Kæreste, hvor er du ?!

Det er godt nok ikke nemt, synes jeg, at finde en kæreste.

Jeg har været single, i så mange år, at jeg faktisk er stoppet med at tælle årene.
Jeg synes da selv, at jeg til tider, gør et ihærdigt forsøg på at finde mig en kæreste.
Men det er bare ikke sådan super nemt for mig at finde ham, jeg har lyst til at kaste min kærlighed efter, og ham der forhåbentlig skal blive min sidste kæreste. 

Jeg er på Tinder engang imellem, men ryger faktisk rigtig hurtig af igen.
Jeg har været på nogen dates på tinder, og jeg må indrømme at dem jeg så har mødt, har på ingen måde lignet dem, jeg har siddet skrevet sammen med. og fundet interessante.

Den ene glemte f.eks. at fortælle mig, at han ikke var 1.70 cm høj, som der stod på hans profilbillede, men at han rent faktisk var lavere end mig, hvilket betyder at han var langt under 1.58 cm.
Jeg er som sådan ligeglad med højden, men hvis man allerede der lyver om noget, hvad lyver han så ellers ikke også om ?
Derudover så brugte han mere tid på at svine sin ekskone til, end at bruge tid på at lære mig af kende.
Så det blev til en gåtur rundt om søerne, en kop kaffe og et farvel og tak for at have mødt dig.

En anden fyr jeg mødte  på Tinder, lignede så absolut ikke sit profilbillede, han afveg så langt fra sit billede, at jeg var lige ved at gå forbi ham, fordi jeg ikke kunne genkende ham.
Og nåå ja før vi overhovedet mødtes, men bare skrev sammen, så tog han fejl af mig og en anden, som han også skrev med.
Come on.. det er okay at skrive med flere, men hold lige styr på hvem du skriver med og hvad du skriver med vedkommende om.  Det hedder interesse for den person, du bruger din aften på at skrive med.

En tinderdate jeg nok aldrig kommer til at glemme, er fyren uden badeværelsedør.
Ja seriøst, han havde ingen dør på sit badeværelse. Han havde KUN et perleforhæng.
Og så serverede han the for mig. 
Jeg tror godt, at vi alle kan være enige om, at the er mega vanddrivende.
Så selv om jeg holdt mig i to timer, så måtte jeg til sidst kapitulere og låne hans toilet, vel vidende om at der var frit udsyn til – ja skal vi kalde den “min tissemis” ! Mega pres at sidde der og tisse, mens jeg vidste at han kunne høre alt jeg lavede derude… godt man ikke også skulle lave nr. 2 ! 
Så da jeg gik derfra, var det ikke ligefrem et: Hey hey vi ses igen….

Tinder ryger jeg hurtig ind på og jeg ryger lige så hurtig ud af igen, for jeg synes simpelthen, at jeg møder de mest ” mærkelige” mænd derinde.
Men jeg kan jo se hos andre, at det lykkes for dem at finde en Tinderkæreste.
Så om det er mit profilbillede, min tekst.. eller min tilgang til Tinder, der måske ikke fungere, der kan være årsagen til  at jeg ikke kan finde en kæreste derinde ?!

Jeg har været på Blinddates, hvor nogle af mine dansere har hooket mig op med en person,  som de synes at jeg skulle gå på dates med, fordi de synes, at vi to var et sikkert matchs.
Super fedt at nogen tænker sådan og giver sig tid til sætte det op. Så jeg tog afsted på date. 
Det viste sig så, at vi nok var langt fra at være et match overhovedet – faktisk kunne vi ikke være mere langt fra hinandens holdninger og meninger, og ville nok aldrig have mere at snakke om end noget der kunne fylde en samtale på fem minutter.
Så her fandt jeg heller ikke lige en kæreste.

Jeg har været på Dating.dk, hvor jeg faktisk fandt mig en kæreste.
Men vores forhold holdt lige knapt et år, for det viste sig, at det ikke var et særlig sundt forhold, hverken for mig eller ham.
Men det var et forhold, hvor han brugte mig mest som hans personlige lommepsykolog, og hvor jeg hjalp ham på ret køl, og fik hjulpet ham med at få styr på sit liv.


