Mine pinagtige og absolut usexet lyde!

Kære Dagbog

Jeg er max presset. Det er med største skam, at jeg må dele denne oplevelse! Jeg kan ikke stå alene med den længere! Det er så flovt, og samtidig ved jeg, at det for nogle er det mest naturlige i hele verden. Det her handler om prutter! Jeg hader prutter!

Jeg mødte den her Good Guy, som jeg var ret vild med – endelig en keeper! Men det skal jeg da ellers lige love for, at jeg hurtigt fik forkludret. 

Alt var som det burde være; to mennesker mødes, der opstår sød musik, og med dét fulgte håbet og ønsket om en romantisk tur i soveværelse. Lad os komme til sagen: 

Daten var virkelig lækker, og han tændte mig hel vildt! Han var lige dele blid og fast i sit greb og alt det der. Alt var perfekt! Forspillet fik fyret godt op under os begge! Jeg har tidligere nævnt, hvordan mit hellige rum kan være en tørlagt ørken, men det var dog ikke tilfældet her. Vi var helt våde! – skøjtede rundt i en blanding af sved og andre kropsvæsker, okay måske lidt klamt, men samtidig også piv frækt! Altså, lige indtil den position, som fik en ganske uheldig udgang. 

I takt med Mr. Loverboy efter bedste evne pumpede sit lem ind i hulen, kunne jeg mærke, at han samtidig stødte lidt luft ind. I starten var det ikke så meget, men det blev mere og mere. Det med lidt luft, har jeg da prøvet før, men ikke i en sådan grad, at jeg følte mig, som en decideret oppustet badebold. Jeg kneb sammen det bedste jeg havde lært, i håb om at der ikke opstod en pinlig situation, der kunne dræbe stemningen. – Men for sent! Pludselig skete det uundgåelige; Min ‘hule’ kunne ikke rumme mere luft med det resultat, at der nu opstod prutte-lyde hver gang daten ‘rykkede’ ind. 

Første gang var det bare en lille uskyldig lyd, jeg prøvede at ignorere men kom stadig til at spænde helt op i underlivet. Efterhånden udviklede situationen sig lidt kaotisk til en dårlig pruttepude cover-version af ‘Another one bites The dust’, hvor han forsøger at holde takten, mens jeg spænder mere og mere op.

Det blev for meget at det gode, og jeg bad ham høfligt, men bestemt om lige at trække sig. Jeg havde brug for en pause! – Men mareridtet sluttede ikke her. Da jeg satte mig op, pressede mavemusklerne på, og pruttelydene røg ud af mig! Ukontrolleret og særdeles uhæmmet boblede min vagina højlydt. Jeg kunne dø lige dér! But why?! Hvorfor skal det lige ske for mig?!

Han prøvede at holde sin fnisen tilbage, men kunne ikke, han brød ud i et brøl af et grin. Han var gentleman nok til ikke at grine ad mig, men grinte af os, og oplevelsen. – Men jeg var for flov til at se det morsomme i noget som helst! Jeg trillede slukøret om på siden og bad til Vor Herre, at jeg kunne smelte ned i madrassen og aldrig skulle se ham i øjenene igen. Jeg var VIRKELIG vild med ham her og så skete det her?! Han forsøgte at trøste mig, og sagde alle de rigtige ting, men jeg var helt færdig.

Vi lå i ske nøgne, og faldt i søvn sådan, i mens han holdt om mig. Kort efter vågnede jeg med et spjæt til følelsen og lyden af, at jeg netop havde slået en prut, altså sådan en rigtig én, en fra anus, som jo altså lå helt tæt ind til ham! Hva F… sker der for mig?! 

Jeg blev vildt forskrækket og ikke mindst forarget over, at jeg ikke havde kontrol over min egen krop og udbrød spontant og lidt højt “Ej undskyld!” – hvorefter jeg først dér vågnede rigtig. Det var simpelthen pinligt! Hans ene ben lå ind i mellem mine ben, og han har ikke kunne undgå at mærke vibrationen fra min bagdel! 

Han løftede hovedet, lettere forvirret “Hvad?” 

Jeg svarede “Hvad?

Han “Ja, sagde du ikke noget?” 

Forvirret spekulerede jeg på om det bare var en drøm, eller om det virkelig var sket, burde jeg sige noget?: 

Nej, nej” svarede jeg: “Jeg sagde ikke noget…“ benægt benægt benægt, tænkte jeg. For guds skyld lad det forblive en ond drøm!

Jeg lå søvnløs resten af natten, prøvede at regne ud om det virkelig bare var en drøm eller om jeg havde været så usandsynlig heldig, at min date havde sovet tungt nok til ikke at opdage noget.

Næste morgen kunne jeg dårligt se ham i øjenene, var stadig forvirret og pinlig berørt – Men ikke lige frem et emne man bringer op hen over morgenmaden, vel ? 

Kære dagbog, ny regl: Ingen løg-ringe eller andet gas-ophobende foder til mig inden dates! 

Ofelia

Ofelia

- Ofelia

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg