Det falske Bootycall

Kære Dagbog! 

Jeg er forarget! Altså, faktisk føler jeg mig lidt krænket og udnyttet, men på den helt, helt forkerte måde. Jeg blev lokket i en fælde, ganske enkelt, fordi jeg var blind af liderlighed. 

Altså forhistorien er, at jeg så lidt til denne her lækre fyr, noget ældre end mig, men vi var samme sted i livet ift børn osv. 

Han var sådan en type, der var piv fræk på den mystiske måde, sådan Fifty Shades agtig. Fx. Første gang vi havde sex, troede jeg egentlig bare, at vi skulle ses som venner. Men op til et besøg hjemme hos ham, skrev han pludselig i en besked, ja, han nærmest beordrede mig, at nu ville han tage sig et bad, og jeg skulle lukke mig selv ind, for derefter at gå direkte i soveværelset, og tage mit tøj af. Jeg gloede lidt, da han skrev sådan, og nåede lige at tænke: “Hvem tror han, at han er?!” – Men han var jo en flot fyr, så sådan en chance ville jeg da ikke lade min næse gå forbi. Som sagt så gjort, og vi havde en hed omgang sex. Ingen pinligheder eller ekstreme præferencer, bare helt almindelig svedig og saftig sex, som jeg foretrækker det bedst. Det var tiltrængt efter alle mine uheldige oplevelser. Det gentog sig nogle gange hen over nogle måneder. 

Derfor var jeg heller ikke sen til at takke ja til en invitation til at se hans nye sommerhus. Jeg vidste jo præcis, hvad det besøg indebar, – eller det troede jeg! For et eller andet sted var kommunikationen da gået helt skævt. 

Jeg glædede mig som altid til at se ham igen, havde tænkt lidt på ham on/off siden sidste knald og håbede nok i mit stille sind, at han nu var klar til noget mere seriøst. 

Jeg gjorde mig umage, skruede mit erotisk buttet korpus ned i den lille sorte, frække, og satte håret op til narrestreger, og havde for én gang skyld kastet mig ud i en sjælden omgang krigsmaling.

Til at starte med var alt som det plejede at være, når vi mødtes. Han kyssede mig endda velkommen på munden. Så forventningerne til aftenen var tårnhøje, – Jeg blev i hvert fald rimelig tændt bare ved synet af ham!  

Så begyndte han livligt at tegne og fortælle, først om det nye sommerhus, så om børnene og senere om alverdens elendigheder og bekymringer. Jeg lyttede interesseret, senere blev det svære og svære at følge med. Lyttede virkelig efter bedste evne, men mine tanker var, ærligt, mest i soveværelset. Først tænkte jeg, at det nok ville gå over, hvis jeg bare lod ham tale ud. Havde tillid til, at han ville få øje på mig og min tætsiddende kjole, på et tidspunkt. – Men som timerne gik, kunne jeg godt mærke udsigterne til en omgang af det frække forsvandt længere og længere ud i horisonten. Hans evige talen, drænede mig fuldstændigt, al energi forlod min krop, langsomt men sikkert.

Faktisk fløj jeg langt væk i mine egne tanker. Havde jeg kørt til ‘verdens min bare ende’ i troen om en lækker omgang hed sex, og så skulle der ske absolut INGENTING!?! Det er da ikke i orden?! Han spilder jo min tid?!” 

Sad i min kedsomhed og fik billeder af, hvordan savannens floder tørrer ind om sommeren efter lang tids tørke, altså fra voluminøse vand tilstande til absolut tørke! Som en saftig drue tørrer ind til en rosin, som en, ja jeg kunne blive ved. – Men han rev mig ud af mine tanker, da han spurgte om det var okay, at jeg kørte hjem nu, for han skulle altså i seng. 

Jeg var målløs. “Hvad pokker foregår der, hvis det ikke var et bootycall, hvad handlede det så om?!” tænkte jeg. I 6 stive timer havde jeg lyttet til hans uendelige talestrøm om alt, hvad han havde på hjertet, kun afbrudt af lidt gloser til madlavningen, og nu sendte han mig hjem UDEN en seriøs rusketur?! 

Havde jeg leget hans lommepsykolog uden at blive belønnet for min indsats? Havde jeg kørt forgæves til Langtbortistan til ingen verdens nytte? Hvem tror han egentlig jeg er ?!

Forklaringen fulgte, og synes nu åndsvagt åbenlys. Man kender typen, der spiller på to heste, indtil de pludselig er tvunget til at vælge…

Lige inden jeg satte mig ind i min bil, ville han vise mig en sød video af hans søn. Videoen drillede lidt, og han bladrede rundt i sit fotoalbum på telefonen. Det var svært at overse de screenshots, der også var i albummet af et Tinder-match. En tilsyneladende sød og meget smuk kvinde. 

Nu forstod jeg det HELE! Det var en test, og jeg havde dumpet. Han havde brugt mig til at mærke sin kærlighed til den anden kvinde, og i teorien var det ham, der havde bestået. Han valgte hende til og mig fra. 

Slukøret, nærmest visen, og død indvendigt kørte jeg hjem, med lange patter og knas tør mis, som en savanne i tørken. Gik direkte til fryseren efter min yndlings B&J – Dem kan man regne med! Ind på divaneseren, iklædt yndlings pludderbukserne og så finde første og bedste tudefilm. Kort efter kom Den Fede Røde og gjorde krav på mit selskab, så helt dumpet var jeg da ikke. 

Ca. en uge efter gjorde den lækre fyr sig offentligt kæreste med den smukke kvinde fra billederne. Jamen, selv tak, eller noget. 

Kære Dagbog, er det egentlig tilladt at lave falske Bootycalls?

Ofelia

Ofelia

- Ofelia

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg