Min eksmand er narcissist

Jeg er en 33 årig mor til en 3 årig.

Jeg har et fælles barn med en narcissistisk mand.
Jeg har været i forhold med ham siden vi var teenager, men har først for nyligt indset, at han har ret mange narcissistiske træk.

Vi har været igennem meget sammen, og han har også været en dejlig kæreste, men livet har heller ikke været let på ham.
Dette har gjort, at han nu har en hel del tegn på at være narcissistisk, og det er ikke længere muligt for mig at leve lykkeligt med ham.

Vi forsøger nu at være skilt, lejligheden vi bor i er fælles , men han har valgt at flytte ud, mens jeg bliver boende sammen  med vores barn.
Ingen af os kan blive boende i lejligheden med kun en indkomst, så lige nu hjælpes vi ad økonomisk, da vi ikke ønsker at vores pige skal flytte igen.

Min store udfordring er, at han er et svin nu.
Han sårer mig på mærkelige måder hele tiden og er møg egoistisk, når det kommer til at deles om vores pige.
Han kommer nogle faste dage om ugen i få timer af gangen, og mange af de timer, han er der med sin pige, vælger han at sove eller læg i.
Han har ingen overskud til lege  med sin datter mere en 30 min. til en time, når han er hos hende. 
Desuden tror jeg, han også har udviklet sig til ludoman.

Vores pige savner ham.
Jeg bliver så hidsig og arrig over, at  han er der så lidt og er så træt, at selvom han er her for at være sammen med sin datter, så er det alligevel mig, der leger med hende og tager mig af hende, fordi jeg synes det synd for hende, at han ikke tager sig af hende.
Det betyder så bare, at jeg må stresse over madlavning, indkøb og alle de huslige ting.
Det har været så stressende for mig, at jeg nu er sygemeldt.
Det tager min eks-mand, som om at jeg nu bare har ‘fri’.
Så han er endnu mere væk nu og får pludselig mange ekstra overarbejdstimer.

Jeg har ingen fritid … og når jeg prøver at løse problemet og fortælle ham, at vi begge er ansvarlige forældre, så råber og skriger han af mig, og vi kommer ingen vejene.

Jeg fuldkommen i et dilemma, om hvordan jeg løser vores fælles ansvar med vores datter.
Skal jeg nøjes med at han er der de tider han er, og ikke spilde min energi på at ændre det?
Andre der har erfaring, men de problemer jeg står i, eller noget der ligner det?