Kære Dagbog
Det blev Skt. Hans, og alle mine festlige planer røg direkte i jorden, da min veninde brændte mig af i sidste øjeblik. Hun var blevet sløj. Jeg måtte da gerne komme forbi, meeen det var ikke lige der jeg var. Havde brug for mere oplevelse end en sløj veninde.
Jeg hoppede på Tinder med det for øje at finde en Skt Hans-Date. Jeg matchede lidt forskellige og var ret offensiv i forhold til det at mødes. Nogle havde planer, andre boede i Langtbortistan, men en enkelt fyr boede i nærheden, og vi blev enige om at spise noget god mad, og finde et bål med noget fællessang bagefter.
Han lovede at finde noget lækkert sushi, og jeg skulle stå for drikkevare og snacks. Dejligt ukompliceret, og det var mødet sådan set også. Sød, nysgerrig og omsorgsfuld, lækker og velduftende gut. Ikke dårligt.
Vi kom ikke ud og se på bål, der gik snak i den, så som et hyggeligt alternativ fixede han en video-pejs, og vi lyttede til dens knitrende lyde i stedet for, og så slap vi tilmed også for lugten af røg! Gutten blev mere kærlig og nærgående. Vi endte med at kissemisse og kæle lidt. Det var hel ok med mig.
Efter ca 2 timers bekendtskab og overfladisk small-talk proklamerede han om vi ikke bare skulle gifte os, vi var jo et perfekt MATCH?!
Grinede nervøst. Syntes da vi hyggede, men perfekt lige frem? Gik da ud fra det var en joke?!
“Øh jo, det må vi jo se på, hvis den tid kommer…” Fik jeg vist fremstammet lidt usikkert.
Vi kyssede farvel inden jeg kørte hjem, men jeg var end ikke noget ud af hans by, før han skrev om jeg lige kunne ringe. Vi snakkede længe på min køretur hjem, men det virkede nærmest som en kontrolliste, der skulle tjekkes af:
Kan du li drinks eller øl ? Drinks✔️
Er du A eller B menneske? A ✔️
Utroskab er no Go ?! Ja da ✔️
Ønsker du flere børn? Nej ✔️
Og sådan blev det ved. Jeg fik mod hans vilje afsluttet samtalen. Jeg tænkte med et skævt smil, at manden var ramt af Amors varme pil, og at det var da meget sødt, og lagde mig til at sove. Hans adfærd de følgende dage viste tydeligt, at jeg havde indgået en vis form for ejerskab med ham.
Næste morgen vågnede jeg, trods det djævlske tidlige tidspunkt op til 2-3 Go morgen beskeder. Synes godt nok Skt Hans daten var ihærdig og påtrængende. Jeg svarede ham, ville jo gerne vise ham interesse, men jeg havde ogs’ et job at passe.
På trods af at jeg havde fortalt ham aftenen før, at jeg ikke var på tlf i arbejdstiden, lå der stadig 4 ubesvaret opkald og al verdens sms’er.
“Tak, for du ikke er stået af bussen”
“Har du travlt idag, Musse?”
Musse? Vi har kendt hinanden under 24timer og nu kører vi allerede i kælenavne?!
Han forsatte:
“Er du ellers okey?”
“Er du på flugt?”
4 beskeder skrevet inden for en time, hertil kommer to ubesvaret opkald og et hav af følelsesladet emojis. Jeg var målløs!
Da jeg ringede til ham, jokede jeg lidt med, hvor det brændte? Han synes ikke det var sjovt. Nu havde vi et perfekt match, så var man jo også nød til at lære hinanden at kende, og det nyttede jo ikke noget, det kun var den ene part, der var på?! Jeg gentog mig selv fra aftenen før, og sagde at jeg bestemt synes, at han virkede som en sød og god fyr, men at jeg ikke havde mulighed for at tale i tlf med ham, når jeg var på job.
Han forsatte noget fornærmet “Ja! Jeg er en god fyr! Og hvis du ikke er interesseret, så har jeg fortjent bedre!”
Nå tak for kaffe !?! Jeg besluttede hurtigt, at vi ikke var det rette match alligevel. Jeg orkede ikke hans kontrol og tydelige jalousi, som han forsøgte at dække over ved at kalde det interesse.
Jeg brugte hans eget udtryk, og sagde, at jeg var ked af det, men jeg blev nød til at stå af bussen. Nu var han først forundret! “Det kan du da ikke bare?! Du ved da ikke, hvad du siger nej til. Altså, hvis det er fordi at jeg har presset dig for meget, så kunne du jo bare ha sagt det? Så kunne jeg jo bare trække mig lidt?? Det er jo fordi vi ikke kender hinanden så godt endnu!”
“Jeg kan ikke forsætte…” svarede jeg tørt.
“Altså, tror du ikke bare, du lige skal ha lidt tid til at tænke dig om? Vi kan bare aftale først at snakkes ved i morgen?”
Manden nægtede at lytte til mig. Til trods for at jeg fastholdte, at jeg ikke var interesseret og ikke kunne opfylde hans behov. Han gav ikke op, og jeg måtte ringe ham af med en løgnhistorie om at jeg ikke havde tid til at snakke mere.
Næste morgen lå der en fin forventningsfuld besked “Har du fået tænkt lidt?”
Det havde jeg ikke, for jeg synes egentlig at jeg talte ret tydeligt jeg dagen før?! Jeg var bare ikke interesseret. BUM!
Så jeg svarede : “Ja, og jeg er stadig ikke interesseret!”
“Nå?! Men så ha’ det SÅ godt!”
Så deet…
Kære Dagbog, dates på frier efter første date er altså også No Go!