Bryd tabuet #3

Det er længe siden i har hørt fra mig men nu er jeg her…

Flere af jer har skrevet privat til mig at i er glade for jeg tør bryde tabuer og det er én ting som jeg gerne vil love jer, det stopper jeg ikke med for det betyder meget for mig at få belyst både de gode ting men også de lidt mere hårde ting i livet.

Jeg får ofte beskeder fra mine søde følgere på instagram som nysgerrigt spørger ind til status på projekt mirakelbaby og jeg er nu endelig klar til at åbne op for hvordan det hele ser ud.

Mange af mine følgere fulgte med på min story for nogle dage siden og der viste jeg at jeg igen var til behandling på Rigshospitalets afdeling for gentagende aborter. Jeg var derinde for at få endnu en forebyggende behandling.

Derefter viste jeg i min story at vi også tog et andet sted hen den dag og her kommer forklaringen på hvor vi var og hvorfor vi var der.

Status er den at jeg igen var blevet gravid men igen mistede jeg graviditeten så derfor har vi valgt at gå skridtet videre.

Jeg føler lidt det her er et af vores sidste håb for at det skal lykkedes. Vi har valgt at blive tilknyttet en fertilitetsklinik, ikke fordi vi ikke kan blive gravide, men udelukkende for at få alt den hjælp vi overhovet kan få og for at hæve vores chancer for en graviditet der i sidste ende bliver til en levende baby.

Vi har det bedste samarbejde med de mega dygtige læger der følger os tæt.

Som lægerne siger er vores problem ikke at opnå graviditeten men at fastholde den/opnå en sund og rask graviditet som min krop vil acceptere så den kan blive siddende i 9 mdr. og ende med en levende baby. Med fertilitetsklinikkens hjælp ryger vores chancer lige lidt højere op for her kan de hjælpe os lidt ekstra sammen med den behandling jeg stadig får på Rigshospitalets afdeling for gentagende aborter.

Jeg har ærligt holdt lidt igen i forhold til at få hjælp på en fertilitetsklinik. Mest af alt fordi jeg er maks hormonel i forvejen (stakkels min mand) så tanken om at jeg skulle have ekstra hormoner ind i min krop har jeg faktisk været mega bange for. Tanker som: blir jeg nu mega forfærdelig at omgåes, får jeg bumser all over, tager jeg sygt meget på osv. har ærligt bremset mig men nu har jeg endelig fundet ro med det hele for mit ønske om et barn mere overskygger så meget en masse bumser, en vægtøgning og evt. ekstra humørsvingninger. Så jeg er virkelig klar til at gå all in på at få et af mine højeste ønsker opfyldt.

Vores “nye” rejse mod en mirakelbaby er skudt igang og jeg er startet på hormoner, men jeg får kun en meget lille bitte dosis så fertilitetslægen kan styrer modningen af mine æg samt ægløsning. Jeg må nemlig helst kun modne 1 æg og maks 2 æg. Modner jeg 3 æg afbrydes forsøget og så skal vi starte forfra udelukkende pga. helbredsmæssige årsager. Jeg er opereret flere gange i min livmoder så risikoen for at den brister ved en tvillinge-graviditet er alt for stor (også en af grundene til jeg ikke MÅ føde vaginalt) så derfor skal der helst kun opstå én graviditet. 

Så status er den at vi stadig er i fuld gang med projekt mirakelbaby og jeg håber inderligt det meget snart er vores tur til at skulle være forældre igen.