Faktisk har jeg talt med en psykolog omkring mit problem med at finde potentielle kærester, og vi kom frem til, at jeg er ret god til at finde de mænd, som skal hjælpes, støttes og løftes, og som har brug for en ekstra mor, eller en værge, til at få styr på deres liv.
Og når jeg så har brug for dem og deres støtte, og er lidt sårbar og ikke kun hende, den stærke kvinde, der hjælper dem, så stikker de halen mellem benene og stikker af fra forholdet, eller også er jeg forinden løbet skrigene væk selv, fordi de ikke er stærke nok til at klare, at jeg bliver sårbar og har brug for dem.
Så når jeg kigger efter en fremtidig kæreste, så er jeg meget opmærksom på ikke at finde sådanne mænd igen. 

Okay jeg indrømmer også ærligt, at jeg bare ikke er super god til at være på div. Netdating/datingapps, hvor man skal ”sælge” sig selv, som et godt stykke kød, og hvor ens billeder betyder mere end ens tekster, og man udmærket ved at hvis ikke man har de bedste profilbilleder, så er man nok ikke den der får flest likes eller henvendelser.
Og jeg gør man bare ikke nær så godt på billeder, end jeg gør i virkeligheden, og der kan jeg også lige vise min personlighed, som rent faktisk viser mere af mig end mit udseende gør.

Så med det sagt, hvorfor går jeg så ikke bare ud i byen og finder dem, sådan som jeg gjorde da jeg var ung, før internet-dating, Tinder, Happn og hvad det nu hedder i cyberspace.
Det kunne jeg jo måske også godt gøre, og normalt har jeg jo ikke noget imod at gøre ting alene og i mit eget selskab, MEN lige at gå på bar eller diskotek alene, det har jeg ikke rigtig helt lyst til.
Måske fordi jeg selv ville føle mig lidt ”ensom” eller sådan lidt tabt imellem alle dem, der kommer med deres venner., hvis jeg står der i baren helt alene.
Men hvorfor tager jeg så ikke bare nogle veninder med ?!
Ikke for at virke sådan.. nåå det er også synd for mig, men så har jeg bare ikke særlig mange veninder og mange af dem, jeg har, er i parforhold, og og ikke altid lige dem, der gider at tage med mig på bar eller på diskotek hver anden weekend.
Og de få veninder jeg har, der er singler, de er ikke sådan lige til at lokke med i byen.

Men hvad så med arbejdspladsen ? Kunne jeg så ikke finde en kæreste der ?
Argghhh ikke lige der hvor jeg er ansat nu, det er stort set kun kvinder, der arbejder der.
Men jeg kunne jo selvfølgelig følge min søns råd, som han for mange år sagde til mig: ”Jamen mor, hvorfor skifter du så ikke bare arbejdsplads ? Så kan det være du finder en kæreste!”
Det kunne han jo godt have ret i, men nu er det så bare lige sådan, at jeg er ret glad for min arbejdsplads, så det er heller ikke lige løsningen på at finde mig en kæreste.

I min dansesal er der heller ikke ligefrem mange mænd, det er mest damer, der kommer der, så det er heller ikke lige det optimale sted, at finde HAM.
Lige nu underviser jeg dog også ude i det fri, og der må jeg sige, der kommer mange pæne/søde og smilende mænd, som hilser og sender mig søde smil og et hey i ny og næ.
Så jeg har rent faktisk overvejet at sætte et stort skilt op, hvorpå der står:
INSTRUKTØREN ER SINGEL… SÅ HVIS DU KUNNE TÆNKE DIG EN DATE MED HENDE, SÅ RING PÅ DETTE NUMMER… OG HVIS DU ER FRISK SÅ SNUPPER VI EN DANS PÅ FØRSTE DATE.


Men ærligt jeg er på dybt vand… jeg har ingen ide om, hvor jeg skal finde min kommende kæreste… Hvad filan gør i andre ?! Gode råd søges…..
Eller hvis du kender en singlefyr, og tænker ”hey Charlotte skal da på blinddate med ham”.
Så er jeg frisk !
Jeg tør godt !
Jeg har også været med i et datingprogram i tv engang, så jeg er ikke bleg for at kaste mig ud i det lidt mere ukendte. 
Det er altid kun spændende at date på andre måder, end den almindelige over en kop vin.  

Jeg kunne bare godt tænke mig at kende den hemmelige ingrediens til, hvordan pokker man finder sig en kæreste.
Så  KUK KUK Kæreste, hvor finder jeg dig henne ?



Kærligst Charlotte

Følg mig gerne på Instagram

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar