Hele mit liv har været bygget på en løgn..

Jeg har været totalt vingeskudt de sidste mange dage.

Det er svært at forklare, men jeg har opdaget, at hele mit tros grundlag har været en løgn.
Alt det jeg troede på, af hele mit hjerte, ikke er andet end en pengemaskine, fyldt med bedrag og illusion.

Jeg valgte selv at gå ud af denne religion for en del år siden, men levede i total frygt og angst for, at jeg var så slem, at jeg ikke var værdig til at leve. At jeg og mine børn måtte dø en frygtelig død, når dommedag kom.
Jeg har altid sørget for at være tæt på mine børn, så jeg forhåbentlig kunne løbe dem i møde, og vi kunne nå at sige farvel, og fortælle hinanden, hvor meget vi elskede hinanden, før det var for sent.

Jeg har lidt af angst i mange år, og den var ikke blevet mindre.
Skyldfølelse og afmagt.
Jeg har tit stået ude i stormen og råbt til himmelen om at tilgive mig, for at være et menneske.

Jeg har følt stor sorg over at have mistet min familie, især da det var selvforskyldt, da jeg ikke kunne overholde bibelens principper. Og slet ikke gøre det organisationen forlangte af mig. Min familie har vendt mig ryggen, og ville kun tale til mig, hvis jeg vendte tilbage til folden.
Jeg har måtte finde mig i mange beskyldninger, omkring min person, fra min families side, og med det i mente, at de ikke måtte have kontakt med mig, så forestillede de sig, de mest forfærdelige ting. Så kunne jeg modtage en mail eller opringningen. Blot for at de skulle tjekke, om jeg havde gjort dit eller dat. Og ingen af disse ting havde jeg været skyldig i.

Jeg forsøgte efter 13 år at vende tilbage, da savnet og frygten blev for meget.
Det var en hård tid, hvor jeg skulle vente næsten et år, for at bevise mit værd. jeg fik opringningen om, at jeg nu var lukket ind igen, men det blev først læst op i menigheden, nogle dage efter.
Men jeg var så lettet, at jeg ringede til min mor, som jo var glad på mine vegne, men hun ville først tale rigtig med mig, når det var blevet læst op.
Så endnu engang måtte jeg føle mig slået. Plus at hun lige havde en del formaninger til mig, om hvordan jeg skulle opføre mig.

Det var ikke den gensynsglæde, jeg havde drømt om i alle de år.
Det var som om jeg var blevet glemt. Og her havde jeg grædt så mange længsels tårer.
Det var som at stå i et koldt brusebad, uden der var nogle der tilbød mig et håndklæde.
På trods af at jeg var vendt tilbage, stod jeg stadig for skud, med diverse beskyldninger., og fravalgt til visse familie fester mm.
Selv mine børn blev fravalgt.
Det kunne mit hjerte ikke klare. Så jeg måtte tage endnu en beslutning. For i virkeligheden havde jeg en ny familie og venner, som elsker mig, for den jeg er. Ikke for hvad jeg gør.

Problemet er og var, at min tro altid har været meget stærk, og jeg har følt mig svag ved ikke at kunne efterleve dette.
Men så så jeg ved en tilfældighed et opslag på Instagram. Jeg begyndte at undersøge videre, og det førte mig hen til en pige som jeg var vokset op med. Hun var også gået ud af denne religion.
Det var ægte gensyns-glæde.
Som om vi havde været i krig, og endelig fandt hinanden igen.
Derefter rullede lavinen, og jeg blev oplyst.
DET jeg fandt ud af rystede min grundvold. ALT jeg havde troet var ægte, var et røgslør.
En ting er, at man går ud af noget, og må tage konsekvenserne af dette. Men at opleve, at det hele var en løgn. Det er temmelig hårdt. Som at opdage, at man har været adopteret af nogle forbrydere.
Jeg kunne ikke få luft, jeg kunne ikke overskue at gå i bad, jeg var tom, følelsesløs, og  grædefærdig.

Hvem er jeg så uden min tro?
Hvor går jeg hen? 
Hvad skal jeg så tro?
Hvad er det rigtige?
Det er så det, jeg skal til at finde ud af nu.
Men for første gang i 16 år, er jeg ikke bange for at dø en grusom død. Jeg skal faktisk til at leve igen, det lyder nok mærkeligt, men det er trods alt, sådan det er!