Kære Kvinderudenfilter.dk
Jeg skriver herind fordi jeg har nogle følelser og tanker jeg ikke kan dele med nogle af mine nærmeste, men samtidig er det noget der nager mig utrolig meget i perioder.
For ca. et halvt år siden mødte jeg på en rejse den sødeste fyr. Han var dansker og jeg kunne tydeligt mærke at han var meget vild med mig. Jeg var lidt tøvende, men vi fortsatte kontakten selvom vores rejser gik i hver sin retning.
Vi mødtes igen i Danmark og det var helt fantastisk. Han blev meget hurtigt min første forelskelse og vi brugte hele sommeren sammen. Men han havde lang tid før mødet med mig, planlagt en rejse mere med en ven og jeg måtte undvære ham i 2 mdr.
Lige inden, blev vi enige om at vi jo egentlig nok var blevet kærester, men at vi måtte tage det roligt for det hele var nyt og det ville uden tvivl blive hårdt i mens han var væk.
På det tidspunkt planlægger jeg også en rejse og vi aftaler faktisk at han kommer og rejser med mig efter sin egen rejse.
Der er dog stadig næsten 3 mdr, til vi ses igen og det er utrolig hårdt at skulle acceptere mindre kontakt.
Han nyder sin rejse, men glider på samme tid også lidt fra mig. Men vi mødes på min rejse og det er den bedste tid nogensinde.
Vi lærer hinanden så godt at kende og det fungerer bare.
Men en dag bliver jeg super usikker (har desværre lidt fortid med rigtig dårlig selvværd) og jeg gør det værste…. Jeg læser hans samtaler og bliver i den grad ramt af karmas varme håndflade. I en samtale med hans bedste ven skriver han, at han har været sammen med en anden. Der er også et foto…. Hun er lokal og hun er utrolig smuk.
Jeg er knust…. men siger intet til ham, ifører mig en maske og vi fortsætter rejsen. Samme aften siger han at han elsker mig. Min stolthed vil nok råde mig til at løbe væk fra ham, men jeg elsker ham virkelig og jeg er altså på trods af denne hemmelighed, som jeg nu i al hemmelighed kender til, stadig sammen med ham i dag 2 mdr efter. Han har foreslået at vi flytter sammen og vil gerne rejse med mig igen og jeg kan mærke at hans ord er oprigtige.
Jeg synes ikke det er værd at smide noget væk der fungerer rigtig godt, men det nager mig og jeg burde snakke med ham. Jeg tror bare ikke jeg helt er forberedt på hvad det betyder og konsekvenserne af det. Han forstår mig som ingen andre og hvis jeg skulle miste ham, mister jeg også en rigtig fantastisk ven.
Jeg vil ikke udstille ham eller mig selv ved at fortælle det til veninder eller familie derfor skriver jeg herind. Tak for muligheden for at sætte ord på det.
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Min kæreste var mig utro, og han holder stadig kontakten med hende
Kære brevkasse, Min kæreste var utro og forlod mig til fordel for sin yngre kollega. Han og jeg
Splittet familie, og dårlig stemning ved familie sammenkomster
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i et dilemma, som jeg synes har været svært i mange år nu, og
Excentrisk eller blot en løgner? Hvad skal jeg gøre?
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i en ret kompliceret situation og håber, I kan give mig nogle råd. Jeg
Jeg kan ikke lide min søns nye kæreste
Hvordan skal jeg forholde mig ? Begge mine sønner er blevet skilt efter mine tidligere svigerdøtre havde været
Hjælp! Min kærestes bror flirter med mig!
Hej eksperter. Jeg er en kvinde på 32 år, og er sammen med min skønne kæreste, og det
Puha det er en hård en den der. 😬 Jeg synes du skal sætte dig ned og snakke med ham om hvordan tiden var, da I var hver for sig. Da han rejste rundt og I ikke helt kendte hinanden. Måske han er ærlig og fortæller dig, hvad der skete og så kan du tage den derfra og se hvordan du føler, om det er noget du kan tilgive. Men du skal være villig til at ligge det bag dig, at han har været dig utro og stole på at han ikke gør det igen. Når det så er sagt……. og det beklager jeg virkelig det her…….
men har selv oplevede det og det blev desværre ikke bedre, der passede denne sætning desværre. “ en gang utro, altid utro “ og det kostede så meget af mig selv, at jeg forsvandt og lavede om på mine holdninger osv. Da det så skete anden gang( hvad jeg ved af, det kunne lige så godt være 10. Gang. ) der stoppede forholdet.
Så mit råd er, mærk virkelig efter i dig selv, kan du tilgive og glemme det, eller fylder det stadig og gør det det, er det nok det hårde valg du skal træffe. Det er bare mit råd. Håber du kan bruge det. ❤️
Kram til dig i en svær tid.
