Jeg er en kvinde på 39 år der bor i vores selvbyggede træhus i en haveforening på Amager med mand og to børn. Vi købte et gammelt sommerhus for 8 år siden, og har siden renoveret det, så det står som stort set nyt. Her er helårsstatus, så det er vores hjem til dagligt, men her emmer stadig af gammel hyggelig sommerhus stemning.
At renovere et hus imens man føder et barn og har et på 1,5 år er noget af en prøvelse for ens forhold osv, men når jeg tænker tilbage var det virkelig fedt. Jeg har brugt hele min ungdom på at synge i diverse forskellige bands, udgivet CD’er osv, men det betyder også, at jeg aldrig rigtig fik sparet nogle penge op, så det overhovedet at få muligheden for at få sådan et hus her i København, var så stor en glæde for mig, at jeg igennem det meste af renoveringsprojektet bare red på en glædes bølge. Over både store og små ting. Store ting:
- Store milepæle såsom at få rejst spær, eller da vores nye badeværelse var færdigt
- Små milepæle såsom glæden over indkøb af disse smukke vinduer som bærer meget af stilen i vores hjem
Så ja her bor vi og jeg ELSKER at indrette. Jeg laver hele tiden små nye kroge og små oaser og det er helt naturligt for mig, at tingene forandrer sig og skifter placering. For mig fryder forandring, og jeg ser vores hjem som et hjem i konstant forandring. Jeg har et nordisk tema med et touch af boheme i min indretning, og jeg bringer naturen ind så meget som muligt, da jeg syntes, at den rå træfarve kombineret med de grønne planter, giver en følelse af ro.
Jeg vil hermed give dig 10 gratis tips, hvis du er på jagt efter en rigtig Dansk hyggestemning i din stue, en rød tråd og ro i form af få og enkelte farver:
- Start med at fjerne ALT hvad der kan virke forstyrrende i din stue. Start fra bunden med at bygge op.
- Fjern alt der har farver som ikke passer ind til det tema du har i tankerne. hold dig til en 4-6 farver inkl træfaver og den grønne fra planter. Så er der mere plads til eks. at skabe lidt liv fra et kunstmaleri
- Pynt væggene med personlig kunst i farver der er i tråd med dem du har i stuen. Se eks på malerier.
- Begynd nu at putte ting tilbage i stuen, men overvej hele tiden om det passer ind til det tema du har i tankerne. Ellers så placer det i et andet rum
- Hvis der er noget du længe har været træt af, er det måske på tide at skifte det ud. Sæt det til salg på dba, og hvis det bliver solgt, så begynd at kigge efter noget nyt.
- Pynt med tæpper, puder og grønne planter. Og ikke mindst friske blomster.
- Hvis du har hus, så sørg for, at der også er hyggeligt udenfor i haven, så man også har en god udsigt indefra.
- Hvis du har et aflangt rum. så mal eks endevæggen i en anden tone. Det får rummet til at virke mindre aflangt og kan virkelig skabe et afgrænset og hyggeligt område. ( Jeg har en væg der ofte skifter farve. ) sidst var den blå, nu rosa. (Se billeder herunder)
- Prøv dig frem: Hvis du ikke er tilfreds med møblernes placering, så prøv dig frem igen og igen. Det kan være at sofaen faktisk skal placeres det sted, hvor du allermindst havde forestillet dig.
- Bring naturens elemeter i spil. Tag grene, drivtømmer og sten fra rejser med ind i stuen.
Jeg håber, at du har lyst til at følge med på min Instagram, hvor jeg dagligt poster billeder af min kunst samt boligindretning til inspiration.
Kh Monika
Kh Monika
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er indsendt af
Monika Pedersen
Andre indlæg i denne kategori
Vi har købt et hus
Helene Andersen
19/09/2024
For knap 3 år siden, da jeg solgte mit hus i Jylland, forsvor jeg, at jeg aldrig skulle
Jeg har taget en vild beslutning
Cille Ditte
31/03/2021
Vi skal tilbage til juli 2020, hvor jeg, efter mange og lange overvejelser, valgte at sætte mit elskede
Jeg har bygget rede! Se babyværelset
Rikke Ganer-Tolsøe
08/09/2020
Der er da ikke noget hyggeligere, end at gå og gøre klar til at baby kommer til verden,
Helene og Marie Kondo rydder op
Helene Andersen
31/03/2020
Jeg er slet ikke færdig med at rydde op herhjemme efter Marie Kondos principper. Men det går fremad,