- Jeg havde i sidste uge STADIG ikke fået mit navn på døren til mit kontor, så jeg tog selv aktion! De andre havde fine printede skilte, og som den krejler jeg er, skrev jeg mit navn på en lap papir, og tapede det nedenunder! Bum! Nu er det officielt også mit kontor.
- Dagen efter så min supervisor det, og grinte lidt. Han spurgte så om det var sådan jeg godt kunne lide mit navn, altså i fuld længde med mellemnavn og det hele. Jeg forstod ikke helt konteksten, men nikkede bare. Dagen efter har han fandme 3D printet alle vores navne, og pænt sat det på døren, what a hero!
- Jeg var så stolt at jeg tog et billede og sendte til min mor, hahaha.
- Hvis nogen skulle være interesseret, så har jeg fundet ud af hvad jeg hader allermest i hele verden. Modvind på cykelstien. Seriøst skyd mig. Den der følelse af at man ikke kan se noget, og man tramper så hårdt i pedalerne, at det føles som om man ved at bestige mount everest på cykel. Det er den værste følelse jeg kender.
- Jeg ville lave en aftensnack her den anden dag, og kom i tanke om at jeg havde købt micro-popcorn! YES, men hvad sker der så. Jeg kommer selvfølgelig til at brænde dem på, så hele lejligheden lugter af brændt gnu. Mine roommates kom ud og var meget bange for at der var gået ild i noget. Nej nej, det er bare mig der ikke kan finde ud af at poppe popcorn.
- Jeg har endelig fået købt billetter til Californien! Mine forældre inviterede mig i anledning af deres sølvbryllup, i stedet for at holde en stor fest, så det altså ikke fordi det er noget de gør hver dag. Det var så kommet lidt på tale at jeg selv skulle betale den der billet, og jeg blev sådan lidt småfornærmet, nu når de har inviteret mig, og det var aldrig på tale at min søster som er 2 år yngre end mig, selv skulle betale. Nå men da jeg så ser prisen på de her billetter, kan jeg love jer for at jeg fik ringet til min far og konkluderet at min lommeuld da slet ikke kunne række til det. Så kunne jeg godt mærke at jeg jo nok stadig lidt er fars pige, og han forbarmede sig. Tak søde far, hihi.
- Fik ros fra min chef i mandags, og han har flere gange nævnt det gode stykke arbejde jeg har lavet de 2 uger han har været væk. Jeg følte mig mega stolt og rigtig sådan ”boss-ass-ingeniør-babe”. Det var dog indtil vi begyndte at snakke om alle de rettelser han havde til mit arbejde, ja så skal jeg love for at alt er blevet lavet om. Hvorfor roste han mig så? Er det en form for omvendt psykologi, hjælp!
- Noget andet jeg ikke kan finde ud af på mit arbejde, er at købe mad i kantinen. Jeg har altid madpakke med, og så nogle gange tænker jeg – jeg spicer det lidt op med en salat – men de salater jeg får købt, koster altid mere end et fuldt måltid for de andre der køber i kantinen – hvad gør jeg forkert? Hvorfor ligger min lille salat i en helt anden dimension af prisleger?
- Jeg har indset at jeg keder mig helt vildt til vores møder, fordi de for det meste er på fransk. Min hjerne triller lige så stille hen i andre tankebaner end hvad mødet egentlig handler om, og så når de endelig snakker lidt på engelsk, er jeg slet ikke med i diskussionen mere. Jeg er mere sådan på stranden, på hawaii, med en lille solhat og en lækker drink – måske også en lækker solbrændt mand.
- Sidste weekend var jeg ude og stå på ski igen, det var noget af den vildeste udsigt jeg har set nogensinde, wow! Så fordi vi kom i nogle højere luftlag, så blev jeg selvfølgelig ekstra solskoldet. Denne gang så meget at jeg her, en uge efter, STADIG har et sår på kinden… Bliver jeg aldrig klogere?
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