Kære dig. I har begge brudt den andens tillid. Selvom du tilgiver, at han var sammen med en anden, er det ikke sikkert, at han tilgiver, du læste hans samtaler. Så enten må du se om i elsker hinanden højt nok til at tale det igennem og tilgive. Eller du må tie og se om tiden kan fjerne de negative følelser du får, når du tænker på det.
Held & lykke. /Sanne
Så enig med Sanne
Jeg ville i den grad konfrontere ham med det, da det ellers vil ende med at æde dig op. Det er svært at bygge tillid og gensidig respekt op når ikke der er rene linjer fra start. Dette vil i sidste ende tære mere end det vil gavne tror jeg. Man burde aldrig læse andres beskeder, men når det nu er sket, vil jeg sige som det er. I har begge trådt i spinaten; du har læst hans bskeder og han har været dig utro. Kommunikation er altså vejen frem uanset hvor ondt det gør. Ingen af jer er tjent med at leve på en løgn.
Pøj pøj med det hele. Sender et knus din vej.
Kære dig
Når nu man lige trækker vejret helt ned i maven, træder et skridt tilbage og ser på det du rent faktisk skriver ….. “Lige inden, blev vi enige om at vi jo egentlig nok var blevet kærester, men at vi måtte tage det roligt for det hele var nyt og det ville uden tvivl blive hårdt i mens han var væk.” – “Han nyder sin rejse, men glider på samme tid også lidt fra mig.” ….. Måske har han følt du gled væk fra ham og han blev måske usikker på dig??? har du tænkt den tanke? En dag står der så en pige som viser interesse for ham – det som du måske ikke lige fik gjort – og så er han sammen med hende …..
Nu skriver du så ” Men vi mødes på min rejse og det er den bedste tid nogensinde.””Vi lærer hinanden så godt at kende og det fungerer bare” – Jeg tror han er forelsket i dig og hende han har været samme med er glemt …… måske er hun blevet til en dårlig samvittighed …… Men hvis han er her nu og 100% på i Jeres “nye” forhold, kan jeg ikke forstår du vil hive gamle fejl op til overfladen ….. til hvilken nytte? Han vil gerne flytte sammen med dig og rejse med dig!!!!!! og du kan mærke han er oprigtig …..
Hvis du nu ikke havde begået den grove overskridelse af hans personlige sfære og kigget i hans telefon – hvilket stort set kan sidestilles med “utroskab” – hvad havde du så gjort i dag …. været lykkelig, tænker jeg.
Så glem det … vær i nuet og fremtiden …. og vær lykkelig.
Ønsker dig held og lykke.
Helt enig i det Marianne skriver..
Lev nu livet og giv sig selv lov til at være lykkelig 👌
Kære du 😊
Tak for at du deler ud af dig selv herinde.
Selvom det er svært at vide, så står det ikke til at ændre. Vær i nuet ❤
Kære dig ❤️
Jeg ville helt klart fortælle ham det. Du får det ikke bedre af, at holde det hemmeligt. Jeg har selv haft kigget sms’er og fået brændt fingrene og samtidig været i dilemma, om jeg nu også skulle fortælle at jeg havde læst hans beskeder. For det var grænseoverskridende og bestemt ikke noget jeg normalt gjorde. Men når hemmeligheden fylder så meget, så bør man altid sige det. Min mand havde det mere skidt med hvad jeg havde læst, end at jeg havde smugkigget i hans tlf.
Jeg håber du finder en løsning og får ro.
Sender dig en masse tanker kram din vej ❤️
Hvorfor læser du hans sms?
Og når du gør, må du jo være voksen nok til at sige. Skal jeg ærlig og sige jeg har snaget privat uden ret ?
Eller bare smutte, fordi jeg gjorde noget som jeg ikke havde ret til?
Eller leve med den viden, og nyde det du har?
Var du lykkeligere hvis du ikke viste?
Kære du.
Når man føler sig usikre på hinanden i et forhold, gør man så mange dumme ting. I stedet for at fokusere negativt på at I begge to har begået en fejl i denne periode, ville jeg vende det til noget konstruktivt. Du fortryder vel at du har krænket hans privatliv og har ingen intention om at gøre det igen i fremtiden – og på samme måde som du har dårlig samvittighed over det, har han det højst sandsynligt også, over at have været sammen med en anden. Hvis du ikke kan leve med det der er sket, er det jo sådan det er – og så må du sige sandheden og afslutte forholdet.. Men hvis du virkelig elsker ham og kan se en fremtid med ham, så synes jeg du skal tilgive jer begge for den fejl i har lavet her i den spæde og usikre start, og tro på at det kun skyldtes den udfordring det er, at have et langdistanceforhold (særligt når man ikke har kendt hinanden længere end I har)..
Følg dit hjerte, så kan du aldrig være andet end tro mod dig selv.
Jeg ønsker dig og jer alt det bedste. Held og lykke.