været ramt af ufrivillige aborter. For mig har det bare aldrig været et tabu og jeg fortælle gerne om mine 5 graviditeter med 3 vellykkede graviditeter.

    1. Avatar

      Tusind tak for dine ord, de varmer <3
      Det bør virkelig heller ikke være et tabu og derfor jeg snakker højt om alle mine tab for ingen skal føle sig alene eller "forkert".
      Tusind tak for din besked og hvor er jeg glad for at læse du har tre dejlige sønner <3
      Rigtig god dag til dig.
      Kh.Linda

  5. Avatar

    Hvor er det dog uretfærdigt. Jeg sidder og fælder en tåre mens jeg læser dit indlæg. Jeg er selv lige startet hos HAB efter 4 aborter efter vores datter. Håber virkelig det lykkes for jer

    1. Avatar

      Hej Louise.
      Tak for din besked <3
      Jeg er ked af at læse du også har oplevet alt for mange tab.
      Jeg krydser for os begge og at HAB får hjulpet os til at få vores drøm opfyldt om endnu et barn <3
      Rigtig god dag.
      Kh. Linda

  6. Avatar

    Ej hvor jeg begyndte at stor tude da jeg læste dit indlæg.
    Håber det bedste for jer. 💜

    1. Avatar

      Hej Johanne.
      Tak for din besked <3
      Det er også et lidt barsk indlæg men desværre virkeligheden for mig..
      Tusind tak, jeg håber heldet er menos næste gang <3
      God dag.
      Kh. Linda

Skriv et svar

Luk Menuen