Jeg har nu siddet i min stue og stirret ud i luften i en time.
Tankerne bliver ved med at ledes hen på det samme, selvom jeg prøver at koncentrere mig om noget andet. Jeg skal til at tage det næste store skridt i mit forhold, og jeg har ventet længe på det. Det er det jeg har ønsket mig i flere år. Alligevel er det som om at frygten sniger sig ind på mig. Frygten for at det er den forkerte dør, jeg står over for.
Jeg ved der er mange døre; mange alternativer til det liv, jeg lever nu. Men man træffer et valg, og så ser man sig aldrig tilbage. Man skal pakke ’hvad nu hvis..’ ned i en lille æske og lægge den langt væk. Ellers kan man stille det samme spørgsmål utallige gange gennem sit liv, og på den måde vil man aldrig rigtigt leve. Jeg har nu også altid været sikker på, at det er den rigtige dør, jeg er gået ind ad.
Så hvorfor sidder jeg nu med den lille æske i hånden?
Jeg åbnede lidt for dør nr. 2 engang. Bag den var der en perfekt sjæl for mig. En anden perfekt sjæl for mig, i et helt andet liv. Nu ekkoer hvis’et. Skal jeg gå efter det? Tør jeg se mig tilbage? Tør jeg risikere hvad jeg har for at være sikker på, at hvad jeg har, også er der jeg hører til? Tør jeg gå hvis det ikke er? Tør jeg kigge fremad nu og falde over æsken med hvis’et senere i livet?
Tør jeg lade være med at se mig tilbage og måske vælge den forkerte dør, fordi jeg aldrig tog et nærmere kig bag dør nr. 2?
Hvad hvis…
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Jeg kan ikke lide min søns nye kæreste
Hvordan skal jeg forholde mig ? Begge mine sønner er blevet skilt efter mine tidligere svigerdøtre havde været
Hjælp! Min kærestes bror flirter med mig!
Hej eksperter. Jeg er en kvinde på 32 år, og er sammen med min skønne kæreste, og det
Brev fra en anden mor
En anonym kvinde har delt en skrivelse, som vi håber når langt ud. En skrivelse med så vigtigt
Jeg keder mig i mit forhold
For 12 år siden mødte jeg min mand, han er sød, rolig , en god far for vores
Det eneste jeg kan sige til dig er, vi har kun et liv, så spring ud i det!
Det er aldrig for sent at ændre på noget som ikke føles helt rigtigt.
Jeg synes du skal beslutte dig for én af tingene – og hvis du så vælger at blive hvor du er – så skal du smide den der “hvis”-æske LANGT væk, og ikke kigge tilbage.
Det er dog også vigtigt at vide præcis HVORFOR du tager beslutningen – hvis det er pga. angst for det ukendte, at du bliver, så synes jeg du skal lytte til mit råd nr. 1 en gang til.
Vælger du at blive der hvor du er, fordi det føles som der du vil være gladest, så lev det fuldt ud – ligesom du selv siger – ellers vil man aldrig rigtig leve.
Håber du kan bruge mit råd <3
xoxo